Skip to content

Translate with Google:

COVID-19 / SARS CoV-2 sommer 2022

Realistisk er der lige nu en ”pause” med pandemi indtil efteråret, så der er derfor et vindue til at genoptage regelmæssige tandeftersyn i juli, august, september, hvorfor du opfordres til at bestille en tid til dette nu on-line på klinikkens webside:

jakobkihl.dk/booking/

Kurven over COVID-19 smittede i Danmark er steget en smule mellem uge 21 og uge 22 efter at have været i stejlt fald fra uge 16. Fra 51.003 nye påviste smittede danskere i uge 11, til 11.103 tilfælde i uge 16, til 7.071 tilfælde i uge 17, til 5.853 tilfælde i uge 18, til 4.787 tilfælde i uge 19, til 3.290 tilfælde i uge 21, til 3.805 tilfælde i uge 22. Det viser den nyeste tendensrapport fra Statens Serum Institut (uge 23).

Den COVID-19 / SARS CoV-2 variant, der kan sprede sig nu, er den, der smitter mest effektivt på det brogede kludebagtæppe af immunitet, som den møder. På den baggrund er der høj sandsynlighed for, at smitten med SARS-CoV-2 vil stige som følge af fremvæksten af omikronvarianten BA.5. Både incidensen og positivprocenten er højest i aldersgrupperne 50-79 år, hvilket skal ses i lyset af, at de ældre aldersgrupper ikke har været smittet i så stor udstrækning under omikronbølgen som den øvrige befolkning.

Antallet af registrerede influenza-tilfælde fortsætter med at falde. Vi var lidt heldige, at sæsoninfluenza kom så sent i gang, før den for alvor fik godt fat.

Det er virkelig vigtigt at forstå, at COVID-19 / SARS CoV-2 ikke kun er en respiratorisk sygdom. Det er en multiorgansygdom. Der er med andre ord effekter ikke kun på luftvejene, men i hele kroppen, hvilket adskiller COVID-19 / SARS CoV-2 fra influenza.

Der er derfor på klinikken fortsat opretholdt et forhøjet beredskab mod smitterisiko, idet jeg dels fortsat behandler med FFP3 maske, og klinikområdet kontinuerligt rengøres med gulv vask indeholdende ActiChlor Plus® (effektiv mod alle vira, bakterier og sporer) og støvsugning med Aqua+® vandstøvsuger, hvor alle støvpartikler fanges i vandbeholder med Rodalon® (benzalkoniumchlorid). Dette for at sikre, at der ikke er berørte områder i venteværelset mv. med potentiel smitte risiko.

Hvis du har behov for:

  • Akut hjælp
  • Digital scanning med koordinatscanner
  • CBCT scanning (Cone Beam CT scanning)

-skriv venligst på mail tidsbestilling@jakobkihl.dk da der typisk skal afsættes extra tid.

Published inInformation om din sundhedPatient information

2021 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk