Behandling, beskrivelser og forklaringer Arkiv - Tandlæge

Opfølgning på rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen

jkadm — Sun, 31 Mar 2024 09:55:55 +0000

Tirsdag d. 2. april efter Påske er klinik lukket, da jeg er i Aalborg ZOO for at sætte krone på en isbjørn, der har knækket sin vigtige hjørnetand.

Dette er en opfølgning på den rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen 5. marts: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-03-11-se-videoen-isbjoern-fik-omfattende-rodbehandling

Selvom rodbehandling blev en vellykket behandling af den knækkede hjørnetand, vil hjørnetanden som en rodbehandlet tand ikke kunne holde særlig længe uden en krone.

Derfor sætter vi krone på isbjørnen 2. april.

Inuk er født i Aalborg ZOO for 4 år siden og er en meget nysgerrig og intelligent hun isbjørn. Da hun leger med bildæk, knækkede hun sin hjørnetand.

Sammen med dyrlæger fra Københavns Universitet (Veterinær medicin) med specialuddannelse i behandling af tænder på dyr blev hjørnetand rodbehandlet og 3D scannet.

Vores datter, som læser til dyrlæge, er med. Hun har ansvaret for at måle respirations frekvensen. Hun instrueres nøje af det dedikerede team af dyrlæger og dyrepassere.

-den er go’ nok, far er temmelig stolt.. men den unge dame er også ualmindelig dygtig og dybt engageret.

Klinikkens 3D-scanner ses i forgrunden.

Isbjørne overlever normalt ikke mange år i fangenskab, men da Inuk er født i Aalborg ZOO og har vænnet sig til mennesker, vil hun nu med en behandlet hjørnetand forhåbentligt have mange år tilbage.

Indlægget Opfølgning på rodbehandling, som vi lavede på isbjørnen blev først udgivet på Tandlæge.

Tandimplantater – Guided Implant

jkadm — Sat, 06 Jan 2024 21:27:20 +0000

Tandimplantater – Guided Implant

Metoder og risici

Traditionel metode

ASTRA Dentsply Sirona Tech Implant System

Der er naturligvis altid fordele og ulemper ved tandimplantater. Fordelene taler for sig selv, men det er en omstændig proces, der kræver tid, og typisk tager det op til 6 måneder for implantatet og kæbeknoglen at vokse sammen. Denne sammenvoksning kaldes osseointegration. Læs mere >her<

Med traditionel metode indsættes implantat ved en operation, hvor hele området frilægges. Derefter sys området sammen, og der afventes opheling af implantat typisk ½ år, førend aftryk til abutment og krone tages og fremstilles. Helingsprocessen påvirkes imidlertid negativt af tobak, dårlig mundhygiejne, ukontrolleret diabetes, stråle-/ kemo-/ steroid- terapi, hvorfor behandling med implantat frarådes i disse tilfælde.

Indsættelse af tandimplantater foretages som en kirurgisk operation, og en kirurgisk operation vil altid være forbundet med en række generelle risici. Disse generelle risici omfatter infektion, mulige skader på nervevæv og kraftig blødning under eller efter operativt indgreb.

Med digital 3D scanning af tandsæt og kæber kan sandsynlighed for risici nedsættes.

DentsPly Sirona ASTRA Implant Azento System

Med digital 3D scanning af tandsæt og kæber kan planlægning visualiseres virtuelt i 3D og reducere omfang af operation.

Implantat, abutment og temporær krone bliver special fremstillet efter den foretagne 3Dscanning med 3Shape scanner og 3D CBCT.

Princippet giver mulighed for kort efter operation at indsætte midlertidig krone (3D printet krone), således at der ikke er en “tom plads” i tandrækken. Efter ½ år fremstilles permanent krone (MK krone).

Princippet med minimal operation har altså den fordel, at indgrebet er minimeret. Opheling af tandkød og indheling af implantat er derfor fremskyndet, men der skal fortsat udvises forsigtighed og respekt om det krævende miljø, som mundhulen altid vil være, lige gyldigt hvor godt forberedt implantatet indsættes. Derfor anbefales lige efter operation med indsættelse af implantat, at der indsættes healing abutment (se nedenfor), som er designet specifikt efter den aktuelle scanning af tandkød i området.

Arbejdsgang med Azento Guided Implant System (DentsPly Sirona ASTRA Implant)

Guided Implant

Den ovennævnte metode kaldes Guided Implant, og jeg bruger Azento systemet med de gennemprøvede implantater fra DentsPly Sirona ASTRA Implant System. Jeg har brugt ASTRAs implantater siden 1992.

Kæbeknogle (de indre konturer) 3Dscannes med CBCT scanner, og tandsæt (de ydre konturer) scannes med digital 3D scanner. Begge dele sker i klinik på Ulrikkenborg Plads. Sammensættes (stitching (1)) de to 3D scanningstyper i 3D, kan den helt nøjagtige position af implantat vælges.

Placering af implantat planlægges virtuelt med visuel visning i 3D. ©Tandlæge Jakob Kihl

Med Implant Planner 3D software kan operation visualiseres og planlægges, og implantat, abutment og temporær krone special fremstilles custom made. Metoden er præcis og reducerer omfanget af kirurgi.

Planlægning i 3D på baggrund af CBCT og digital scanning. Her visualiseres implantatet med healing abutment. ©Tandlæge Jakob Kihl

Abutment

Healing og permanent

Abutment kaldes forbindelses delen mellem selve implantatet og tandkronen. Abutment fastsættes på implantat med en skrue.

Abutment systemet anvendt i forbindelse med Azento Guided Implant/ASTRA Implant System er navngivet Atlantis.

Udformning mod tandkød er med Azento Guided Implant custom made. Dvs. at abutment er special fremstillet efter 3D scanning. Hermed fremstilles abutment nøjagtigt efter tandkødets overflade det pågældende sted, hvor implantat planlægges indsat.

Viser situationen under indsættelse af implantat, at det ville være klogt at afvente en ophelingsperiode, indsættes hygiejnisk ophelings abutment – healing abutment (se foto ovenfor). Er vurderingen, at der kan indsættes permanent abutment + krone, indsættes i stedet dette. En af mange fordele ved Azento Guided Implant er, at vælges en ophelingsperiode med healing med healing abutment er udformning mod tandkød nøjagtig ens med det permanente abutment, hvorved der opnås en harmonisk opheling af tandkødet, og udformning af tandkød efter opheling passer nøjagtig til det permante abutments facon, der mod tandkødet er identisk med healing abutment.

ASTRA Azento guided implant. Illustration viser udformning af healing abutment (venstre) og udformning af permanent abutment + krone (højre).

ASTRA Azento guided implant. Illustration viser de forskellige abutments. Healing abutment til venstre, permanent abutment i midten, permanent abutment med krone til højre.

Permanent abutment ASTRA Atlantis (gold-shaded titanium).
Abutment er special fræset fra en blok med titanium (Ti 6Al-4V) ud fra opmålingen i 3D.
Skrue fastgør abutment i implantat, hvorefter krone sættes på.

ASTRA Atlantis abutment angulated screw.
Typisk ved fortænder vil et skruehul til abutment være synligt, da skruens akse er i retning mod forsiden af kronen. Derfor har ASTRA Atlantis abutment udviklet et vinklet skrue system, således at skruehul kan skjules på bagsiden af kronen.

Referencer

Den publicerede litteratur understøtter brugen af Guided Implant til en forudsigelig og kontrolleret implantat kirurgi metode.

Højere nøjagtighed sammenlignet med frihåndskirurgi (3–8)
Sikker og forudsigelig operation kan anvendes alle steder i munden (2,4,12,18–28)
Minimalt invasiv behandling er mulig (16,34,36)
Reduceret tid i tandlægestolen kan opnås (37)
Opretholdt patienttilfredshed ved årlige opfølgninger (38,39)

Egbert N, Cagna DR, Ahuja S, Wicks RA. Accuracy and reliability of stitched cone-beam computed tomography images. Imaging Sci Dent. 2015 Mar;45(1):41-7 Abstract in Pubmed
Stokbro K, Aagaard E, Torkov P, Bell RB, Thygesen T.
Virtual planning in orthognathic surgery. Int J Oral Maxillofac
Surg 2014;43(8):957-65. Abstract in PubMed
3. Vercruyssen M, Cox C, Coucke W, et al. A randomized
clinical trial comparing guided implant surgery (bone- or
mucosa-supported) with mental navigation or the use of
a pilot-drill template. J Clin Periodontol 2014;41(7):717-23.
Abstract in PubMed
4. Vercruyssen M, Coucke W, Naert I, et al. Depth and lateral
deviations in guided implant surgery: An rct comparing
guided surgery with mental navigation or the use of a pilotdrill template. Clin Oral Implants Res 2015;26(11):1315-20.
Abstract in PubMed
5. Shen P, Zhao J, Fan L, et al. Accuracy evaluation of
computer-designed surgical guide template in oral
implantology. J Craniomaxillofac Surg 2015;43(10):2189-94.
Abstract in PubMed
6. Arisan V, Karabuda CZ, Mumcu E, Ozdemir T.
Implant positioning errors in freehand and computer-aided
placement methods: A single-blind clinical comparative
study. Int J Oral Maxillofac Implants 2013;28(1):190-204.
Abstract in PubMed
7. Park C, Raigrodski AJ, Rosen J, Spiekerman C,
London RM. Accuracy of implant placement using precision
surgical guides with varying occlusogingival heights:
An in vitro study. J Prosthet Dent 2009;101(6):372-81.
Abstract in PubMed
8. Lin YK, Yau HT, Wang IC, Zheng C, Chung KH. A novel
dental implant guided surgery based on integration of
surgical template and augmented reality. Clin Implant Dent
Relat Res 2015;17(3):543-53. Abstract in PubMed
9. Edelmann AR, Hosseini B, Byrd WC, et al. Exploring
effectiveness of computer-aided planning in implant
positioning for a single immediate implant placement.
J Oral Implantol 2016;42(3):233-9. Abstract in PubMed
10. D’Haese J, De Bruyn H. Effect of smoking habits on
accuracy of implant placement using mucosally supported
stereolithographic surgical guides. Clin Implant Dent Relat
Res 2013;15(3):402-11. Abstract in PubMed
11. Cassetta M, Giansanti M, Di Mambro A, Stefanelli LV.
Accuracy of positioning of implants inserted using a
mucosa-supported stereolithographic surgical guide in
the edentulous maxilla and mandible. Int J Oral Maxillofac
Implants 2014;29(5):1071-8. Abstract in PubMed
12. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
Cavallini C. The intrinsic error of a stereolithographic surgical
template in implant guided surgery. Int J Oral Maxillofac
Surg 2013;42(2):264-75. Abstract in PubMed
13. Arisan V, Karabuda ZC, Ozdemir T. Accuracy of two
stereolithographic guide systems for computer-aided
implant placement: A computed tomography-based
clinical comparative study. J Periodontol 2010;81(1):43-51.
Abstract in PubMed
14. Testori T, Robiony M, Parenti A, et al. Evaluation of
accuracy and precision of a new guided surgery system:
A multicenter clinical study. Int J Periodontics Restorative
Dent 2014;34(suppl):s59-s69. Abstract in PubMed
15. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
Barbato E. Is it possible to improve the accuracy of implants
inserted with a stereolithographic surgical guide by reducing
the tolerance between mechanical components? Int J Oral
Maxillofac Surg 2013;42(7):887-90. Abstract in PubMed
16. Cassetta M, Di Mambro A, Di Giorgio G, Stefanelli LV,
Barbato E. The influence of the tolerance between
mechanical components on the accuracy of implants
inserted with a stereolithographic surgical guide:
A retrospective clinical study. Clin Implant Dent Relat Res
2015;17(3):580-8. Abstract in PubMed
17. Koop R, Vercruyssen M, Vermeulen K, Quirynen M.
Tolerance within the sleeve inserts of different surgical
guides for guided implant surgery. Clin Oral Implants Res
2013;24(6):630-4. Abstract in PubMed
18. Schneider D, Schober F, Grohmann P, Hammerle CH,
Jung RE. In-vitro evaluation of the tolerance of surgical
instruments in templates for computer-assisted guided
implantology produced by 3-d printing. Clin Oral Implants
Res 2015;26(3):320-5. Abstract in PubMed
19. D’haese J, Van De Velde T, Elaut L, De Bruyn H.
A prospective study on the accuracy of mucosally supported
stereolithographic surgical guides in fully edentulous
maxillae. Clin Implant Dent Relat Res 2012;14(2):293-303.
Abstract in PubMed
20. Van Assche N, Quirynen M. Tolerance within a
surgical guide. Clin Oral Implants Res 2010;21(4):455-58.
Abstract in PubMed
21. Al-Harbi SA, Sun AY. Implant placement accuracy
when using stereolithographic template as a surgical
guide: Preliminary results. Implant Dent 2009;18(1):46-56.
Abstract in PubMed
22. Arisan V, Karabuda ZC, Piskin B, Ozdemir T. Conventional
multi-slice computed tomography (ct) and cone-beam
ct (cbct) for computer-aided implant placement. Part
ii: Reliability of mucosa-supported stereolithographic
guides. Clin Implant Dent Relat Res 2013;15(6):907-17.
Abstract in PubMed
23. Cassetta M, Stefanelli LV, Giansanti M, Di Mambro A,
Calasso S. Accuracy of a computer-aided implant
surgical technique. Int J Periodontics Restorative Dent
2013;33(3):317-25. Abstract in PubMed
24. Cassetta M, Giansanti M, Di Mambro A, Calasso S,
Barbato E. Accuracy of two stereolithographic surgical
templates: A retrospective study. Clin Implant Dent Relat Res
2013;15(3):448-59. Abstract in PubMed
25. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
Barbato E. How does an error in positioning the template
affect the accuracy of implants inserted using a single fixed
mucosa-supported stereolithographic surgical guide? Int J
Oral Maxillofac Surg 2014;43(1):85-92. Abstract in PubMed
26. Stubinger S, Buitrago-Tellez C, Cantelmi G.
Deviations between placed and planned implant
positions: An accuracy pilot study of skeletally supported
stereolithographic surgical templates. Clin Implant Dent
Relat Res 2014;16(4):540-51. Abstract in PubMed
27. Valente F, Schiroli G, Sbrenna A. Accuracy of computeraided oral implant surgery: A clinical and radiographic
study. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24(2):234-42.
Abstract in PubMed
28. Van de Wiele G, Teughels W, Vercruyssen M, et al.
The accuracy of guided surgery via mucosa-supported
stereolithographic surgical templates in the hands of
surgeons with little experience. Clin Oral Implants Res
2014;E-pub Oct 16, doi:10.1111/clr.12494. Abstract in PubMed
29. Vercruyssen M, Cox C, Naert I, et al. Accuracy and
patient-centered outcome variables in guided implant
surgery: A rct comparing immediate with delayed
loading. Clin Oral Implants Res 2016;27(4):427-32.
Abstract in PubMed
30. Kang SH, Lee JW, Lim SH, Kim YH, Kim MK. Verification
of the usability of a navigation method in dental implant
surgery: In vitro comparison with the stereolithographic
surgical guide template method. J Craniomaxillofac Surg
2014;42(7):1530-5. Abstract in PubMed
31. Ruppin J, Popovic A, Strauss M, et al. Evaluation of
the accuracy of three different computer-aided surgery
systems in dental implantology: Optical tracking vs.
Stereolithographic splint systems. Clin Oral Implants Res
2008;19(7):709-16. Abstract in PubMed
32. Sarment DP, Sukovic P, Clinthorne N. Accuracy of implant
placement with a stereolithographic surgical guide. Int J Oral
Maxillofac Implants 2003;18(4):571-7. Abstract in PubMed
33. Somogyi-Ganss E, Holmes HI, Jokstad A. Accuracy of
a novel prototype dynamic computer-assisted surgery
system. Clin Oral Implants Res 2015;26(8):882-90.
Abstract in PubMed
34. Abboud M, Wahl G, Guirado JL, Orentlicher G.
Application and success of two stereolithographic surgical
guide systems for implant placement with immediate
loading. Int J Oral Maxillofac Implants 2012;27(3):634-43.
Abstract in PubMed
35. Aboul-Hosn Centenero S, Hernandez-Alfaro F.
3d planning in orthognathic surgery: Cad/cam surgical
splints and prediction of the soft and hard tissues results
– our experience in 16 cases. J Craniomaxillofac Surg
2012;40(2):162-8. Abstract in PubMed
36. Arisan V, Bolukbasi N, Oksuz L. Computer-assisted
flapless implant placement reduces the incidence of surgeryrelated bacteremia. Clin Oral Investig 2013;17(9):1985-93.
Abstract in PubMed
37. Arisan V, Karabuda CZ, Özdemir T. Implant surgery
using bone- and mucosa-supported stereolithographic
guides in totally edentulous jaws: Surgical and postoperative outcomes of computer-aided vs. Standard
techniques. Clin Oral Implants Res 2010;21(9):980-88.
Abstract in PubMed
38. Van de Velde T, Sennerby L, De Bruyn H. The clinical and
radiographic outcome of implants placed in the posterior
maxilla with a guided flapless approach and immediately
restored with a provisional rehabilitation: A randomized
clinical trial. Clin Oral Implants Res 2010;21(11):1223-33.
Abstract in PubMed
39. Vercruyssen M, van de Wiele G, Teughels W, et al.
Implant- and patient-centred outcomes of guided surgery,
a 1-year follow-up: An rct comparing guided surgery
with conventional implant placement. J Clin Periodontol
2014;41(12):1154-60. Abstract in PubMed

Indlægget Tandimplantater – Guided Implant blev først udgivet på Tandlæge.

3D Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) | CT- MR- Ultralyd- scanning

jkadm — Mon, 27 Nov 2023 19:09:22 +0000

3D CBCT røntgen giver mulighed for at se et problem fra alle retninger (xyz): Fra siden, ovenfra eller i hvilken som helst vinkel, som du ønsker at dreje billedet hen til. I dette tilfælde ses en resorption af roden af den ene fortand, der ikke var synlig klinisk og ikke kunne tolkes entydigt ud fra et traditionelt røntgenbillede. Patienten havde blot bemærket, at fortanden havde flyttet sig. © Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

Interesse området afbildes som en cylinder, hvor mål (her til indsættelse af implantat) kan indsættes præcist i 3D.
© Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

3D CBCT afslører fraktur af rod, der ikke kan diagnosticeres med traditionelt røntgen.
© Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

3D

Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) | Computer Tomografi (CT-scanning) | MR-scanning | Ultralyd-scanning

Hvad kan det bruges til ?

3D scanning af ydre overflader er beskrevet under 3D print.

3D scanning af indre overflader beskrives nedenfor.

Cone Beam Computer Tomografi (CBCT)

3. Dimension (3D)

Med CBCT kan et område ses i 3D.

Visualisering i 3D har en afgørende betydning ved planlægning af kirurgiske operationer.

Field of View (FOV)

Typisk er området cylinderformet (se fotos ovenfor). Denne cylinder kaldes Field of View (FOV). Af hensyn til strålehygiejne søges FOV området begrænset og centreret omkring det område, som der ønskes undersøgt i 3D. Nedenfor eksempler på de mest typiske FOV, som jeg anvender til CBCT.

FOV 5×5 cm

FOV 5X5

FOV 8×15 cm

FOV 8X15

FOV 13×15 cm

Jeg kan med det nuværende udstyr på Ulrikkenborg Plads tage FOV helt op til FOV 20×17 cm. Der er dog sjældent indikation for så stor FOV.

Typisk anvendelse af CBCT :

Implantater
Rodbehandlinger
Visdomstænder
Kæbeled
Kæbehuler
Kæbebrud
Knækkede rødder

Med traditionelt almindeligt røntgen billede fås ikke den 3. dimension.

Øverst traditionelt røntgen billede :
Afbildning på røntgen film (P) Med et traditionelt almindeligt røntgen billede vil alle strukturer, som røntgenstrålen passerer på vejen mod filmpladen, være sammenflettet og afbildet ovenpå hinanden. Figurerne er overlejrede.
Nederst grundprincippet i tomografi: Ikke overlejrede tomografiske lag S1 og S2 i modsætning til det sammenflettede projektionsbillede P hvor figurerne lægger sig i lag.

Med et traditionelt almindeligt røntgen billede vil alle strukturer, som røntgenstrålen passerer på vejen mod filmpladen, være sammenflettet og afbildet ovenpå hinanden, da de lægger sig efter hinanden i strålegangen.

Alt mellem røntgen kilden og interesse området, som røntgen kilden rettes mod, afbildes i modtagerfeltet ; dette kan være en fotofilm eller sensor plade (røntgendetektor).

CBCT er en volumetrisk (3D) røntgenmetode.

CBCT – The Basics

CBCT

CBCT-teknikken opererer med én flad sensor plade (røntgendetektor),
som roterer kun én gang rundt om patienten under en optagelse.

Forskel CBCT og CT scanning. Ved CBCT scanning (øverst) roteres éen gang, hvorimod der ved en CT scanning (nederst) roteres flere gange.

Medicinsk CT scanning : Tomografi giver snitbilleder. Emnet “skæres op” i skiver.

Medicinsk CT scanning : Skiverne bruges til at rekonstruere emnet.

CBCT-scanning : Det ønskede volumen opnås.

CBCT-scanning : Derefter opdeles volumen i skiver.

Forskel mellem CBCT og CT-scanning.

Tomografi | Computer Tomografi : CT scanning (CT) | Computed Axial Tomography (CAT) | Cone Beam Computer Tomografi (CBCT)

Cone Beam computer-tomografi (CBCT) er en specialiseret udgave af den medicinske CT-scanning (Computer Tomografi). CT scanning kaldes også i engelsk litteratur CAT-scanning (Computed Axial Tomography).

Den primære forskel mellem CBCT og CT er, at CBCT opererer med et kegleformet (Cone) strålebundt (Beam) modsat CT, hvor strålebundtet er vifteformet.

Medicinsk CT scanning : Patient ligger typisk ned, og røntgen roterer flere gange om patienten. Strålebundtet er vifteformet.

Derudover opererer den medicinske CT-teknik med en eller flere rækker af røntgendetektorer, der bevæger sig flere gange omkring det område, der skal afbildes.

Medicinsk CT-scanning : Patient ligger ned på bevægelig slæde, og en eller flere rækker af røntgendetektorer bevæger sig i en cirkel flere gange rundt om det område, der skal afbildes.

CBCT-teknikken opererer med én røntgendetektor, og det er derfor kun nødvendigt, at detektoren roterer én gang rundt om patienten under en optagelse.

CBCT scanning : Cone (kegle) Beam (stråle) CT scanning : Røntgen strålebundtet går igennem det ønskede område* som en kegle, og afbildning af røntgen sker på en flad sensorplade. Et stort antal 2D fotos bliver taget under éen rotation fra de forskellige vinkler. Et 3D volumetrisk billede bliver derefter beregnet.
* På det viste eksempel et helt hoved med aksen af cylinder (FOV) i midten.

Dette betyder, at opløsningen (spatialopløsningen) i CBCT-billeder generelt er højere og stråledosis lavere end ved en medicinsk CT undersøgelse.[Tandlæge Jakob Kihl]

Når CBCT-undersøgelsen er udført, har man et datavolumen (voxels) til rådighed. (Se nederst under noter). [Tandlæge Jakob Kihl] Data består af aksiale snit, der kan rekonstrueres i en software til at gengive forskellige planer med udgangspunkt i 3 dimensionelle planer : Det aksiale, koronale og sagittale plan svarende til matematikkens xyz planer. Der kan også fremstilles en virtuel 3D-model.

Ud af de mange CBCT scannere i brug i Danmark i dag, har kun to CBCT scannere mulighed for korrektion af bevægelse under optagelsen. Dette har stor betydning (se nedenfor), og det var derfor vigtigt for mig at vælge en CBCT scanner til tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads, der har indarbejdet en korrektion for ufrivillige bevægelser i udstyrets algoritmer. Patient movement artifact correction. Der er kun to CBCT scannere, der kan dette (begge testet i undersøgelsen nedenfor) :  3Shape X1™ og den CBCT scanner, som jeg anvender: Planmeca ProMax® 3D Mid ProFace
med Planmeca CALM^® movement artifact correction

Bevægelse under CBCT optagelsen :

Bevægelses artefakter

En CBCT optagelse tager typisk 10 sekunder. Enhver fotograf eller blot iPhone bruger véd, at en foto optagelse med varighed på 10 sekunder vil give et rystet foto.

Sammen med “Max” (foto) træner jeg som opfølgning på efteruddannelse i CBCT (Cone Beam Computer Tomografi). Bliv derfor ikke forskrækket, hvis at du møder “Max” på klinikken. “Max” er helt igennem af plastmaterialer, der er tilpasset til at ligne knoglevæv ved røntgenstråling (radiopaque). ©Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

Eksponeringstiden er forholdsvis lang i en CBCT-undersøgelse, og selv små patientbevægelser vil derfor have betydning på billedkvaliteten, hvis rekonstruktionen af 3D data ikke korrigerer for, at patienten undervejs befinder sig forskellige steder i billedfeltet. Problemet forværres med stigende voxel-opløsning i billedfeltet. (Se mere om voxels nederst under noter).

Det kan ske, at patienter bevæger hovedet under en CBCT-optagelse, og optagelsen derfor må tages om, da optagelsen er blevet mere utydelig, kornet eller ligefrem rystet. Indbygget korrektion i den anvendte CBCT-scanners software kan imidlertid have en meget positiv indflydelse på billedkvalitet og præcision.

Bevægelses artefakter

Artefakt

Artefakt betyder “kunstig dannelse”. Artefakt er et kunstigt produkt, noget som ikke findes i virkeligheden. Ordet bruges for eksempel om måleresultater som skyldes fejl ved apparatet, metodefejl eller lignende.

Hvis patienten bevæger hovedet under eksponeringen ved CBCT, kan der opstå bevægelses artefakter, som ofte forringer billedkvaliteten så meget, at optagelsen må tages om.

Dermed fordobles den strålebelastning, patienten udsættes for.

Det er derfor meget væsentligt, at der i CBCT software er indarbejdet en korrektion for ufrivillige bevægelser i udstyrets algoritmer med henblik på at forbedre billedkvaliteten.

På Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, (IOOS), har forskere gennemført en undersøgelse med det formål at klarlægge betydningen af bevægelses artefakter og korrektion herfor på den diagnostiske præcision af CBCT-optagelser af kæberne.

Der blev anvendt et robot hoved, der kunne simulere tre bevægelser: nik, siderotation og rystelse. CBCT optagelse blev foretaget med fem forskellige slags udstyr, hvoraf to typer (*) havde indbygget bevægelseskorrektion.

(*) 3Shape X1™ og den CBCT scanner, som jeg anvender på Ulrikkenborg Plads : Planmeca ProMax® 3D Mid ProFace

Ved brug af udstyr uden bevægelseskorrektion sås især ved nikke- og rystebevægelser en høj andel af optagelser, som var ubrugelige på grund af artefakter (22-62 %). Denne andel var nedsat ved udstyr med indbygget korrektion (18-34 %).

Den diagnostiske sensitivitet var ligeledes stærkt nedsat ved nikke- og rystebevægelser på udstyr uden korrektion, mens sensitiviteten på udstyr med korrektion lå på niveau med kontrolværdier uden bevægelser.

Forfatterne konkluderer, at den diagnostiske præcision af CBCT blev signifikant forringet som følge af bevægelses artefakter, og at indbygget korrektion for disse bevægelser havde en positiv indflydelse på billedkvalitet og diagnostisk præcision.

(Spin-Neto R, Kruse C, Kirkevang L-L , Poulsen LH , Wenzel A. Impact of motion artefact correction on diagnostic accuracy of CBCT for apical periodontitis assessment: an ex vivo pilot study. 2019. Abstract fra 22ND International Congress of DENTO-MAXILLO-FACIAL RADIOLOGY , Philadelphia, Pennsylvania, USA)

http://22ND International Congress of DENTO-MAXILLO-FACIAL RADIOLOGY

Metal under CBCT optagelsen :

Metal artefakter

Når en røntgen stråle rammer metal, reflekteres strålen. Stråle reflektionen forstyrrer CBCT billedet. Dette kaldes metal artefakt. Metal der kan fjernes før optagelsen er øresmykker og halskæder, men sølvamalgam fyldninger, guldkroner mv. kan af indlysende grunde ikke fjernes før en CBCT optagelse.

Metalartefakt CBCT : Guldkrone vil reflektere under CBCT optagelse.

Metalartefakt dannelse ved CBCT optagelsen: Guldkronen vil reflektere under CBCT optagelse.
Til venstre før algoritme korrektion.
Til højre efter metal artefakt korrektion (ARA)

Under eksponeringen af et vævsvolumen med CBCT opstår der artefakter, som ikke er kendt fra almindelige røntgen billeder (2D-billeder).

På klinikken er der således to afgørende artefakttyper, som influerer på den endelige billedkvalitet:

Patientbevægelse under optagelsen (se ovenfor “Bevægelses artefakter”) og
Metal fyldninger, metal kroner (fx guld), andet tæt materiale med højt atomnummer (inklusive tandemalje)

Artefakterne ses som sort-hvide streger strålende ud som stjerner og uskarpe områder eller dobbeltkontur af strukturer i billedsnittene. CBCT-scanneren bør derfor indeholde metalartefakt-reducerende algoritmer, som subjektivt får billedsnittene til at fremstå skarpere og mere klare. Tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads anvender Planmeca ARA™ (ARA). Denne algoritme kan bruges både før eller efter optagelsen, og ARA kan sættes på 3 effekt niveauer afhængig af metal i den undersøgte patients mund.

(Spin-Neto R, Gotfredsen E, Wenzel A. Impact of voxel size variation on CBCT-based diagnostic outcome in dentistry: a systematic review. J Digit Imaging. 2013 Aug;26(4):813-20)

(Kim, Y.H., Lee, C., Han, SS. et al. Quantitative analysis of metal artifact reduction using the auto-edge counting method in cone-beam computed tomography. Sci Rep 10, 8872 (2020)

Alternative 3D scanninger

MR scanning (MRI-billeddiagnostik)

Fordelen ved MRI (magnetic resonans imaging) er, at patienterne ikke udsættes for ioniserende stråling, og at MR-scanning giver bredere diagnostiske muligheder. Billeddannelse med magnetisk resonans (MR) anvendes inden for flere tandlæge relevante diagnostiske områder, og med øget opløsning i billederne spås metoden yderligere udbredelse. MR er røntgenmetoderne overlegen, hvad angår blødtvævsdiagnostik, men også hårdtvæv kan for nogle diagnostiske områder tolkes med en rigtighed svarende til CBCT’s.

MR scanning af underkæbe

MR eller MRI (Magnetic Resonance Imaging) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme anvendes til at danne billeder af kroppen. Disse billeder vises med bedre kontrast mellem forskellige væv, specielt blødt væv, end traditionelle røntgen optagelser, og undersøgelsen anvendes derfor bredt i medicinsk billeddiagnostik. MR er baseret på, at visse atomkerner er magnetiske og dermed opfører sig som små kompasnåle. Når kroppen anbringes i scannerens magnetfelt, magnetiseres den ganske svagt. Når radiobølgesenderen efterfølgende slukkes, vil kroppens magnetisering fortsat svinge i ca. et sekund, før den falder til ro. I denne periode udsendes der svage radiobølger fra kroppen. Disse opsamles ved hjælp af antenner, og ved en efterfølgende analyse af signalerne dannes billeder af kroppens indre.
Som konsekvens af det kraftige magnetfelt og de anvendte radiobølger kan ikke alle patienter blive MR-scannet. Har man fx pacemaker eller metalsplinter i kroppen, kan man normalt ikke blive scannet.

Foreløbigt er udstyret ikke færdigudviklet til brug på tandlæge klinikker, og en MR scanner kræver meget mere plads end en CBCT scanner eller en CT scanner. I det nuværende lejemål på Ulrikkenborg Plads kan det fysisk ikke lade sig gøre. Danmarks foreløbigt første og eneste MR-scanner til tandlægebrug ankom i 2022 til Århus Universitet. For at komme ind i lokalet skulle et vinduesparti fjernes, og MR scanneren blev hejst ind med en kran. Derudover vil forstyrrende magnetiske signaler fra fx forbipasserende på Ulrikkenborg Plads med mobil telefoner forstyrrer MR scanningen. For at undgå dette bygges typisk et Faradays bur rundt om MR scanner for at afskærme mod elektriske felter, eller MR scanner anbringes i kælderetage. Desværre foreligger der ikke en anvendelig kælder på Ulrikkenborg Plads.

MR scannere til MRI billeddiagnostik er meget store og kræver meget mere plads end CT scannere og CBCT scannere.

SWIFT (MRI)

En lovende variant af MRI scanning

En ny metode til at udføre MR eller MRI (Magnetic Resonance Imaging) magnetisk resonans billeddannelse er SWIFT, kaldet SWeep Imaging Fourier Transformation. SWIFT adskiller sig fra andre MRI-teknikker på grund af sin unikke billedoptagelsesprotokol (pulssekvens).

MR (MRI) scanning af underkæbe kindtand. Klinisk foto og traditionelt røntgen til venstre. MR (MRI) SWIFT scanning til højre henholdsvis 24 minutter og 100 sekunder. Begge SWIFT viser bl.a. caries. 100 sekunder scanning har mere “støj”, men caries er alligevel tydelig.

(Idiyatullin D, Corum C, Moeller S, Prasad HS, Garwood M, Nixdorf DR. Dental magnetic resonance imaging: making the invisible visible. J Endod. 2011 Jun;37(6):745-52. )

(Djaudat Idiyatullin, Michael Garwood.Sweep Imaging with Fourier Transformation (SWIFT) (Pages: 101-131) in: Editor(s): Sabina Haber-Pohlmeier, Bernhard Blümich, Luisa Ciobanu First published:25 April 2022: Magnetic Resonance Microscopy: Instrumentation and Applications in Engineering, Life Science, and Energy Research. 2022 Wiley‐VCH GmbH)

Ultralyd scanning (US)

Ny forskning viser, at ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode hos tandlæger med forbedret billedkvalitet og specialtilpasset lyd hoved for vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen. Brugen af ultralydsscanning er udbredt som forundersøgelse, da proceduren normalt anses for at være ufarlig. Man kan derved slippe for at foretage invasive procedurer, hvor der ofte er en langt større risiko involveret. Dette sker ofte på bekostning af præcision. De resultater man opnår med ultralydsscanning har ofte en langt mindre sikkerhed end resultater opnået ved andre procedurer. Derfor vil man ofte efterfølge en ultralydsscanning med en bedre undersøgelse, hvis ultralydsundersøgelsen afslører mulige problemer.

En ultralydsundersøgelse (US) er en ”real-time”, smertefri, ikke-invasiv diagnostisk metode, som benytter lydbølger frem for ioniserende stråling. En ultralydsscanner fungerer på samme måde som et ekkolod, som fiskere anvender til at lokalisere fiskestimer. Ultralyd udsendes i impulser fra en transducer og kastes tilbage mod en måler i apparatet, når de møder væv. US spiller en vigtig rolle i diagnostik af mange sygdomme i hoved- og halsområdet, som fx i lymfeknuder, spytkirtler, tyggemuskler, kæbeled og tunge.

Ultralydsundersøgelser (US) er baseret på lydbølger med en frekvens på 1-20 megahertz (MHz), som er højere, end menneskets øre kan opfatte. Lydhovedet på et ultralyds apparat virker både som sender og modtager. Lydbølger sendes ind i vævet, reagerer med vævet, reflekteres tilbage og producerer elektriske signaler, som omdannes til et billede på en skærm. Ultralydsscanning er en metode der bruges i alle de medicinske sammenhænge, hvor det er relevant at kunne se et billede af hvad der foregår inde i kroppen, uden først at skære den op. Ultralydsscanning kan dermed i visse tilfælde erstatte undersøgelse med røntgen. Dette er dog kun i forbindelse med billeder af bløddele. Ultralyd kan ikke passere knogler eller luft, og kan derfor ikke erstatte røntgen i forbindelse med undersøgelse af tænder eller knogle.
Sammenlignet med andre undersøgelsesmetoder er ultralydsundersøgelser i særlig grad baseret på undersøgerens viden (anatomiske og patofysiologiske viden), manøvrering af lydhovedet og tolkning af ultralydssnitbilleder i sand tid (real time).

(Chuembou Pekam F, Marotti J, Wolfart S, Tinschert J, Radermacher K, Heger S. High-frequency ultrasound as an option for scanning of prepared teeth: an in vitro study. Ultrasound Med Biol. 2015 Jan;41(1):309-16. doi: 10.1016/j.ultrasmedbio.2014.08.023. Epub 2014) Nov 15. PMID: 25444694.

US af betændelse omkring et implantat (periimplantitis). Visualisering af blodgennemstrømning ved hjælp af farveflowtilstand af et tilfælde af peri-implantitis med ultralyd scanning ovenfra (O occlusal visning). Røde og blå nuancepixels er overlejret med grå tilstand pixels, hvor registrerede hastigheder overstiger en filterindstilling (vægfilter). Typisk er hastigheder mod transduceren mærket som positive og afbildet i rød/gul. Blå/cyan pixels er mærket som negative og væk fra transduceren. Forkortelser: (Imp) Implantat, (B) Buccalt (mod kind),(P) palatinalt (mod ganen), (O) occlusalt (retning af tyggefladen/opad), (A) apialt (retning nedad mod roden), (ST) (soft tissue) blødt væv, (CB) (crestal bone) knogle .
(AR Betancourt et al :
Overview of Ultrasound in Dentistry for Advancing Research Methodology and Patient Care Quality with Emphasis on Periodontal/Peri-implant Applications,
Zeitschrift für Medizinische Physik,
Vol 33, 2023)

Ultralyd scanning (US) af tandkød

(Amanda Rodriguez Betancourt, Ankita Samal, Hsun-Liang Chan, Oliver D. Kripfgans,
Overview of Ultrasound in Dentistry for Advancing Research Methodology and Patient Care Quality with Emphasis on Periodontal/Peri-implant Applications,
Zeitschrift für Medizinische Physik,
Volume 33, Issue 3,
2023)

Ultralyd scanning af implantat. Samme sted med :
Klinisk foto
traditionelt røntgen
Ultralyd
Bemærk at der måles samme afstand (1,6mm) mellem knoglekant og implantat abutment.

Ultralyd scanning af implantat (I) med abutment (AB), tandkød (ST) og knogle (B)

(Salmon, Benjamin & Denmat, Dominique. (2011). Intraoral ultrasonography: Development of a specific high-frequency probe and clinical pilot study. Clinical oral investigations. 16. 643-9. 10.1007/s00784-011-0533-z. )

Krav til operatør

Alle tre billeddannende undersøgelsesmetoder, beskrevet i denne artikel, kræver mange års erfaring og specielle kompetencer for at kunne anvende udstyret korrekt og tolke de resulterende billeder.

Månedligt kontrolleres røntgen apparaturets “konstans” ; dvs. røntgen systemets permanente uforanderlighed. Kontrollen foretages med fantomer (foto). Kontrollerne for 2022 og 2023 er blevet gennemgået og godkendt af Sundhedsstyrelsen, Afdeling for Strålebeskyttelse. ©Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

Noter :

Stråledosis

Reference dosimetri

Den gennemsnitlige baggrundsdosis i Danmark er 8 µSv/dag.
CBCT stråledosis til patienten er afhængig af, hvor stort strålefelt (FOV) og hvor høj opløsning, der anvendes i undersøgelsen.

Referencedosimetri med nøgle talværdier: Vejledende protokoller med beregnede effektive patientdoser ved brug af klinikkens CBCT på Ulrikkenborg Plads. ©Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

Røntgen dosis varierer betydeligt mellem forskellige fabrikater af CBCT-scannere. Ovenstående referencedosimetri er udregnet efter den CBCT-scanner, som jeg anvender i Lyngby på klinikken. Denne CBCT-scanner er som følge af maximal tenologisk udnyttelse af hver røntgen stråle og avanceret software i stand til at reducere stråle dosis. Som det ses afhænger røntgen dosis desuden af størrelsen af billedfeltet (FOV) og opløsningen, som der vælges.

Voxel

Cone Beam Computer-tomografi (CBCT) er en avanceret, volumetrisk (3D) røntgenmetode, som udnytter en flad sensorplade, der sammen med et kegleformet strålefelt bevæger sig 180° eller 360° rundt om patientens hoved. Herved registreres i computeren en række kubiske elementer, kaldet voxel, (flertal voxels), som kan variere i størrelse. På den anvendte CBCT-scanner i Lyngby : (0,075 mm³– 0,60 mm³) / (75μm, 100μm, 150μm, 200μm, 400μm & 600μm). Voxel = 3D pixel [Tandlæge Jakob Kihl]

Isotropisk voxel (CBCT) & anisotropisk voxel (CT)

Voxel udformning ved CBCT og CT scanning :
Øverst: Isotropisk voxel “den perfekte terning” ved CBCT.
Nederst: Medicinsk CT-scanning giver anisotropisk voxel, der altid har form af “mursten”.

CBCT

Altid en isotropisk voxel “den perfekte terning”
Rekonstruktionen kan skabe enhver størrelse af voxel
Målingerne er nøjagtige
Voxel størrelse er mellem 0,075 mm– 0,60 mm

CT-scanning

Voxel er en anisotropisk voxel
Voxel har altid form som en “mursten”
Pitch (Afstand mellem spiral rundinger og afstand til emnet under rundingen i cirkelbuen) varierer, hvilket giver unøjagtigheder i 3D beregningerne.
Lagtykkelse er typisk imellem 0,5 mm – 0,8 mm

Antallet og størrelsen af voxels definerer den spatiale billedopløsning (evnen til at visualisere små strukturer). [Tandlæge Jakob Kihl] Størrelsen af den vævscylinder, der skal undersøges, fastsættes alt efter hvilken diagnostisk opgave, der skal udføres. Dette cylinderformede område betegnes Field-of-View (FOV), (se øverst i denne artikel), og oftest hænger FOV og billedopløsning sammen, således at jo større et FOV der vælges, jo lavere er voxel-opløsningen og omvendt.

Tomografi

Tomografi er en bred betegnelse for alle former for snitbilleddannelse og opdeling i lag via gennemtrængende stråling eller bølge. [Tandlæge Jakob Kihl]. Ordet tomografi kommer af klassisk græsk τόμος, tomos, “udsnit, sektion” og γράφω, graphō, “at skrive” eller “at tegne”. Tomografi giver snitbilleder. Et snitbillede afspejler de indre strukturer, således at de vil passe udskæringen af et objekt, og skære i en tynd skive. Man taler om en sammenlagringsfri repræsentation af et lag af objektet. Dette i modsætning til et traditionelt røntgen billede, hvor alle strukturer vil være sammenflettet og afbildet ovenpå hinanden, da de ligger sig efter hinanden i strålegangen. Apparatet der anvendes i tomografi kaldes en tomograf, mens et billede kaldes et tomogram.

Tomogram

Når man laver Computer Tomografi (CT) laver man flere hundrede røntgenbilleder, som hver især måler hvor meget røntgenstråling der trænger igennem et væv. [Tandlæge Jakob Kihl] Herefter benytter et computerprogram disse data til at rekonstruere en 3Dmodel af det undersøgte område (tomogram).

Tomografi er en meget anvendt teknik, der kan bruges til at bestemme strukturer i materialer og lave tre-dimensionelle (3D) rekonstruktioner. Metoden er især kendt for sin brug i lægevidenskaben (CBCT, CT og MR-skanninger). [Tandlæge Jakob Kihl] Princippet bag denne teknik er, at man sender lys på sin prøve, dernæst måler det skyggebillede det undersøgte område kaster tilbage, og bestemmer formen af objektet herudfra. Dette kan i princippet gøres med alle former for lys. Røntgenstråling er elektromagnetisk stråling ligesom synligt lys.

Stråler

Forskellen på røntgenstråling og synligt lys er, at røntgen har en højere energi og derfor kan trænge ind i materialer. Dette gør røntgen særlig velegnet til at lave tomografi, da man så kan se detaljeret ind i et område. Tidligere fik man først denne viden om området, når det fx blev lukket op ved en operation. [Tandlæge Jakob Kihl] Forskellige væv absorberer røntgenstråling forskelligt. Ved at måle hvor meget røntgenstråling, der trænger igennem et væv, kan man få information om, hvordan den er opbygget.

Randon Transformation

Computerprogrammet bygger på avanceret matematik, som kaldes en Radon Transformation. (Beatty, Jen, “The Radon Transform and the Mathematics of Medical Imaging” (2012). Honors Theses. Paper 646. https://digitalcommons.colby.edu/honorstheses/646/) ( Freeman, T.G., ”The Mathematics of Medical Imaging”, Springer Undergraduate Texts in Mathematics
and Technology, 2010.)

Nogle tekniske data om CBCT scanner anvendt på klinik:

Voxel størrelser:

75 / 100 / 150 / 200 / 400 / 600 µm

Max. 3D volume:

Ø200 x 170 mm

Ultra Low Dose*røntgen dosis mulig:

Ceph Dimax 4 Cephalometri

Planmeca CALM™ algorithm

Planmeca ARA™ algorithm

SCARA technology

3D ENT programs

3D Models scan

3D Endodontic imaging

ProFace 3D face photo

Dimax panoramic imaging

SmartPan panoramic system

4D Jaw Motion

*Mere information om muligheder for anvendelse af Ultra-Low-Dose :

(www.thelancet.com Vol 65 November, 2023 https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(23)00444-3/fulltext)

(Bebbington, N.A., Christensen, K.B., Østergård, L.L. et al. Ultra-low-dose CT for attenuation correction: dose savings and effect on PET quantification for protocols with and without tin filter. EJNMMI Phys 10, 66 (2023))

Indlægget 3D Cone Beam Computer Tomografi (CBCT) | CT- MR- Ultralyd- scanning blev først udgivet på Tandlæge.

Cephalometri

jkadm — Sat, 04 Nov 2023 19:19:03 +0000

Cephalometri

Cephalo betyder hoved metri betyder måling.

Røntgen optagelsen til dette sker typisk i profil og med lav dosis (ultra low dose)

Anvendelse af cephalometri

Anvendes primært som værktøj til :

Tandregulering (ortodonti) : Diagnoser og behandlingsplanlægning
Bidhævning af slidte tandsæt
Behandlingsplan for store implantat behandlinger
Opmåling aldersforandringer over tid
Klassifikation af kranie
Evaluering af behandlingsresultater
Forudsigelser af forandringer relateret til vækst
Forudsigelser af forandringer relateret til kirurgiske indgreb
Forskning

Cephalometri billedanalyse

Cephalometri er en standardiseret og reproducibel metode til røntgen optagelse af kraniet, som kortlægger relationerne mellem underkæbe, overkæbe og resten af kraniet.

Optagelse i profil

Typisk anvendes optagelse i profil. Afhængig af interesse område kan hele kraniet eller udvalgte områder vælges. Da målepunkter er tydelige selv ved lav dosis af røntgen, anvendes typisk meget lav stråledosis (Ultra Low Dose) (Se mere i referencer nederst) [Tandlæge Jakob Kihl]

Cephalometri optagelse i tandlægeklinik på Ulrikkenborg Plads.. Patient står oprejst med fikser punkter ører og næseryg. ©Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

Vækst af kæber og ansigtsprofil hele livet

Tidligere har man anset kæber og ansigt for at være fuldt udvoksede, når en person ikke voksede mere i højden. Udviklingen af kæber og kranie er imidlertid en kompleks biologisk proces, som pågår kontinuerligt gennem hele livet.

Slid af tyggeflader gennem livet

I denne vækstproces indgår også slid af tænderne, som kæbeknogle og kæbeled tilpasser sig. [Tandlæge Jakob Kihl]

Ansigtsprofiler :
Øverste illustration : Det slidte tandsæt, hvor nedslidningen af kindtænderne har medført øget pres på fortænder.
Midterste illustration : Muskelpres fra tunge og læber.
Nederste illustration : Genetablering af de oprindelige tyggeflader giver bidhævning (b).
© Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby

Øverst det slidte tandsæt (1), hvor nedslidningen af kindtænderne har medført øget pres på fortænder, der som følge af det øgede tryk presses udad og dermed rager mere frem.
Midterste illustration : Muskelpres fra tunge og læber er medvirkende til fortændernes position. (a) viser bidhøjden.
Nederste illustration : Ved genetablering af de oprindelige tyggeflader af kindtænderne lettes pres på fortænderne, hvor ekstrem slitage nu vil mindskes, og oprindelige position kan genetableres. Ved genetablering af det bortslidte, foretages bidhævning (b).

Behandlingsplan for store implantat rekonstruktioner må derfor tage højde for, at der kan forekomme yderligere kæbe- og ansigtsvækst. [Tandlæge Jakob Kihl]

Tanderuption hele livet

Kæbe og ansigt ændres hele livet. I en undersøgelse forklares det som en langsom kontinuerlig tanderuption (frembrud af tænder) igennem hele livet. (Thilander B. Dentoalveolar development in subjects with normal occlusion. A longitudinal study between the ages of 5 and 31 years. Eur J Orthod 2009;31:109-20)

(Se yderligere om tanderuption : /dannelsen-af-tand-gingiva-og-stoettevaev-hos-foster/),

Tanderuptionen aftager i hastighed gennem livet, men den har kunnet måles helt op til 60 årige. De kliniske effekter af denne fortsatte tanderuption kan man se, når implantatstøttede kroner efterhånden bliver kortere end nabotænderne. [Tandlæge Jakob Kihl] Implantater gror nemlig fast i knoglen, modsat tænder, der sidder i i et støttevæv.

(Se yderligere om tandens støttevæv : /normal-anatomi-af-tandens-stoettevaev/)

Forskel mellem mænd og kvinder

Cephalometri: Mandlige og kvindelige aldersforandringer af kæber og ansigtsprofil. Til venstre mænd. Til højre kvinder. (Pecora NG, Baccetti T, McNamara JA Jr. The aging craniofacial complex: a longitudinal cephalometric study from late adolescence to late adulthood. Am J Orthod Dentofac Orthop 2008;134:495-505)

Kvinder har i ovennævnte studie vist sig at have mere højde relatereret vækst af underkæben med mere bagudrettet rotation end mændene, hvor mændene til gengæld viste en mere fremadrettet vækst, hvilket giver en mere prominerende hage. [Tandlæge Jakob Kihl]

Tilsvarende er fundet i anden undersøgelse ved sammenligning af cephalometri optagelse som 17 årig og som 61 årig (Garib D, Natsumeda GM, Massaro C, Miranda F, Naveda R, Janson G. Cephalometric changes during aging in subjects with normal occlusion. J Appl Oral Sci. 2021 Oct 11;29:e20210199. doi: 10.1590/1678-7757-2021-0199. PMID: 34644780; PMCID: PMC8523103.):

Sammenligning ansigtsprofil som 17 årig og 61 årig. Gennemsnit mænd og kvinder.

Sammenligning ansigtsprofil som 17 årig og 61 årig. Gennemsnit mænd.

Sammenligning ansigtsprofil som 17 årig og 61 årig. Gennemsnit kvinder.

Reference : Garib D, Natsumeda GM, Massaro C, Miranda F, Naveda R, Janson G. Cephalometric changes during aging in subjects with normal occlusion. J Appl Oral Sci. 2021 Oct 11;29:e20210199. doi: 10.1590/1678-7757-2021-0199. PMID: 34644780; PMCID: PMC8523103.

Målepunkter ved cephalometri

Ved optagelse i profil kan der sættes let genkendelige målepunkter. Opmåling sker med AI baseret software og algoritmer, men opmålingerne kan også indtegnes manuelt.

Læs mere om AI opmålinger her :

AI cephalometrisk analyse

AI cephalometrisk 3D analyse

Cephalometri målepunkter i hårdt væv

S Sella : Midtpunktet i Sella Turcica “Den Trykiske Saddel”, hvor hypofysen befinder sig.
N Nasion : Forreste punkt af grænsefladen (sutur) mellem pande- og næseknoglen.
Ba Basion : Forreste inderste kant af Foramen Magnum (latin: stort hul), hvorigennem rygmarven går ud fra kraniet.
A Dybeste punkt af overkæbens kurvede forløb under næsen.
B Tilsvarende dybeste punkt af underkæbens kurve.
ANS Forreste spids af næse/ganeknoglen
PNS Bagerste spids af næse/ganeknoglen
Co Condylion : Øverste punkt af underkæbens condyl (kæbeled)
Ar Ved røntgen optagelsen fra siden overlapningen mellem underkæben og bunden af kraniet.
Pog Pogonion : Det forreste punkt af underkæben.
Me Menton : Det nederste punkt af underkæben.
Go Gonion : Midtpunktet af underkæbens kæbevinkel , hvor bagerste og underste del af underkæben er tangenter.
Gn Gnathion : Midtpunktet mellem Pogonion og Menton.
Po Porion : Midtpunkt på øverste del af den cirkulære fremtoning af øregangen.
Pr Prosthion : Knoglekam overkæbe.
Id Infradentale : Knoglekam underkæbe.
Or Orbitale : Underste kant af øjenåbning.
Bo Bolton´s punkt
Flere måle punkter kan opsættes til specielle formål, Enten manuelt eller ved hjælp af AI software.

Cephalometri målepunkter i blødt væv

Frankfurter plan (horisontal)

Sella-Nasion plan

Referencer :

Vijayan S et al. Image enhancement of ultra-low dose CBCT images using a deep generative model,
Oral Surgery, Oral Medicine, Oral Pathology and Oral Radiology,
Volume 134, Issue 3,
2022

www.thelancet.com Vol 65 November, 2023 https://www.thelancet.com/journals/eclinm/article/PIIS2589-5370(23)00444-3/fulltext)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/18929267/

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19304760/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8523103/

Indlægget Cephalometri blev først udgivet på Tandlæge.

Implantater

jkadm — Sat, 20 Jun 2020 09:16:57 +0000

– som naturlige tænder

Et implantat er en god idé, hvis man mangler éen eller flere tænder.
Et implantat er en kunstig rod af titanium.
Titaniumroden placeres i kæbeknoglen ved en operation, fordi titanium har den evne at kunne gro fast til kæbeknoglen.

Behandling med implantat giver forbedrede muligheder for tanderstatninger.
Det er muligt at genopbygge et helt tandsæt, der ikke skal tages af, hos den helt tandløse patient, eller erstatte en tabt fortand, uden at slibe på nabotænderne.

Læs mere

Indlægget Implantater blev først udgivet på Tandlæge.

MK, PFM, Zirconia, Keramik -Kroner

jkadm — Fri, 19 Jun 2020 12:26:21 +0000

Metalkeramik, også kaldet påbrændingskroner, PFM eller MK, i det følgende benævnt MK, har i vidt omfang vundet indpas som tandkrone og tandbro restaureringer. MK adskiller sig fra keramik kroner kun i keramik (Zirconia m.fl.) at have en underliggende metal kappe som forstærkning. Påbrændingen af keramik til metal har været anvendt af tandlæger siden starten af dette århundrede, og tandlægers store anvendelse af metoden har medført en stor udvikling, både mht. udformning med større og mindre områder udført i keramik, samt de materialer, der anvendes til metalkeramik. En ny konkurrent til tandfarvede kroner har siden 2019 været 3-D print, men 3-D print beskrives særskilt: https://www.jakobkihl.dk/3-d-printede-kroner-og-broer/ 3-D print printes i resin (plast) og er derfor ikke fremstillet i keramik.

Udvikling af metalkeramik

Oftest har udviklingen alene skyldtes konkurrende fabrikater, hvor undersøgelser omkring produkterne er udført efter introduktionen eller kun i begrænset omfang gennemført.

Stoler tandlæger selv på metalkeramik ?

I en undersøgelse blandt amerikanske tandlæger (8) angav 70% af disse, at de i 70-100% tilfælde brugte metalkeramik tand-kroner til restaurering af kindtænder, når en krone blev nødvendig. Kun 13% brugte almindelig guld i 60% af behandlingerne eller mere.

Tyggeflader i keramik

75% anvender næsten altid keramik, medens 3% aldrig anvender keramik på tyggeflader af kindtænder. Cirka 75% af tandlægerne havde gennem de sidste 5 år oplevet keramik fejl i mindre end 2% af patient behandlingerne med keramik, mens de sidste 25% af tandlægerne havde haft det i op til 10% af behandlingerne gennem de sidste 5 år. Som sidste spørgsmål i undersøgelsen blev tandlægerne spurgt, hvis tandlægen selv skulle have lavet en tilsvarende krone i en kindtand, hvilket materiale de foretrak til sig selv. 75% af tandlægerne foretrak en guldkrone, hvis de selv skulle have en krone. Dette understreger, at ses der bort fra udseende, er guld fortsat de andre materialer overlegen, og anvendelse af keramik på tyggeflader ikke er uden problemer.

Zirconia fuld keramik tandkroner

Nyere undersøgelser med zirconia keramik kroner understøtter ovenstående frakturproblemer med tyggeflader i keramik (81) I en undersøgelse fra Sverige i 2012 (82) angives at kindtænder i undersøgelsen behandlet med zirconia keramik kroner indenfor 5 år medførte :

udtrækning af tand 3%
tab af fæste 7%
rodbehandling 4%
fraktur af keramik 6,3%
omlavning 9%

Keramik kroner med zirconia har med rette fået øgenavnet “granit kroner”. Se hvorfor: her Anvendelsen af keramik til tand-kroner er ikke altid problemfri.

Gennemgang af principperne i metalkeramik / MK

MK kroner er en gennemprøvet kronetype, som korrekt anvendt i de rigtige materialer, ikke giver ovenstående problemer. Argumentet for anvendelse af fuld keramik tandkroner fx i zirconia skulle være kosmetiske. Imidlertid kan korrekt udført MK krone ikke skelnes fra den naturlige tand.

I det følgende nedenfor foretages derfor en gennemgang af principperne i metalkeramik. Herunder vil der også være en kort oversigt over indholdet i metal legeringer og keramik, idet det er et alment problem for den praktiserende tandlæge, at der kun er en lille indsigt i de materialer, som der dag efter dag fyldes i munden på patienter.

Jakob Kihl: Metal keramik | Odontologisk Boghandels Forlag | København | EAN/ ISBN-13: 9788774939719

Metal keramik | MK | Porcelain-Fused-to-Metal | PFM | VMK | Porcelæn påbrændings krone Abstract 2012 af den oprindelige lærebog tidligere anvendt ved undervisningen af 8. – 10. semester ved Tandlægeskolen i København. Original kan rekvireres ved henvendelse til Det Kongelige Bibliotek | KUBIS

Klik for mere viden om :

Indlægget MK, PFM, Zirconia, Keramik -Kroner blev først udgivet på Tandlæge.

Introduktion til Dental metal keramik

jkadm — Wed, 17 Jun 2020 06:28:16 +0000

Forfatter: Tandlæge Jakob Kihl

Det Kongelige Bibliotek REX (KUB4-2013-1924)

Forfatter, Tandlæge Jakob Kihl: Introduktion til dental metal keramik | Odontologisk Boghandels Forlag | København |EAN/ ISBN-13: 9788774939719

Metal keramik | MK | Porcelain-Fused-to-Metal | PFM | VMK | Porcelæn påbrændings kroner.

Indlægget Introduktion til Dental metal keramik blev først udgivet på Tandlæge.

Opdagelse af tidligt stadie af caries

jkadm — Sun, 24 Nov 2019 18:28:24 +0000

Caries screening med både optisk lys (infrarød) og fluoroscerende lys.

De første tegn på caries er normalt ikke synlige med det menneskelige øje.

Ny teknologi giver en mulighed for at supplere den traditionelle kliniske undersøgelse. Teknologien er helt uden risiko, hvor fx brug af røntgen til screening af caries skal begrænses. Teknologien baserer sig på, at caries medfører et mineraltab i tandemaljen. Meget enkelt sagt kan man forestille sig, at tandemalje krystallerne i cariesområdet på tanden er blevet en anelse mindre. Dette bevirker en forholdsvis stor forøgelse af den samlede masse af mellemrum mellem de enkelte krystaller. Som følge heraf ændres tandemaljens optiske egenskaber.

Infrarød og fluorescerende lys

Dette er målbart optisk med: Fluorescerende lys (blå-violet) på 460 nm, der viser bakterier i cariesangrebet, hvorfra sværheden af caries kan beregnes (se foto nedenfor) og dels med en specifik optisk bølgelængde på 850 nm (infrarød), hvor caries i mellemrum kan opdages (se foto ovenfor). Infrarød stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Navnet infrarød betyder “under rød” (fra latin infra, “under”).

Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Det er vigtigt at notere at måling med ovenstående lys er helt uden risiko. Hermed er det muligt uden skadevirkning at diagnosticere et cariesangreb tidligere.

Men hvad er baggrunden for, at man kan bruge lys til vurdering af hårdtvæv?

Tandemaljen, det yderste lag på tanden, er kroppens hårdeste bestanddel og består af næsten 100% mineral og opbygget systematisk af en masse små krystaller. Det betyder samtidig, at emaljen er gennemskinnelig, og når tænderne fx kan virke gullig/hvide i munden, er en stor del af forklaringen, at det mere knoglelignende tandben skinner igennem inden bag emaljen.

Den ensrettede lyskilde er god til at afsløre, hvis et materiale har forskellige lysmæssige egenskaber i forskellige retninger. Lysbrydningen kommer væsentligst fra emaljekrystallerne og mellemrummet mellem krystallerne.

Forestiller vi os nu, at der forsvinder ganske lidt mineral fra krystal sammensætningen, betyder det umiddelbart, at lyset brydes på en ny måde, fordi mellemrummene mellem krystallerne er blevet ændret, eller sagt på en anden måde, er emaljen blevet mere porøs. Og jo mere porøs, som følge af for eksempel et mineraltab ved cariesprocessen, desto mere ændret bliver den totale lysbrydning fra området. Porøsitetsændringerne kan derfor både måles og selvfølgelig visualiseres.

Indlægget Opdagelse af tidligt stadie af caries blev først udgivet på Tandlæge.

Plastfyldning

jkadm — Fri, 24 Nov 2017 18:02:25 +0000

Plast i tand

Plast til tænder (komposit plast) kom på markedet i 1960erne og plastmaterialerne til tandfyldninger har siden gennemgået en stor udvikling. Det tandplast der bruges mest i dag, er lys hærdende og færdigblandede. Tidligere stod tandlægen og blandede hærder og plast sammen, hvorved der forelå stor risiko for luftblærer og uens blanding.

Plast kemi

Færdigblandede tandplast leveres i lystæt sort kapsel klar til brug og består af :

Resin ( se nedenfor ) baseret på forskellige relativt hydrofobe dimethacrylatmonomerer (fx BisGMA, UDMA og TEGDMA) og som også indeholder et initiatorsystem til hærdning
En uorganisk filler bestående af glas-, kvarts- eller zirkoniumoxidpartikler og/eller amorft SiO₂
En silanforbindelse der binder de forstærkende fillerpartikler til den hærdede resin

Komposit plast: Fyldstof + resin

Plast tandfyldninger er på linje med mange andre brugsgenstande et kompositmateriale. Et kompositmateriale består at et fyldstof, der giver en del af de ønskede egenskaber, fx mekanisk styrke og en matrice (noget lim), der holder sammen på fyldstoffet, der i plast kaldes resin.

I tandfyldninger er fyldstoffet et keramisk materiale, der skal give tandfyldningen mekaniske egenskaber, der minder om tandens. Samtidig skal tandfyldningsmaterialet være formbart, når det lægges i en kavitet (et hul i en tand) og stift når behandlingen er færdig.

Plast hærdes ( polymeriseres ) i tanden med lys

Tandfyldninger hærdes ved belysning, som bevirker at de molekyler matricen ( resin ) består af hærder (polymeriserer). Plastmaterialernes initiatorsystem består af en diketon og en amin. Den almindeligste diketon er camphorquinon. Ved belysning med blåt lys absorberer camphorquinonen strålerne og nedbrydes ved reaktion med aminen under dannelsen af frie radikaler. Disse radikaler starter hærdningen (polymerisationen) som fortsætter under dannelsen af et krydsbundet tredimensionelt netværk. Fotos stillet til rådighed af J Can Dent Assoc 2011;77:b9

Lyshærdning ( polymerisation ) af plast, er meget afhængig af kvaliteten af lyset i plast lampen

Da tandfyldninger hærdes ved belysning, er kvaliteten af den færdige plastfyldning i tanden meget afhængig af belysningen fra den lampe, der bruges til at hærde plasten (polymerisation).

Normalt anvendes halogen lamper til belysning af plast. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler og belysningstiden. Dertil skal lægges, at det ofte er vanskeligt tilgængelige steder, hvor belysningen skal anvendes. Den internationale standardiseringsorganisation ISO har 1,5 mm som minimumskrav til polymerisationsdyben af lyspolymeriserende plast.

En normalt anvendt halogen lampe giver 150-200 mW/cm² i lys styrke.
Tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads anvender LED- (Light Emitting Diode) lamper. Udover at LED giver stærkere lys end de traditionelle halogen plast lamper, anvendes på Ulrikkenborg Plads høj-intensiv LED plast lamper, der afhængigt af programmering giver 1200 >5000 mW/cm². ☼
Med 5000 mW/cm² anvendes den dansk fremstillede FlashMax, der er verdens stærkeste hærdelampe til plast.

Den høje lysintensitet giver en større sikkerhed for gennemhærdning af plast.

Der opnås større sikkerhed ved de anvendte LED lamper på Ulrikkenborg Plads, idet den påkrævede belysningstid til hærdning af plast med en høj-intensiv LED-plast lampe er det halve af de 40 sekunder pr lag på 2mm, der normalt anbefales med en konventionel halogen plast lampe. For at sikre belysning og dermed hærdning af plastet, opbygges plastet i lag på højst 2 mm tykkelse. Da pære og lysleder kan forandre lysstyrke efter brug, kontrolleres plast lamper dagligt med måling af lysintensitet.

Plast binding til tand

Modsat sølv amalgam kan plast bindes til tanden. Denne binding opnås ved en forbehandling af tand-emaljen med syregel og forbehandling af tand-benet (dentin).

Yderligere information om syregel på tand-emalje æts.
Yderligere information om forbehandling af dentin på plast-dentin-binding .
Yderligere information om forbehandling af tand på bindingsmetode klinisk .

Eksempel på binding af plast (øverst) med tand (nederst) med tyndtflydende plast (bonding), der flyder ind i de små kanaler (dentintubuli) i tandbenet (dentin)

Lagvis opbygning af plast ved fyldning af tand

Det store tidsforbrug med at lave en plastfyldning i en tand beror bl.a. på at det som bekendt er nødvendigt at opbygge en større plastrestaurering lagvis, da polymeriseringslysets evne til at penetrere igennem plastet og hærde plastet er begrænset. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler (små keramik korn) og belysningstiden. Generelt bør det enkelte plastlags tykkelse ikke overstige ca. 2 mm. Restaureringer af lyspolymeriserende plast skal opbygges i lag for at hærdning ( polymerisation ) af de dybere dele af tand-plast-fyldningen kan blive bedst mulig. Den lagvise opbygning er en særdeles tidskrævende procedure.

Plast er et ustabilt materiale at have på lager

Modsat sølv amalgam, som kan ligge i årevis uden at tage skade, er tand-plast før hærdning ( polymerisation ) som tandfyldning meget lager ustabilt. Det er følsomt overfor alder, lyspåvirkning og temperatur. Det er derfor meget vigtigt for den færdige tand-plastfyldnings kvalitet, at tand-plastet opbevares lystæt og køligt.
Da plastmaterialet trods betryggende opbevaring har begrænset holdbarhed, registreres på Ulrikkenborg Plads alt plast med stregkodescanner, således at der digitalt er overblik over den enkelte plast kapsel, førend at den anbringes som plastfyldning i tanden.
Stregkode scanning giver oplysning om indkøbsdato, opbevaring og udløbsdato.
Dette sikrer mod brug af plast med reduceret plasticitet og styrke. Hvis udløbsdatoen er overskredet, skal materialet smides bort, hvilket betyder at vores plast altid er friskt. På Ulrikkenborg Plads er der dermed altid friske varer på hylden.

Plast i fremtiden

Alle eksisterende tand-plastfyldningsmaterialer på markedet har alle det problem, at de skrumper, når de hærdes – der er et polymerisationsskrump. Dette skrump kan forårsage at fyldningen løsner sig fra tanden. Der dannes en spalte. Spaltedannelse kan resultere i misfarvning eller endnu værre i nye huller og infektion af tandroden. Spaltedannelsen modvirkes ved binding til tanden ( se nedenfor ) og sammensætningen af plastmaterialet

Derfor er valg af den rigtige plast med den mindste dokumenterede skrumpning ved hærdning meget vigtig.

Et af funktionskravene til et tand-fyldningsmateriale er, at det det ligner en tand. Fx zirconia i store mængder ville forbedre materiale egenskaberne, men det ekspanderbare fyldstof, zirconia, spreder lys meget kraftigt. Kraftig lysspredning får materialet til at virke meget hvidt – lysspredning fra fedtpartikler er grunden til at mælk er hvid. Lysspredningen kan minimeres hvis partiklerne gøres meget små. Det er imidlertid ikke lykkedes at findele zirconia partiklerne samtidig med at evnen til at ekspandere er bevaret.

Der forskes fortsat i at forbedre plast fyldninger til tænder med tilsætning af stoffer, der giver plastet gode materiale egenskaber og samtidigt kan give tandfyldninger, som har et acceptabelt udseende.

Plast anvendt på tandklinikken, Ulrikkenborg Plads

Tandklinikken i Lyngby anvender plasttyper og plastbindingssystemer, som er NIOM (Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning) godkendt, og har udvist de bedste materiale egenskaber i forsøg publiceret i de internationalt anerkendte tidsskrifter og ved kliniske forsøg. Der anvendes materialer, der har udvist bedst evne mht. styrke, skrumpning, farve og allergi.

Tandklinik i Lyngby anvender nedenstående plast afhængigt af de ønskede egenskaber :

Plast bindingsmiddel uden allergi

Tandklinikken i Lyngby anvender nedenstående plast bindings system, idet miljø ikke kun er hensyn til den omgivende natur, men også til dig som patient. Der er lagt vægt på, at de kemikalier, som der fx bruges ved plastfyldninger, ikke giver risiko for allergi eller andre gener, hvor fx bindingsvæsker (bonding) til plast er alkoholbaserede, og ikke som normalt; acetonebaserede.
Ydermere udviser OptiBond den højeste bindingsstyrke til tand :

OptiBond™FL 2-fase plastbindingssystem

Plast i stedet for sølv amalgam

Udviklingen af plast til tænder er dog på nuværende tidspunkt så langt fremme, at der kan opnås smukke æstestiske resultater og samtidigt betydelig forbedring af muligheder og styrke i forhold til det gamle fyldningsmateriale; sølv amalgam.
Pr. 1. oktober 2008 skal plast erstatte sølv amalgam jfr. Sundhedstyrelsen
(Bek. Nr. 956 af 23. september 2008).

Priser på plast til tandfyldninger

Alle tænder inddeles i i alt 5 flader

Plastfyldninger prisfastsættes efter antal flader og kategori.

Fortænder og hjørnetænder (321± 123)
Præmolarer (små kindtænder 54±45)
Molarer (kindtænder 876±678)

Plastfyldninger i fortænder og hjørnetænder skelnes der udelukkende mellem :

Enkeltflade plastfyldninger ( kun éen flade ) 384 kr.
Flerfladeplastfyldninger ( mere end éen flade ) 1126 kr.

Plastfyldninger i små kindtænder, præmolarer ( 54±45 ) og plastfyldninger i store kindtænder, molarer ( 876±678 ) prisfastsættes efter antal flader ( 1 > 5 ) og om det er en præmolar eller molar.

Fyldes 1 flade med plast i præmolar koster det : 860 kr.
Fyldes 1 flade med plast i molar koster det : 1057 kr.
Fyldes 2 flader med plast i præmolar koster det : 1656 kr.
Fyldes 2 flader med plast i molar koster det : 1692 kr.
Fyldes 3 flader med plast i præmolar koster det : 1766 kr.
Fyldes 3 flader med plast i molar koster det : 1820 kr.
Fyldes 4 flader med plast i præmolar koster det : 1866 kr.
Fyldes 4 flader med plast i molar koster det : 2031 kr.
Fyldes 5 flader med plast i præmolar koster det : 2098 kr.
Fyldes 5 flader med plast i molar koster det : 2198 kr.

Læs mere på www.sundhed.dk

Indlægget Plastfyldning blev først udgivet på Tandlæge.

Præcision -Den vigtige detalje til succes med kroner

jkadm — Mon, 25 Sep 2017 00:13:13 +0000

Unøjagtigheden af en krone kan defineres som graden af disharmoni mellem kronen og den naturlige tandoverflade.

Foto ovenfor viser spalte mellem krone og tand.

Denne disharmoni – unøjagtighed – eller dimensionel diskontinuitet af kroner kan være større eller mindre, og interessen er specielt centreret omkring overgangen mellem krone og tand: Kantpræcisionen.

Mangelfuld kantpræcision ved behandling med kroner eller broer er langt den hyppigste årsag til de sekundære skader på tand og tandkød. Forebyggelse af sådanne skader sker væsentligt ved forøgelse af præcisionen.

50 µm

Spaltebredden mellem krone og tand angives veldokumenteret til maksimalt at måtte være 50 µm.
Overstiger spalten 50 µm vil bakterier kunne sidde uforstyrret og bakterielle stofskifteprodukter vil trænge ind igennem disse spalter.

Spalte over 50 μm

Foto viser palte over 50 µm mellem krone og tand med massiv bakterievækst

Optimalt er en spaltebredde på 15 µm , hvorved der lige akkurat opnås plads til de største korn i den cement, som anvendes til permanent at fastholde kronen til tanden.

Nyere og billigere kronetyper har ofte en spaltebredde på over 200 µm.

Dette forsvares med anvendelse af plast som cement til permanent fastholdelse af kronen, men dette er kritisk, da plast skrumper (og dermed efterlader spalter), plast binding er meget følsom for fugt ved cementering og plast anvendt som cement er under mistanke for at skade det omgivende tandkød.

Man kan sammenligne det med at samle kantlister med “håndværker” fugning med silikone i stedet for at skære dem i smig.

Optimal præcision

100% pasning mellem krone og tand er tidligere blevet anset for den optimale pasform, bl.a. fordi at man troede at måtte forlange, at kronerne i kraft af deres friktion på de indvendige flader mod resttand skulle udvise tilstrækkelig egen retention uden anvendelse af cement. Da krone og tand ikke berører hinanden efter cementeringen, men er adskilt af et tyndere eller tykkere cementlag, er en “glidepasning” med lige akkurat plads til cementeringsmidlet den optimale præcision.

Skematisk tegning af krone under placering på tand. Fastgørelse sker med cement, hvorfor fastgørelse kaldes “cementering”.
Cementen fyldes op i kronen, der sættes på tanden. Overskud af cement presses ud ved påsætningen. Cementens største partikler (cement korn) kan ved for lille et tryk under påsætning fanges øverst indvendig i kronen, hvorved kronen ikke kommer på plads.

Cementen består af partikler (cementkorn). Diameteren på de største korn i cementen bestemmer hvor langt krone eller indvendigt indlæg kan komme på plads.

Principskitsen ovenfor illustrerer dette. De konvergerende flader F₁ og F₂ er kongruente men kan ikke bringes i kontakt med hinanden pga. den indskudte cementfilm, S ,hvis dimension kan repræsentere de groveste korn i cementen.

Kronen (F₁) vil udvise en unøjagtighed, vist som a (aksial diskrepans), hvor v er vinkelen til udslibningen af kronen (konvergensvinkel).

Jo stejlere kant afslutning, jo mindre sandsynlighed for kritisk spalte mellem krone og tand, hvis kronen på grund af cementen ikke kommer helt på plads. Til højre ses en fladere afslutning af udslibning af tand, der vil kunne give risiko for en større spalte mellem tand og krone.

Den optimale præcision af en krone skal derfor lige akkurat være “unøjagtig” til at der gives plads til 15-20 µm cement.

Ruhed mellem de to flader, tand og krone, der skal i kontakt med hinanden.

Det er typisk for kontaktforholdet mellem to ru overflader, at de to overflader kun berører hinanden i punkter og relativt langt fra hinanden liggende punkter, og at afstanden mellem fladerne i andre områder er større, jo mere ru overfladerne er. Kroner fx fremstillet i keramik fræset mekanisk med skiver eller bor vil have en stor ruhed, og cementfilm tykkelsen vil lokalt blive særlig tyk. Her er 3-D print kroner mere lovende af de nye alternative krone typer, da printning kan ske ned til 50 μm.

Tyk cementfilm skrumper forholdsvist mere (volumen%) end tynd cementfilm og har en øget porøsitet. Begge dele giver anledning til sprækker og hulrum, hvor bakterier vil vokse. Ligeledes vil tilhæftning af kronen mere bero på cement end på kontakt mellem krone og tand. Det vil derfor mere være cementens styrke end kronens styrke, der holder kronen på plads.

Det kan sammenlignes med en murstensvæg, hvor der er for stor afstand mellem murstenene, og det mellemliggende mørtel lag er blevet for tykt.

Ønsker man garanti for en krone med høj præcision og deraf følgende dokumenteret og gennemprøvet lan levetid, er fx en MK krone med inderkappe i højædel legering det rigtige. Læs mere om denne kronetype her

Spalte mellem krone og tand

Indlægget Præcision -Den vigtige detalje til succes med kroner blev først udgivet på Tandlæge.