Artikler, posts og indlæg Arkiv - Tandlæge

Tandklinik åbning i 2026

jkadm — Wed, 15 Apr 2026 17:06:33 +0000

Vi er utrolig glade og stolte over, at vi har overtaget den smukke, gamle Badeanstalt i Lyngby på Lyngby Hovedgade 9C.

Det har været en længere proces end forventet at få byggetilladelsen på plads, men nu begynder vi for alvor at kunne se fremad.

Vi arbejder målrettet på at skabe en moderne tandlægeklinik i historiske rammer – med respekt for stedets sjæl og fokus på høj faglighed og trygge patientoplevelser.

Vi glæder os meget til at åbne dørene og byde velkommen inden længe.

Indlægget Tandklinik åbning i 2026 blev først udgivet på Tandlæge.

Opfølgning på rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen

jkadm — Sun, 31 Mar 2024 09:55:55 +0000

Tirsdag d. 2. april efter Påske er klinik lukket, da jeg er i Aalborg ZOO for at sætte krone på en isbjørn, der har knækket sin vigtige hjørnetand.

Dette er en opfølgning på den rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen 5. marts: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-03-11-se-videoen-isbjoern-fik-omfattende-rodbehandling

Selvom rodbehandling blev en vellykket behandling af den knækkede hjørnetand, vil hjørnetanden som en rodbehandlet tand ikke kunne holde særlig længe uden en krone.

Derfor sætter vi krone på isbjørnen 2. april.

Inuk er født i Aalborg ZOO for 4 år siden og er en meget nysgerrig og intelligent hun isbjørn. Da hun leger med bildæk, knækkede hun sin hjørnetand.

Sammen med dyrlæger fra Københavns Universitet (Veterinær medicin) med specialuddannelse i behandling af tænder på dyr blev hjørnetand rodbehandlet og 3D scannet.

Vores datter, som læser til dyrlæge, er med. Hun har ansvaret for at måle respirations frekvensen. Hun instrueres nøje af det dedikerede team af dyrlæger og dyrepassere.

-den er go’ nok, far er temmelig stolt.. men den unge dame er også ualmindelig dygtig og dybt engageret.

Klinikkens 3D-scanner ses i forgrunden.

Isbjørne overlever normalt ikke mange år i fangenskab, men da Inuk er født i Aalborg ZOO og har vænnet sig til mennesker, vil hun nu med en behandlet hjørnetand forhåbentligt have mange år tilbage.

Indlægget Opfølgning på rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen blev først udgivet på Tandlæge.

Tandimplantater – Guided Implant

jkadm — Sat, 06 Jan 2024 21:27:20 +0000

Tandimplantater – Guided Implant

Metoder og risici

Traditionel metode

ASTRA Dentsply Sirona Tech Implant System

Der er naturligvis altid fordele og ulemper ved tandimplantater. Fordelene taler for sig selv, men det er en omstændig proces, der kræver tid, og typisk tager det op til 6 måneder for implantatet og kæbeknoglen at vokse sammen. Denne sammenvoksning kaldes osseointegration. Læs mere >her<

Med traditionel metode indsættes implantat ved en operation, hvor hele området frilægges. Derefter sys området sammen, og der afventes opheling af implantat typisk ½ år, førend aftryk til abutment og krone tages og fremstilles. Helingsprocessen påvirkes imidlertid negativt af tobak, dårlig mundhygiejne, ukontrolleret diabetes, stråle-/ kemo-/ steroid- terapi, hvorfor behandling med implantat frarådes i disse tilfælde.

Indsættelse af tandimplantater foretages som en kirurgisk operation, og en kirurgisk operation vil altid være forbundet med en række generelle risici. Disse generelle risici omfatter infektion, mulige skader på nervevæv og kraftig blødning under eller efter operativt indgreb.

Med digital 3D scanning af tandsæt og kæber kan sandsynlighed for risici nedsættes.

DentsPly Sirona ASTRA Implant Azento System

Med digital 3D scanning af tandsæt og kæber kan planlægning visualiseres virtuelt i 3D og reducere omfang af operation.

Implantat, abutment og temporær krone bliver special fremstillet efter den foretagne 3Dscanning med 3Shape scanner og 3D CBCT.

Princippet giver mulighed for kort efter operation at indsætte midlertidig krone (3D printet krone), således at der ikke er en “tom plads” i tandrækken. Efter ½ år fremstilles permanent krone (MK krone).

Princippet med minimal operation har altså den fordel, at indgrebet er minimeret. Opheling af tandkød og indheling af implantat er derfor fremskyndet, men der skal fortsat udvises forsigtighed og respekt om det krævende miljø, som mundhulen altid vil være, lige gyldigt hvor godt forberedt implantatet indsættes. Derfor anbefales lige efter operation med indsættelse af implantat, at der indsættes healing abutment (se nedenfor), som er designet specifikt efter den aktuelle scanning af tandkød i området.

Arbejdsgang med Azento Guided Implant System (DentsPly Sirona ASTRA Implant)

Guided Implant

Den ovennævnte metode kaldes Guided Implant, og jeg bruger Azento systemet med de gennemprøvede implantater fra DentsPly Sirona ASTRA Implant System. Jeg har brugt ASTRAs implantater siden 1992.

Kæbeknogle (de indre konturer) 3Dscannes med CBCT scanner, og tandsæt (de ydre konturer) scannes med digital 3D scanner. Begge dele sker i klinik på Ulrikkenborg Plads. Sammensættes (stitching (1)) de to 3D scanningstyper i 3D, kan den helt nøjagtige position af implantat vælges.

Placering af implantat planlægges virtuelt med visuel visning i 3D. ©Tandlæge Jakob Kihl

Med Implant Planner 3D software kan operation visualiseres og planlægges, og implantat, abutment og temporær krone special fremstilles custom made. Metoden er præcis og reducerer omfanget af kirurgi.

Planlægning i 3D på baggrund af CBCT og digital scanning. Her visualiseres implantatet med healing abutment. ©Tandlæge Jakob Kihl

Abutment

Healing og permanent

Abutment kaldes forbindelses delen mellem selve implantatet og tandkronen. Abutment fastsættes på implantat med en skrue.

Abutment systemet anvendt i forbindelse med Azento Guided Implant/ASTRA Implant System er navngivet Atlantis.

Udformning mod tandkød er med Azento Guided Implant custom made. Dvs. at abutment er special fremstillet efter 3D scanning. Hermed fremstilles abutment nøjagtigt efter tandkødets overflade det pågældende sted, hvor implantat planlægges indsat.

Viser situationen under indsættelse af implantat, at det ville være klogt at afvente en ophelingsperiode, indsættes hygiejnisk ophelings abutment – healing abutment (se foto ovenfor). Er vurderingen, at der kan indsættes permanent abutment + krone, indsættes i stedet dette. En af mange fordele ved Azento Guided Implant er, at vælges en ophelingsperiode med healing med healing abutment er udformning mod tandkød nøjagtig ens med det permanente abutment, hvorved der opnås en harmonisk opheling af tandkødet, og udformning af tandkød efter opheling passer nøjagtig til det permante abutments facon, der mod tandkødet er identisk med healing abutment.

ASTRA Azento guided implant. Illustration viser udformning af healing abutment (venstre) og udformning af permanent abutment + krone (højre).

ASTRA Azento guided implant. Illustration viser de forskellige abutments. Healing abutment til venstre, permanent abutment i midten, permanent abutment med krone til højre.

Permanent abutment ASTRA Atlantis (gold-shaded titanium).
Abutment er special fræset fra en blok med titanium (Ti 6Al-4V) ud fra opmålingen i 3D.
Skrue fastgør abutment i implantat, hvorefter krone sættes på.

ASTRA Atlantis abutment angulated screw.
Typisk ved fortænder vil et skruehul til abutment være synligt, da skruens akse er i retning mod forsiden af kronen. Derfor har ASTRA Atlantis abutment udviklet et vinklet skrue system, således at skruehul kan skjules på bagsiden af kronen.

Referencer

Den publicerede litteratur understøtter brugen af Guided Implant til en forudsigelig og kontrolleret implantat kirurgi metode.

Højere nøjagtighed sammenlignet med frihåndskirurgi (3–8)
Sikker og forudsigelig operation kan anvendes alle steder i munden (2,4,12,18–28)
Minimalt invasiv behandling er mulig (16,34,36)
Reduceret tid i tandlægestolen kan opnås (37)
Opretholdt patienttilfredshed ved årlige opfølgninger (38,39)

Egbert N, Cagna DR, Ahuja S, Wicks RA. Accuracy and reliability of stitched cone-beam computed tomography images. Imaging Sci Dent. 2015 Mar;45(1):41-7 Abstract in Pubmed
Stokbro K, Aagaard E, Torkov P, Bell RB, Thygesen T.
Virtual planning in orthognathic surgery. Int J Oral Maxillofac
Surg 2014;43(8):957-65. Abstract in PubMed
3. Vercruyssen M, Cox C, Coucke W, et al. A randomized
clinical trial comparing guided implant surgery (bone- or
mucosa-supported) with mental navigation or the use of
a pilot-drill template. J Clin Periodontol 2014;41(7):717-23.
Abstract in PubMed
4. Vercruyssen M, Coucke W, Naert I, et al. Depth and lateral
deviations in guided implant surgery: An rct comparing
guided surgery with mental navigation or the use of a pilotdrill template. Clin Oral Implants Res 2015;26(11):1315-20.
Abstract in PubMed
5. Shen P, Zhao J, Fan L, et al. Accuracy evaluation of
computer-designed surgical guide template in oral
implantology. J Craniomaxillofac Surg 2015;43(10):2189-94.
Abstract in PubMed
6. Arisan V, Karabuda CZ, Mumcu E, Ozdemir T.
Implant positioning errors in freehand and computer-aided
placement methods: A single-blind clinical comparative
study. Int J Oral Maxillofac Implants 2013;28(1):190-204.
Abstract in PubMed
7. Park C, Raigrodski AJ, Rosen J, Spiekerman C,
London RM. Accuracy of implant placement using precision
surgical guides with varying occlusogingival heights:
An in vitro study. J Prosthet Dent 2009;101(6):372-81.
Abstract in PubMed
8. Lin YK, Yau HT, Wang IC, Zheng C, Chung KH. A novel
dental implant guided surgery based on integration of
surgical template and augmented reality. Clin Implant Dent
Relat Res 2015;17(3):543-53. Abstract in PubMed
9. Edelmann AR, Hosseini B, Byrd WC, et al. Exploring
effectiveness of computer-aided planning in implant
positioning for a single immediate implant placement.
J Oral Implantol 2016;42(3):233-9. Abstract in PubMed
10. D’Haese J, De Bruyn H. Effect of smoking habits on
accuracy of implant placement using mucosally supported
stereolithographic surgical guides. Clin Implant Dent Relat
Res 2013;15(3):402-11. Abstract in PubMed
11. Cassetta M, Giansanti M, Di Mambro A, Stefanelli LV.
Accuracy of positioning of implants inserted using a
mucosa-supported stereolithographic surgical guide in
the edentulous maxilla and mandible. Int J Oral Maxillofac
Implants 2014;29(5):1071-8. Abstract in PubMed
12. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
Cavallini C. The intrinsic error of a stereolithographic surgical
template in implant guided surgery. Int J Oral Maxillofac
Surg 2013;42(2):264-75. Abstract in PubMed
13. Arisan V, Karabuda ZC, Ozdemir T. Accuracy of two
stereolithographic guide systems for computer-aided
implant placement: A computed tomography-based
clinical comparative study. J Periodontol 2010;81(1):43-51.
Abstract in PubMed
14. Testori T, Robiony M, Parenti A, et al. Evaluation of
accuracy and precision of a new guided surgery system:
A multicenter clinical study. Int J Periodontics Restorative
Dent 2014;34(suppl):s59-s69. Abstract in PubMed
15. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
Barbato E. Is it possible to improve the accuracy of implants
inserted with a stereolithographic surgical guide by reducing
the tolerance between mechanical components? Int J Oral
Maxillofac Surg 2013;42(7):887-90. Abstract in PubMed
16. Cassetta M, Di Mambro A, Di Giorgio G, Stefanelli LV,
Barbato E. The influence of the tolerance between
mechanical components on the accuracy of implants
inserted with a stereolithographic surgical guide:
A retrospective clinical study. Clin Implant Dent Relat Res
2015;17(3):580-8. Abstract in PubMed
17. Koop R, Vercruyssen M, Vermeulen K, Quirynen M.
Tolerance within the sleeve inserts of different surgical
guides for guided implant surgery. Clin Oral Implants Res
2013;24(6):630-4. Abstract in PubMed
18. Schneider D, Schober F, Grohmann P, Hammerle CH,
Jung RE. In-vitro evaluation of the tolerance of surgical
instruments in templates for computer-assisted guided
implantology produced by 3-d printing. Clin Oral Implants
Res 2015;26(3):320-5. Abstract in PubMed
19. D’haese J, Van De Velde T, Elaut L, De Bruyn H.
A prospective study on the accuracy of mucosally supported
stereolithographic surgical guides in fully edentulous
maxillae. Clin Implant Dent Relat Res 2012;14(2):293-303.
Abstract in PubMed
20. Van Assche N, Quirynen M. Tolerance within a
surgical guide. Clin Oral Implants Res 2010;21(4):455-58.
Abstract in PubMed
21. Al-Harbi SA, Sun AY. Implant placement accuracy
when using stereolithographic template as a surgical
guide: Preliminary results. Implant Dent 2009;18(1):46-56.
Abstract in PubMed
22. Arisan V, Karabuda ZC, Piskin B, Ozdemir T. Conventional
multi-slice computed tomography (ct) and cone-beam
ct (cbct) for computer-aided implant placement. Part
ii: Reliability of mucosa-supported stereolithographic
guides. Clin Implant Dent Relat Res 2013;15(6):907-17.
Abstract in PubMed
23. Cassetta M, Stefanelli LV, Giansanti M, Di Mambro A,
Calasso S. Accuracy of a computer-aided implant
surgical technique. Int J Periodontics Restorative Dent
2013;33(3):317-25. Abstract in PubMed
24. Cassetta M, Giansanti M, Di Mambro A, Calasso S,
Barbato E. Accuracy of two stereolithographic surgical
templates: A retrospective study. Clin Implant Dent Relat Res
2013;15(3):448-59. Abstract in PubMed
25. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
Barbato E. How does an error in positioning the template
affect the accuracy of implants inserted using a single fixed
mucosa-supported stereolithographic surgical guide? Int J
Oral Maxillofac Surg 2014;43(1):85-92. Abstract in PubMed
26. Stubinger S, Buitrago-Tellez C, Cantelmi G.
Deviations between placed and planned implant
positions: An accuracy pilot study of skeletally supported
stereolithographic surgical templates. Clin Implant Dent
Relat Res 2014;16(4):540-51. Abstract in PubMed
27. Valente F, Schiroli G, Sbrenna A. Accuracy of computeraided oral implant surgery: A clinical and radiographic
study. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24(2):234-42.
Abstract in PubMed
28. Van de Wiele G, Teughels W, Vercruyssen M, et al.
The accuracy of guided surgery via mucosa-supported
stereolithographic surgical templates in the hands of
surgeons with little experience. Clin Oral Implants Res
2014;E-pub Oct 16, doi:10.1111/clr.12494. Abstract in PubMed
29. Vercruyssen M, Cox C, Naert I, et al. Accuracy and
patient-centered outcome variables in guided implant
surgery: A rct comparing immediate with delayed
loading. Clin Oral Implants Res 2016;27(4):427-32.
Abstract in PubMed
30. Kang SH, Lee JW, Lim SH, Kim YH, Kim MK. Verification
of the usability of a navigation method in dental implant
surgery: In vitro comparison with the stereolithographic
surgical guide template method. J Craniomaxillofac Surg
2014;42(7):1530-5. Abstract in PubMed
31. Ruppin J, Popovic A, Strauss M, et al. Evaluation of
the accuracy of three different computer-aided surgery
systems in dental implantology: Optical tracking vs.
Stereolithographic splint systems. Clin Oral Implants Res
2008;19(7):709-16. Abstract in PubMed
32. Sarment DP, Sukovic P, Clinthorne N. Accuracy of implant
placement with a stereolithographic surgical guide. Int J Oral
Maxillofac Implants 2003;18(4):571-7. Abstract in PubMed
33. Somogyi-Ganss E, Holmes HI, Jokstad A. Accuracy of
a novel prototype dynamic computer-assisted surgery
system. Clin Oral Implants Res 2015;26(8):882-90.
Abstract in PubMed
34. Abboud M, Wahl G, Guirado JL, Orentlicher G.
Application and success of two stereolithographic surgical
guide systems for implant placement with immediate
loading. Int J Oral Maxillofac Implants 2012;27(3):634-43.
Abstract in PubMed
35. Aboul-Hosn Centenero S, Hernandez-Alfaro F.
3d planning in orthognathic surgery: Cad/cam surgical
splints and prediction of the soft and hard tissues results
– our experience in 16 cases. J Craniomaxillofac Surg
2012;40(2):162-8. Abstract in PubMed
36. Arisan V, Bolukbasi N, Oksuz L. Computer-assisted
flapless implant placement reduces the incidence of surgeryrelated bacteremia. Clin Oral Investig 2013;17(9):1985-93.
Abstract in PubMed
37. Arisan V, Karabuda CZ, Özdemir T. Implant surgery
using bone- and mucosa-supported stereolithographic
guides in totally edentulous jaws: Surgical and postoperative outcomes of computer-aided vs. Standard
techniques. Clin Oral Implants Res 2010;21(9):980-88.
Abstract in PubMed
38. Van de Velde T, Sennerby L, De Bruyn H. The clinical and
radiographic outcome of implants placed in the posterior
maxilla with a guided flapless approach and immediately
restored with a provisional rehabilitation: A randomized
clinical trial. Clin Oral Implants Res 2010;21(11):1223-33.
Abstract in PubMed
39. Vercruyssen M, van de Wiele G, Teughels W, et al.
Implant- and patient-centred outcomes of guided surgery,
a 1-year follow-up: An rct comparing guided surgery
with conventional implant placement. J Clin Periodontol
2014;41(12):1154-60. Abstract in PubMed

Indlægget Tandimplantater – Guided Implant blev først udgivet på Tandlæge.

Tandlæge angst

jkadm — Sat, 04 Nov 2017 04:40:28 +0000

Fortæl at du har tandlægeangst

– og lad os tale om det!

Det er et naturligt instinkt at forsvare sig mod
mulig smerte eller druknefornemmelse.

Mennesket er evolutionsmæssigt stadig stenaldermennesket version 1.0,
hvor hjernens tidligere registrering af smerte, åndenød mv. instinktivt
kan provokere en utryg følelse blot ved genkendelse af ting,
der tidligere fx har medført smerte eller ubehag.

Det kan derfor være en utryg situation at sidde i en tandlægestol.
Klinikken er indrettet, så den er mest behagelig for dig.
Der er gjort et stort arbejde med at fjerne lugte og lyde.

Tandlægeskræk kan være indkodet i os fra barnsben,
hvis en af vores forældre har været bange for tandbehandling.
Jeg vil generelt fraråde bange forældre at gå med deres børn til skoletandlæge.
Dette gælder også bange ægtefæller.

Det kan være fristende at blive væk, hvis du er bange.
Men du understøtter samtidig din angst,
der får ny energi, så jeg vil gerne hjælpe dig på vej.

Nedenfor er nogle gode råd mod tandlæge skræk til dig:

- Erkend din angst. Fortæl mig at du er bange. Husk, at du er en af mange, der er bange. Det er ikke flovt.

- Fortæl mig, hvorfor du er bange.

- Afstem dine forventninger med mig.

- Få en bedøvelse fremfor at vente til det bliver nødvendigt.

- Vær ikke bange for en bedøvelse.

- Jeg kan garantere dig, at jeg kan lægge en bedøvelse, som du dels ikke kan mærke bliver lagt og dels virker hurtigt.

- Musik. Hav selv musik med eller hør musik undervejs.

- Kom ofte. Du behøver ikke at få lavet noget stort. Blot et kig og hjem igen.

- Følg med i hvad der sker. Der er både fladskærme med kamera og spejle monteret på tandlægestole.

- Kom ½ time før og sid i klinikkens massage stol i venteværelset og få løst op for dine muskelspændinger.

Indlægget Tandlæge angst blev først udgivet på Tandlæge.

Probiotikum, ProlacSan®

jkadm — Sat, 04 Mar 2017 15:40:03 +0000

Probiotikum | ProlacSan®

Naturlige bakterier til bekæmpelse af tandsygdomme som fx parodontitis, caries mv.

Det har længe været kendt, at bakterier er årsag til de fleste tandsygdomme som fx parodontitis og caries.

Plaque (bakteriebelægninger) på tandoverflade.
©Tandlæge Jakob Kihl

Behandling af parodontitis (parodontose)

Tandlægen har imidlertid overvejende været nødt til kun at behandle følgeskaderne. Forebyggende har tandlægen foretaget tandrensninger, der dokumenteret er den bedste behandling mod parodontitis (se figur).

Forskel – eller mangel på samme – mellem kirurgisk behandling og tandrensning ved tandkødslommer op til 3mm .

Forskelle – eller mangel på samme – mellem forskellige kirurgiske behandlinger og tandrensning ved behandling af tandkødslommer (pocher) op til 6mm

Forskelle mellem forskellige kirurgiske behandlinger og tandrensning ved behandling af tandkødslommer (pocher) over 7mm over 5 år

Måling af tandkødslommer, pochemål (probing), og dermed størrelsen af parodontitis, angives før behandling og helt op til 5 år efter behandling.
Der er sammenlignet effekt af rensning med tandrensnings instrumenter:
(RPL & CUR)
og operation, hvor tandkød fjernes kirurgisk:
(MWF & PEL).
Der sammenlignes tandkødslommer (sites) på 1-3mm, 4-6mm og over 7mm.

Det skal bemærkes at der er ingen signifikant forskel efter 3 år.

Med andre ord er rensning med tandrensningsinstrumenter lige så effektiv som kirurgi.

(Ramfjord SP, Caffesse RG, Morrison EC, Hill RW, Kerry GJ, Appleberry EA, Nissle RR, Stults DL. 4 modalities of periodontal treatment compared over 5 years. J Clin Periodontol. 1987 Sep;14(8):445-52. doi: 10.1111/j.1600-051x.1987.tb02249.x. PMID: 3308969.)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3308969/

(Roxanne A. Lowenguth, Gary Greenstein. Clinical and microbiological response to nonsurgical mechanical periodontal therapy. Periodontology 2000, Vol. 9, 1995, pp 14-22.)

(Niklaus P. Lang (Editor), Jan Lindhe (Editor) Clinical Periodontology and Implant Dentistry, 2 Volume Set, 6th Edition, Wiley-Blackwell, April 2015)

Da kirurgisk bortskæring af tandkød med kniv eller laser også giver bivirkninger som smerte, føderester mellem tænderne, ukontrollerbar ardannelse og følsomme tandhalse, er der absolut ingen grund til en meget dyr behandling, der ikke giver nogen afgørende forskel eller fordel.

I forhold til omkostningerne (økonomi, smerte og ubehag) giver behandling af parodontitis med kirurgi (operation, laser mv.) ikke patienten et mindre problem end det patienten oprindeligt kom med.

Sammenlignet med den langt billigere og mindre smertefulde grundige rensning af tænder opnås på den lange bane samme effekt og mindre bivirkning.

Bakterier og tandsygdom

Sammenhæng mellem bakterier og fx parodontitis og caries er derimod 100% indiskutabel!

Ingen bakterier – ingen parodontitis eller caries, men munden er kun steril ( dvs. helt uden bakterier ) i fostertilstanden og allerede fra fødslen er munden befolket af bakterier, så derfor er bakterie arten (typen) væsentlig for fare for udbrud af fx parodontitis og caries.

Kroppens forsvar mod bakterier kan reagere forskelligt, og dermed kan udbrud i munden af fx parodontitis variere fra person til person.

Antibiotikum / antibiotika

Brug af antibiotika kan ikke anbefales. Læs mere her

Bakterie art ( type af bakterie )

Sammenhæng mellem bakterie art (type) i munden og fx parodontitis og caries er meget relevant.

Konkurrence mellem bakterier om “den ledige stilling”

Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Biofilm er instrumentet for udvikling af caries, tandkødsbetændelse og parodontitis, men man kan dog ikke ud fra sammensætningen af bakterier præcist sige, hvor alvorligt fx parodontitis vil udvikle sig til. Hertil er der mange andre faktorer, der spiller ind ( fx diabetes, tobak, immunforsvar, tandlægebesøg med tandrensninger m.fl. ).

Det er dog givet, at uden skadelige bakterier i biofilmen udvikler man ikke parodontitis, caries mv.

Det er derfor naturligt at prøve at erstatte skadelige bakterier med gavnlige bakterier.

Biofilm på tandoverflade 1 dag gammel. 1μm angivet.

Der har indtil marts 2013 været fokuseret på to mulige påvirkninger af den bakteriefyldte biofilm (se foto):

Reduktion af bakteriernes vækstbetingelser ved mekanisk fjernelse af bakteriebelægninger (plaque) ved hjælp af rensning med tandrensningsinstrumenter
Reduktion af antallet af bakterier ved hjælp af antibiotikum, kemikalier ( fx klorhexidin ), kirurgisk laser, ozon og senest FotoSan®

Fra marts 2013 er en ny metode været mulig i privat tandlægepraksis :

Bacterial Replacement Theray (BRT) ved anvendelse af et probiotikum : ProlacSan®

Probiotikum

Pro-biotikum, modsat anti-biotikum, er levende bakterier.

Probiotikum klargjort med sterilt saltvand til brug i munden
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Probiotikum defineres jfr. WHO som :

# Probiotikum er defineret som levende bakterier, der uden bivirkninger kan indtages og som har gavnlige helbredseffekter.

Probiotikum er levende bakterier sunde for værtsorganismen. Ifølge den aktuelt vedtagne definition af FAO / WHO, er probiotikum: “Levende mikroorganismer, som, når det gives i passende mængder, kan give en sundhedsmæssig fordel på værten”. Mælkesyre bakterier (LAB) og bifidobakterier er de mest almindelige typer af mikrober, der anvendes som probiotikum. Probiotikum er almindeligt indtaget som en del af gærede fødevarer med specielt tilsat aktiv levende kulturer, som i fx yoghurt eller som kosttilskud.

I 1994 udnævnte WHO probiotikum som det næst-vigtigste fremtidige immunforsvar set i lyset af at antibiotika (flertal) ( ental: antibiotikum ) forventes at blive virkningsløse på grund af udbredt resistens mod antibiotika.

Etymologisk er probiotikum sammensat af det latinske ”pro”(“for”) og den græske adjektiv”βιωτικός”(biotiske), sidstnævnte er afledt af navneordet”βίος”(BIOS, “liv”).

Probiotikum virker bl.a. ved at :

Konkurrencehæmme de skadelige bakterier i munden på
- levevilkår
- plads
- næringsstoffer
Afgive bakteriedræbende stoffer overfor fremmede bakterier

Metoden er kendt ved fx behandling af følgevirkninger efter behandling med antibiotikum, hvor der skal indtages uskadelige bakterier for at normalisere maven. Som eksempler på probiotikum anvendt til dette, kan nævnes ParaGhurt® og Idoform®. Disse har dog ingen virkning i mundhulen.

ProlacSan®

ProlacSan® er et probiotikum udviklet i Danmark og har dokumenteret positiv effekt i munden.

ProlacSan® består af 2 bakteriestammer udvalgt blandt 600 mulige bakteriestammer. Et biotekfirma, specialiseret i probiotikum, begyndte i 2006 at udvælge de bedste potentielle bakteriestammer til mundhulen ud fra 600 bakteriestammer, som derefter blev dyrket med prøver fra mennesker med top tand og tandkød status.

For at opnå optimale egenskaber blev der valgt to bakteriestammer, specifikke serotyper af

Lactobacillus brevis
Lacotobacillus plantarum

Der begge har nedenstående egenskaber :

Ingen bivirkninger
Ingen allergisk reaktion
Ingen smerte
God modstandskraft overfor mundskyllemidler inklusive tandpasta
God klæbeevne til slimhinde, tandkød, tandkødslomme og tandoverflader i mundhulen
Gode konkurrence egenskaber mod kendte skadelige bakterier
Dræbende egenskaber mod kendte skadelige bakterier
Ingen eller meget lav syre produktion ( modsat kendte mundhulebakterier )
Ingen produktion af ildelugtende svovlprodukter ( modsat effekten fra kendte mundhulebakterier kendt som “dårlig ånde” )

Hvordan skal ProlacSan® anvendes?

Først skal bakteriebelægninger i munden reduceres mest muligt med rensning af tænder og efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan®
Umiddelbart derefter indgives aktiveret ProlacSan® i tandkødslommen
Mellem 1 til 3 måneder vedligeholdes den nye bakterieflora med supplerende sugetablet 1 gang dagligt, typisk om morgenen efter tandbørstning

ProlacSan© probiotikum som supplerende sugetablet
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Hvad koster ProlacSan®?

Ved behandling i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD).

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Behandling er uden bivirkninger eller smerte.
Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad:
Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.
Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.
Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan® : Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.
Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan® : 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

FotoSan 630 ® lysaktiveret desinfektion: Udgangseffekt 2000 til 4000 mW/cm2
Bølgelængdespektrum 620 til 640 nm
©Tandlæge Jakob Kihl

Indlægget Probiotikum, ProlacSan® blev først udgivet på Tandlæge.

Klinik hygiejne

jkadm — Wed, 07 Dec 2016 05:34:25 +0000

Ingen tandklinik er bedre end sin hygiejne!

-Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril.

Alle instrumenter autoklaveres og blæses i sugeskab efter brug mellem hver patient, således at der altid anvendes helt ny rengjorte instrumenter.

Sugeskab sikrer arbejdsmiljø og luften indendørs mod partikelforurening.

Indledende desinfektion

Desinfektion gennemføres ved varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø.

Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn i et lukket system i en specielt indrettet Miele opvaskemaskine.

Processen indledes med afskylning af instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel.

Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90ºC i 1 min, 85ºC i 3 min eller 80ºC i 10 min, hvorefter de tørres.

Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer min håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen.

Sterilisation

Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer.

For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges.

I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder.

Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation.

Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb.

Ethvert instrument skal steriliseres efter brug for at hindre overførsel af smitte fra den ene patient til den anden ; også kaldet “krydsinfektion”.

Metoder til sterilisation

Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder).

Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder.

På tandklinikken udføres sterilisation med varme, nemlig ved autoklavering.

Autoklavering

Her i sterilisationen på Ulrikkenborg Plads anvendes autoklavering efter DS 2451-12 og kontrol af sterilisationen med DS/EN ISO 11140-3

Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke dræbes ved kogning (100ºC), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121ºC eller mere. Jo højere vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121ºC og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134ºC og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Afhængig af instrumentype køres typisk 15 minutters eller 45 minutters cyklus.

Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik, men hér på klinikken på Ulrikkenborg Plads anvendes ikke de almindelige dampautoklaver (Type N (almindelige dampautoklaver)Autoklave uden vakuum), men en autoklave med vacuum: Type B (autoklave med vakuum), hvorved alle vanddråber med mulige bakteriesporer evakueres under autoklaveringen. Der anvendes en autoklave af mærket Melag 40B+, hvor temperatur og tryk nøje overvåges af computer og enhver afvigelse registreres og giver en alarm. Efter hver kørsel logføres et resultat, således at sikkerhed for sterilisation kan kontrolleres.

Kontrol med stregkode

For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges. De steriliserede instrumenter registrerer vi hér på Ulrikkenborg Plads med stregkodning.

Dette system er udviklet unikt for tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads.

Denne ekstra kontrol er vigtig, idet fx en autoklavpose forseglet med tape er holdbar mod indtrægning af bakterier i kun én måned, og en pose som er forseglet med svejsning er holdbar i kun seks måneder.

Det er derfor vigtigt altid at have overblik i sin instrumentstyring, om instrumentet helt sikkert er sterilt.

Mikroorganismer kan som bekendt ikke ses på en pose, hverken udenpå eller indvendig.

Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan steriliseres og ikke har ligget og blevet forurenede, eller sterile engangsartikler.

Hermed udelukkes enhver mulighed for krydsinfektion, dvs. overførsel af mikroorganismer fra den forrige patient i tandlægestolen.

Bakterieafvisende maling

Derudover er en vigtig forudsætning for hygiejnen ved tandlægestolen, at hele klinikken er så ren som muligt.

Derfor er kontaktflader som fx. døre og dørhåndtag malet med mikro poretæt maling, hvorved belægningsdannelse med mikroorganismer i fx. fingeraftryk og håndaftryk modvirkes. Læs mere.

Dørhåndtag er fjernet ved gennemgangsdøre og den meget rengørings nemme maling er anvendt, hvor det er muligt og en potentiel risiko måtte foreligge.

Som eksempel på nødvendigheden af øget hygiejne standard på tandklinikken kan nævnes, at multiresistente stafylokokker (MRSA) spredes i samfundet og dermed er dette en risiko mellem patienter og personale på en tandklinik. I Danmark ses i disse år en stigende forekomst af multiresistente stafylokokker (methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), og som noget nyt optræder hovedparten af tilfældene nu hos personer uden for hospitalerne. Det betyder, at der er forøget risiko for, at MRSA forekommer og kan spredes blandt patienter og personale på landets tandklinikker (Tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 13). De nyeste tal fra 2011 viser det højeste antal af nye tilfælde af MRSA i Danmark i mere end 25 år, i alt 1.294 tilfælde. Læs mere

Derfor har hygiejnen både ved tandlægestol men netop også resten af klinikken en meget høj prioritet på Ulrikkenborg Plads.

Indlægget Klinik hygiejne blev først udgivet på Tandlæge.

Patient tilfredshed

jkadm — Thu, 24 Oct 2013 18:29:55 +0000

Patient tilfredsheds undersøgelse

I perioden 1. august 2011 til 30. september 2012 har hver patient blevet tilbudt et link til at spørgeskema leveret af NovoPro Analytics.
Spørgeskemaet har kunnet besvares anonymt og har haft spørgsmål omkring behandling, behandler, hygiejne mv.
Tandklinikken har pr. 1. oktober 2014 ialt 5811 patienter registreret og behandler i snit cirka halvdelen årligt.

Det er derfor ikke altid muligt i dagligdagen at overskue alle patienters behov og ønsker, hvorfor patient tilfredsheds undersøgelsen fra NovoPro Analytics har været et værdifuldt værktøj til at forstå alle patienters behov ved:

Tandklinikken har løbende prøvet at tilpasse sig patienternes behov og ønsker baseret på analyserne fra NovoPro Analytics.
Det er naturligvis ikke muligt at dække alles individuelle behov, dertil er vi alle for forskellige, men analyserne har medført ændringer, som også er blevet modtaget af patienterne med stigende tilfredshed.

Se tilfredshed 2011 til 2012 på en score fra 1 point til maximum 7 point her.

Vi kan hele tiden blive bedre – og tiden ændrer sig hele tiden.

Vi prøver at holde ord og leve op til de anbefalinger, som patienterne har givet os.

En kliniks værdi står i et ret direkte forhold til patientens lyst til at blive behandlet. Og multipliceres mange gange af patientens lyst til at blive behandlet igen.
Men alle render kun efter nye “kunder”. Når man kaprer en, siger man “Tak for tilliden” , vender hende ryggen og prøver at gøre sig lækker for nogle andre!
Men det tager tid at lære dig at kende og forstå dine behov og ønsker.
Vores ambition er en langsigtet vedligeholdelse med det mål, at du skal beholde dine tænder livslangt. Derfor bruger vi vores tid på vores “brugte kunder” i stedet for at jagte nye.

Derfor er vi glade for at vores “brugte” patienter ønsker at komme her igen. Læs mere her.

Vi er pr. 1. oktober 2012 stoppet med spørgeskemaerne, da flere patienter var blevet lidt “metal trætte” af de samme spørgsmål, men vi genoptager analyserne igen senere med jævne mellemrum for at følge med i patienternes ønsker og behov, da patient og tandklinik gerne skulle være et tæt samarbejde.

Indlægget Patient tilfredshed blev først udgivet på Tandlæge.