Gennem forståelsen af dannelsen af tand, gingiva og støttevæv opnås også en forståelse for de mekanismer der er nødvendige for opheling og regeneration af ødelagt parodontal væv.

 

Ved tanddannelsen sker dannelsen af dentin, cement og parodontalligamentet fra de endoderme cellelag (gr. endo : indenfor + derma : hud / også kaldet inderste kimblad ). Emalje dannes fra de ektodermecellelag (gr. ektos : udenfor + derma : hud / yderste kimblad; herfra udvikles bl.a. Epidermis med hår, negle, nervesystem og tandemalje ). Allerede fra fostrets 6. uge påbegyndes tanddannelsen.

Tændernes udvikling

Indledning og knopstadiet “Bud stage“

 

• I 7. uge opstår der en fortykkelse af epithelet i den primitive mundslimhinden. Fortykkelsen er hesteskoformet og ses svarende til udbredelsen af det kommende tandsæt i både overkæben og underkæben.
• Fortykkelsen à danner 2 kamme
  
  • Yderste / vestibularlisten » vestibulum oris
  • Inderste / tandlisten » tænder
• Epithelet i tandlisten prolifererer lokalt »tandknopper

Kappestadiet “Cap stage”

• Tandknoppen skyder sig ned i det underliggende mesenchym
• Mesenchymet invaginerer tandknoppen og mesenchymet fortættes svarende til invaginationen og betegnes tandpapillen (» dentin og pulpa)
• Epithel tandknoppen bliver ved invaginationen kappeformet og betegnes et emaljeorgan 
• (» emalje)
  
  • Ydre cellelag »ydre emaljeepithel
  • Indre cellelag »indre emaljeepithel
  • Reticulum stellatum: cellulært reticulum mellem det ydre og indre emaljeepithel

Klokkestadiet “Bell stage”

• Tandpapillens fortsatte invagination af emaljeorganet à tandanlægget får et klokkelignende udseende
• Cellerne i det indre emaljeepithel forandres (kubiske til cylindriske) »ameloblaster
• Mesenchymale celler i tandpapillen nær det indre emaljeepithel differentierer til et lag af høje cylindriske celler »odontoblaster

 

Dannelse af dentin (tandben)

• Odontoblaster
  
  • Høje cylindriske celler, basalt stillet kerne
  • Apikalt (nær ameloblasterne) afgår en tynd odontoblastudløber, som indeholder sekretgranula
  • Sekretgranula indeholder dentinmatrix, syntetiseret i odontoblasten
• Sekretgranula udtømmes ved exocytose under sekretion af dentinmatrix
• Ikke mineraliseret dentinmatrix betegnes prædentin (lag mellem odontoblaster og ameloblaster)
• Ved mineralisering af prædentin dannes hydroxyapatitkrystaller og den egentlige dentin
• Ved den fortsatte dentindannelse indsnævres pulpahulen efterhånden, indtil tanden er færdigudviklet à odontoblasterne bliver dog ved med at beklæde pulpahulen og danne ny dentin resten af livet, hvorved pulpahulen konstant forsnævres

Dannelse af tand emalje

• Ameloblaster
  
  • Høje cylindriske celler, basalt stillet kerne
  • Sekretgranula, hvis sekret / emaljematrix udtømmes apikalt (mod dentinen) ved exocytose
• Emaljematrix mineraliserer hurtigt efter sekretionen à dannelse af emalje
• Det nydannede emeljelag adskiller ameloblasterne fra dentinen
• Efter afslutningen af emaljedannelsen atrofierer ameloblasterne og resten af emaljeorganet àreducerede emaljeorgan

 

 

Udvikling af tandroden og cement

• Dannelse af tandroden begynder efter kronen er udviklet
• Det ydre og indre emaljeepithel lægger sig mod hinanden svarende til den kommende tandhals àepitheliale rodskede / Hertwigs rodskede
• Rodskeden vokser i dybden omkring den kommende rod og bestemmer dens form
• Odontoblaster på den indvendige side af rodskeden danner roddentinen
• Efter dannelse af den første roddentin degenererer rodskeden og de mesenchymceller, der får kontakt med roddentinen, differentierer til cementoblaster
• Cementoblasterne pålejrer cement på dentinen à nogle af cellerne indfanges i cementen som cementocytter

 

Efter formgivningen af emalje og dentin er færdig, påbegyndes dannelsen af roden ved nedvækst af de tidligere emaljedannende celler; ameloblasterne ( gl. fr. amel: emalje + gr. blastos: spire). Efter emaljedannelsen er ved at være slut, producerer ameloblaster sammen med epitelceller det Reducerede Emalje Epitel , som omgiver tandkronen fra færdigmineralisering til frembrud. Herved dannes et bånd langs grænsen mellem tandemalje og rodcement, der kaldes Hertwig´s epitheliale rodskede. Dette dobbeltlag af celler danner cementoblaster, der igen danner rodcementen, som ved indlejring af kollagen fibre er årsag til tandens ophæng ( attachment ) til alveoleknoglen.. Gingiva opnår sin morfologi ved tanderuptionen. Ved den begyndende eruption ses stor mitotisk aktivitet i det Reducerede Emalje Epitel, som omdannes til Kontakt epitel (Junctional epithelium) JE, der kun er få cellelag tykt. Kontaktepitelet JE er koronalt ( øverst mod kronen ) kun 15-20 cellelag tykt og er ved grænsen mellem tandemalje og rodcement få celler tyk. Dette er bunden af hvad der betegnes som tandkødslommen også kaldet pochen.

Forfatter, Jakob Kihl © 2013