Skip to content

Translate with Google:

Kategori: Behandling, beskrivelser og forklaringer

Implantater

Implantater

Published by jkadm on 20. juni 2020

– som naturlige tænder

Et implantat er en god idé, hvis man mangler éen eller flere tænder.
Et implantat er en kunstig rod af titanium.
Titaniumroden placeres i kæbeknoglen ved en operation, fordi titanium har den evne at kunne gro fast til kæbeknoglen.
 
Behandling med implantat giver forbedrede muligheder for tanderstatninger.
Det er muligt at genopbygge et helt tandsæt, der ikke skal tages af, hos den helt tandløse patient, eller erstatte en tabt fortand, uden at slibe på nabotænderne.
 

Læs mere 

MK, PFM, Zirconia, Keramik -Kroner

MK, PFM, Zirconia, Keramik -Kroner

Published by jkadm on 19. juni 2020

Metalkeramik, også kaldet påbrændingskroner, PFM eller MK, har i vidt omfang vundet indpas som tandkrone og tandbro restaureringer. Påbrænding af keramik til metal har været anvendt af tandlæger siden starten af dette århundrede, og tandlægers store anvendelse af metoden har medført en stor udvikling, både mht. udformning med større og mindre områder udført i keramik, samt de materialer, der anvendes til metalkeramik.

Udvikling af Keramik Oftest har udviklingen alene skyldtes konkurrende fabrikater, hvor undersøgelser omkring produkterne er udført efter introduktionen eller kun i begrænset omfang gennemført.

Stoler tandlæger selv på keramik ? I en undersøgelse blandt amerikanske tandlæger (8) angav 70% af disse, at de i 70-100% tilfælde brugte metalkeramik tand-kroner til restaurering af kindtænder, når en krone blev nødvendig. Kun 13% brugte almindelig guld i 60% af behandlingerne eller mere.

Tyggeflader i keramik 75% anvender næsten altid keramik, medens 3% aldrig anvender keramik på tyggeflader af kindtænder. Cirka 75% af tandlægerne havde gennem de sidste 5 år oplevet keramik fejl i mindre end 2% af patient behandlingerne med keramik, mens de sidste 25% af tandlægerne havde haft det i op til 10% af behandlingerne gennem de sidste 5 år.

Zirconia fuld keramik tandkroner Nyere undersøgelser med zirconia keramik kroner understøtter ovenstående frakturproblemer med tyggeflader i keramik (81)  I en undersøgelse fra Sverige i 2012 (82) angives at kindtænder i undersøgelsen behandlet med zirconia keramik kroner indenfor 5 år medførte :

  • udtrækning af tand 3%
  • tab af fæste 7%
  • rodbehandling 4%
  • fraktur af keramik 6,3%
  • omlavning 9%

Keramik kroner med zirconia har med rette fået øgenavnet “granit kroner”. Se hvorfor: her Anvendelsen af keramik til tand-kroner er ikke altid problemfri.

Gennemgang af principperne i metalkeramik / MK MK kroner er en gennemprøvet kronetype, som korrekt anvendt i de rigtige materialer, ikke giver ovenstående problemer. Argumentet for anvendelse af fuld keramik tandkroner fx i zirconia skulle være kosmetiske. Imidlertid kan korrekt udført MK krone ikke skelnes fra den naturlige tand. Se fx på billedet til højre og gæt hvilken tand, der har fået en MK krone. Klik derefter på billedet. I det følgende nedenfor foretages derfor en gennemgang af principperne i metalkeramik. Herunder vil der også være en kort oversigt over indholdet i metal legeringer og keramik, idet det er et alment problem for den praktiserende tandlæge, at der kun er en lille indsigt i de materialer, som der dag efter dag fyldes i munden på patienter.

Jakob Kihl: Metal keramik | Odontologisk Boghandels Forlag | København | EAN/ ISBN-13: 9788774939719

Metal keramik | MK | Porcelain-Fused-to-Metal | PFM | VMK | Porcelæn påbrændings krone Abstract 2012 af den oprindelige lærebog tidligere anvendt ved undervisningen af 8. – 10. semester ved Tandlægeskolen i København. Original kan rekvireres ved henvendelse til Det Kongelige Bibliotek | KUBIS

Klik for mere viden om :

  1. Bindingen mellem metal og keramik
  2. Legeringer anvendt til metalkeramik
  3. Keramik anvendt til metalkeramik
  4. Farveændring af MK keramik ved brænding
  5. Farvebegrebet anvendt i tandlægepraksis
  6. Nye metoder til farvevalg til keramik
  7. Referencer
Introduktion til Dental metal keramik

Introduktion til Dental metal keramik

Published by jkadm on 17. juni 2020

© COPYRIGHT 1988, Odontologisk Boghandels Forlag, København

Forfatter: Tandlæge Jakob Kihl

Det Kongelige Bibliotek REX (KUB4-2013-1924)

 

Forfatter, Tandlæge Jakob Kihl: Introduktion til dental metal keramik | Odontologisk Boghandels Forlag | København |EAN/ ISBN-13: 9788774939719

Metal keramik | MK | Porcelain-Fused-to-Metal | PFM | VMK | Porcelæn påbrændings kroner.

Opdagelse af tidligt stadie af caries

Opdagelse af tidligt stadie af caries

Published by jkadm on 24. november 2019

Caries screening med både optisk lys (infrarød) og fluoroscerende lys.

De første tegn på caries er normalt ikke synlige med det menneskelige øje.

Ny teknologi giver en mulighed for at supplere den traditionelle kliniske undersøgelse. Teknologien er helt uden risiko, hvor fx brug af røntgen til screening af caries skal begrænses. Teknologien baserer sig på, at caries medfører et mineraltab i tandemaljen. Meget enkelt sagt kan man forestille sig, at tandemalje krystallerne i cariesområdet på tanden er blevet en anelse mindre. Dette bevirker en forholdsvis stor forøgelse af den samlede masse af mellemrum mellem de enkelte krystaller. Som følge heraf ændres tandemaljens optiske egenskaber.

Dette er målbart optisk med: Fluorescerende lys (blå-violet) på 460 nm, der viser bakterier i cariesangrebet, hvorfra sværheden af caries kan beregnes (se foto nedenfor) og dels med en specifik optisk bølgelængde på 850 nm (infrarød), hvor caries i mellemrum kan opdages (se foto ovenfor). Infrarød stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Navnet infrarød betyder “under rød” (fra latin infra, “under”).

Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Det er vigtigt at notere at måling med ovenstående lys er helt uden risiko. Hermed er det muligt uden skadevirkning at diagnosticere et cariesangreb tidligere.

Men hvad er baggrunden for, at man kan bruge lys til vurdering af hårdtvæv?

 

Tandemaljen, det yderste lag på tanden, er kroppens hårdeste bestanddel og består af næsten 100% mineral og opbygget systematisk af en masse små krystaller. Det betyder samtidig, at emaljen er gennemskinnelig, og når tænderne fx kan virke gullig/hvide i munden, er en stor del af forklaringen, at det mere knoglelignende tandben skinner igennem inden bag emaljen.

Den ensrettede lyskilde er god til at afsløre, hvis et materiale har forskellige lysmæssige egenskaber i forskellige retninger. Lysbrydningen kommer væsentligst fra emaljekrystallerne og mellemrummet mellem krystallerne.

Forestiller vi os nu, at der forsvinder ganske lidt mineral fra krystal sammensætningen, betyder det umiddelbart, at lyset brydes på en ny måde, fordi mellemrummene mellem krystallerne er blevet ændret, eller sagt på en anden måde, er emaljen blevet mere porøs. Og jo mere porøs, som følge af for eksempel et mineraltab ved cariesprocessen, desto mere ændret bliver den totale lysbrydning fra området. Porøsitetsændringerne kan derfor både måles og selvfølgelig visualiseres.

Plastfyldning

Plastfyldning

Published by jkadm on 24. november 2017

Plast i tand

Plast til tænder (komposit plast) kom på markedet i 1960erne og plastmaterialerne til tandfyldninger har siden gennemgået en stor udvikling. Det tandplast der bruges mest i dag, er lys hærdende og færdigblandede. Tidligere stod tandlægen og blandede hærder og plast sammen, hvorved der forelå stor risiko for luftblærer og uens blanding.

Plast kemi

Færdigblandede tandplast leveres i lystæt sort kapsel klar til brug og består af :

  • Resin ( se nedenfor ) baseret på forskellige relativt hydrofobe dimethacrylatmonomerer (fx BisGMA, UDMA og TEGDMA) og som også indeholder et initiatorsystem til hærdning
  • En uorganisk filler bestående af glas-, kvarts- eller zirkoniumoxidpartikler og/eller amorft SiO2
  • En silanforbindelse der binder de forstærkende fillerpartikler til den hærdede resin

Komposit plast: Fyldstof + resin

Plast tandfyldninger er på linje med mange andre brugsgenstande et kompositmateriale. Et kompositmateriale består at et fyldstof, der giver en del af de ønskede egenskaber, fx mekanisk styrke og en matrice (noget lim), der holder sammen på fyldstoffet, der i plast kaldes resin.

I tandfyldninger er fyldstoffet et keramisk materiale, der skal give tandfyldningen mekaniske egenskaber, der minder om tandens. Samtidig skal tandfyldningsmaterialet være formbart, når det lægges i en kavitet (et hul i en tand) og stift når behandlingen er færdig.

Plast hærdes ( polymeriseres ) i tanden med lys

 

Tandfyldninger hærdes ved belysning, som bevirker at de molekyler matricen ( resin ) består af hærder (polymeriserer). Plastmaterialernes initiatorsystem består af en diketon og en amin. Den almindeligste diketon er camphorquinon. Ved belysning med blåt lys absorberer camphorquinonen strålerne og nedbrydes ved reaktion med aminen under dannelsen af frie radikaler. Disse radikaler starter hærdningen (polymerisationen) som fortsætter under dannelsen af et krydsbundet tredimensionelt netværk. Fotos stillet til rådighed af J Can Dent Assoc 2011;77:b9

Lyshærdning ( polymerisation ) af plast, er meget afhængig af kvaliteten af lyset i plast lampen

 

Da tandfyldninger hærdes ved belysning, er kvaliteten af den færdige plastfyldning i tanden meget afhængig af belysningen fra den lampe, der bruges til at hærde plasten (polymerisation).

 

Normalt anvendes halogen lamper til belysning af plast. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler og belysningstiden. Dertil skal lægges, at det ofte er vanskeligt tilgængelige steder, hvor belysningen skal anvendes. Den internationale standardiseringsorganisation ISO har 1,5 mm som minimumskrav til polymerisationsdyben af lyspolymeriserende plast.

En normalt anvendt halogen lampe giver 150-200 mW/cm² i lys styrke.
Tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads anvender LED- (Light Emitting Diode) lamper. Udover at LED giver stærkere lys end de traditionelle halogen plast lamper, anvendes på Ulrikkenborg Plads høj-intensiv LED plast lamper, der afhængigt af programmering giver 1200 >5000 mW/cm². ☼
Med 5000 mW/cm² anvendes den dansk fremstillede FlashMax, der er verdens stærkeste hærdelampe til plast.

Den høje lysintensitet giver en større sikkerhed for gennemhærdning af plast.

 

Der opnås større sikkerhed ved de anvendte LED lamper på Ulrikkenborg Plads, idet den påkrævede belysningstid til hærdning af plast med en høj-intensiv LED-plast lampe er det halve af de 40 sekunder pr lag på 2mm, der normalt anbefales med en konventionel halogen plast lampe. For at sikre belysning og dermed hærdning af plastet, opbygges plastet i lag på højst 2 mm tykkelse. Da pære og lysleder kan forandre lysstyrke efter brug, kontrolleres plast lamper dagligt med måling af lysintensitet.

 

Plast binding til tand

Modsat sølv amalgam kan plast bindes til tanden. Denne binding opnås ved en forbehandling af tand-emaljen med syregel og forbehandling af tand-benet (dentin).

Yderligere information om syregel på tand-emalje æts.
Yderligere information om forbehandling af dentin på plast-dentin-binding .
Yderligere information om forbehandling af tand på bindingsmetode klinisk .

Lagvis opbygning af plast ved fyldning af tand

Det store tidsforbrug med at lave en plastfyldning i en tand beror bl.a. på at det som bekendt er nødvendigt at opbygge en større plastrestaurering lagvis, da polymeriseringslysets evne til at penetrere igennem plastet og hærde plastet er begrænset. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler og belysningstiden. Generelt bør det enkelte plastlags tykkelse ikke overstige ca. 2 mm. Restaureringer af lyspolymeriserende plast skal opbygges i lag for at hærdning ( polymerisation ) af de dybere dele af tand-plast-fyldningen kan blive bedst mulig. Den lagvise opbygning er en særdeles tidskrævende procedure.

Plast er et ustabilt materiale at have på lager

 

Modsat sølv amalgam, som kan ligge i årevis uden at tage skade, er tand-plast før hærdning ( polymerisation ) som tandfyldning meget lager ustabilt. Det er følsomt overfor alder, lyspåvirkning og temperatur. Det er derfor meget vigtigt for den færdige tand-plastfyldnings kvalitet, at tand-plastet opbevares lystæt og køligt.
Da plastmaterialet trods betryggende opbevaring har begrænset holdbarhed, registrerer vi på Ulrikkenborg Plads alt  plast med stregkodescanner, således at vi digitalt har overblik over den enkelte plast kapsel førend at den anbringes som plastfyldning i tanden.
Stregkode scanning giver oplysning om indkøbsdato, opbevaring og udløbsdato.
Dette sikrer mod brug af plast med reduceret plasticitet og styrke. Hvis udløbsdatoen er overskredet, skal materialet smides bort, hvilket betyder at vores plast altid er friskt. På Ulrikkenborg Plads er der dermed altid friske varer på hylden.

 

Plast i fremtiden

 

Alle eksisterende tand-plastfyldningsmaterialer på markedet har alle det problem, at de skrumper, når de hærdes – der er et polymerisationsskrump. Dette skrump kan forårsage at fyldningen løsner sig fra tanden. Der dannes en spalte. Spaltedannelse kan resultere i misfarvning eller endnu værre i nye huller og infektion af tandroden. Spaltedannelsen modvirkes ved binding til tanden ( se nedenfor ) og sammensætningen af plastmaterialet

 

Derfor er valg af den rigtige plast med den mindste dokumenterede skrumpning ved hærdning meget vigtig.

Et af funktionskravene til et tand-fyldningsmateriale er, at det det ligner en tand. Fx zirconia i store mængder ville forbedre materialeegenskaberne, men det ekspanderbare fyldstof, zirconia, spreder lys meget kraftigt. Kraftig lysspredning får materialet til at virke meget hvidt – lysspredning fra fedtpartikler er grunden til at mælk er hvid. Lysspredningen kan minimeres hvis partiklerne gøres meget små. Det er imidlertid ikke lykkedes at findele zirconia partiklerne samtidig med at evnen til at ekspandere er bevaret.

Der forskes fortsat i at forbedre plast fyldninger til tænder med tilsætning af stoffer, der giver plastet gode materiale egenskaber og samtidigt kan give tandfyldninger, som har et acceptabelt udseende.

Plast anvendt på tandklinikken, Ulrikkenborg Plads

Tandklinikken i Lyngby anvender plasttyper og plastbindingssystemer, som er NIOM (Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning) godkendt, og har udvist de bedste materialeegenskaber i forsøg publiceret i de internationalt anerkendte tidsskrifter og ved kliniske forsøg udført ved Afdelingen for Dentalmaterialer, Tandlægeskolen i København. Der anvendes materialer, der har udvist bedst evne mht. styrke, skrumpning, farve og allergi.

Tandklinik i Lyngby anvender nedenstående plast afhængigt af de ønskede egenskaber :

Plast bindingsmiddel uden allergi

Tandklinikken i Lyngby anvender nedenstående plast bindings system, idet miljø ikke kun er hensyn til den omgivende natur, men også til dig som patient. Der er lagt vægt på, at de kemikalier, som der fx bruges ved plastfyldninger, ikke giver risiko for allergi eller andre gener, hvor fx bindingsvæsker (bonding) til plast er alkoholbaserede, og ikke som normalt; acetonebaserede.
Ydermere udviser OptiBond den højeste bindingsstyrke til tand :

Plast i stedet for sølv amalgam

 

Udviklingen af plast til tænder er dog på nuværende tidspunkt så langt fremme, at der kan opnås smukke æstestiske resultater og samtidigt betydelig forbedring af muligheder og styrke i forhold til det gamle fyldningsmateriale; sølv amalgam.
Pr. 1. oktober 2008 skal plast erstatte sølv amalgam jfr. Sundhedstyrelsen
(Bek. Nr. 956 af 23. september 2008).

Priser på plast til tandfyldninger

 

Alle tænder inddeles i i alt 5 flader

Plastfyldninger prisfastsættes efter antal flader og kategori.

  • Fortænder og hjørnetænder (321± 123)
  • Præmolarer (små kindtænder 54±45)
  • Molarer (kindtænder 876±678)

Plastfyldninger i fortænder og hjørnetænder skelnes der udelukkende mellem :

  • Enkeltflade plastfyldninger ( kun éen flade ) 384 kr.
  • Flerfladeplastfyldninger ( mere end éen flade ) 1126 kr.

Plastfyldninger i små kindtænder, præmolarer  ( 54±45 ) og plastfyldninger i store kindtænder, molarer ( 876±678 ) prisfastsættes efter antal flader ( 1 > 5 ) og om det er en præmolar eller molar.

  • Fyldes 1 flade med plast i præmolar koster det : 860 kr.
  • Fyldes 1 flade med plast i molar koster det : 1057 kr.
  • Fyldes 2 flader med plast i præmolar koster det : 1656 kr.
  • Fyldes 2 flader med plast i molar koster det : 1692 kr.
  • Fyldes 3 flader med plast i præmolar koster det : 1766 kr.
  • Fyldes 3 flader med plast i molar koster det : 1820 kr.
  • Fyldes 4 flader med plast i præmolar koster det : 1866 kr.
  • Fyldes 4 flader med plast i molar koster det : 2031 kr.
  • Fyldes 5 flader med plast i præmolar koster det : 2098 kr.
  • Fyldes 5 flader med plast i molar koster det : 2198 kr.
Præcision -Den vigtige detalje til succes med kroner

Præcision -Den vigtige detalje til succes med kroner

Published by jkadm on 25. september 2017

Unøjagtigheden af en krone kan defineres som graden af dimensionel diskontinuitet eller disharmoni mellem kronen og den naturlige tandoverflade. Unøjagtighederne af kroner kan være større eller mindre, og interessen er specielt centreret omkring overgangen mellem krone og tand: Kantpræcisionen. Mangelfuld kantpræcision er langt den hyppigste årsag til de sekundære skader på tand og tandkød. Forebyggelse af sådanne skader sker væsentligt ved forøgelse af præcisionen.

50 µm

Spaltebredden mellem krone og tand angives veldokumenteret til maksimalt at måtte være 50 µm.
Overstiger spalten 50 µm vil bakterier kunne sidde uforstyrret og bakterielle stofskifteprodukter vil trænge ind igennem disse spalter.

Optimalt er en spaltebredde på 15 µm , hvorved der lige akkurat opnås plads til de største korn i den cement, som anvendes til permanent at fastholde kronen til tanden.

Nyere og billigere kronetyper har ofte en spaltebredde på over 200 µm.

Dette forsvares med anvendelse af plast som cement til permanent fastholdelse af kronen, men dette er kritisk, da plast skrumper (og dermed efterlader spalter), plast binding er meget følsom for fugt ved cementering og plast anvendt som cement er under mistanke for at skade det omgivende tandkød.

Man kan sammenligne det med at samle kantlister med siliconefugning i stedet for at skære dem i smig.

Tandlaege

Optimal præcision

100% pasning mellem krone og tand er navnligt tidligere blevet anset for den optimale pasform, bl.a. fordi at man troede at måtte forlange, at kronerne i kraft af deres friktion på de indvendige flader mod resttand skulle udvise tilstrækkelig egenretention unden anvendelse af cement. Da krone og tand ikke berører hinanden efter cementeringen, men er adskilt af et tyndere eller tykkere cementlag, er en “glidepasning” den optimale præcision.

Principskitsen til venstre illustrerer dette. De konvergerende flader F1 og F2 er kongruente men kan ikke bringes i kontakt med hinanden pga. den indskudte cementfilm, S ,hvis dimension kan repræsentere de groveste korn i cementen.

Kronen (F1 eller F2) vil udvise en unøjagtighed, vist som a (aksial diskrepans), hvor v er vinkelen til udslibningen af kronen (konvergensvinkel).

Den optimale præcision af en krone skal derfor lige akkurat være “unøjagtig” til at der gives plads til 15-20 µm cement.

Det er typisk for kontaktforholdet mellem to ru overflader, at de to overflader kun berører hinanden i få og relativt langt fra hinanden liggende punkter, og at afstanden mellem fladerne i andre områder er større, jo mere ru overfladerne er. Kroner fx fremstillet i keramik fræset med CAD-CAM teknik vil have en stor ruhed, og cementfilm tykkelsen vil lokalt blive særlig tyk.

Tyk cementfilm skrumper forholdsvist mere (volumen%) end tynd cementfilm og har en øget porøsitet. Begge dele giver anledning til sprækker og hulrum, hvor bakterier vil vokse. Ligeledes vil tilhæftning af kronen mere bero på cement end på kontakt mellem krone og tand. Det vil derfor mere være cementens styrke end kronens styrke, der holder kronen på plads.

Det kan sammenlignes med en murstensvæg, hvor der er for stor afstand mellem murstenene, og det mellemliggend mørtel lag er blevet for tykt.


Ønsker man en krone med høj præcision og deraf følgende dokumenteret og gennemprøvet lang levetid, er en MK krone med inderkappe i højædel legering det rigtige. Læs mere om denne kronetype her

Cementkorn under cementering af krone på tand
Tandlæge

Spalte over 50 µm mellem krone og tand med massiv bakterievækst Krone

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Published by jkadm on 25. juni 2016

Lysaktiveret desinfektion af tandsygdomme forårsaget af mikroorganismer

-De fleste sygdomme og problemer i mund og tænder skyldes mikroorganismer.

Indtil nu (marts 2016) har tandlægens behandling tidligere været begrænset til at dæmme op for de skader, som mikroorganismerne har medført. I svære tilfælde har tandlægen ordineret anti – biotikum (flertal: anti-biotika). Mest kendte anti-biotikum er penicillin.

Et anti-biotikum er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på bakterier. Problemet med et antibiotikum er, at det påvirker hele kroppen, kun virker på enkelte bakterier, ikke virker på virus, kan medføre en allergisk reaktion, og kan helt ophøre med at virke som følge af resistens. Overdreven eller forkert brug af antibiotikum kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere det pågældende antibiotikum, hvilket fører til antibiotikum-resistens. Resistens mod antibiotikum er et stigende problem hvor fx en livstruende sygdom som lungebetændelse i nogle tilfælde ikke kan behandles med antibiotikum.

Derfor er begrænsning af brugen af antibiotikum meget vigtig.

Tandlæge Lyngby

Udviklingen i antibiotikaforbruget Danmark har dog alligevel været et stigende forbrug. Der er grund til at være opmærksom, for med det øgede forbrug skabes der også øget antibiotikumresistens.

Ethvert brug af antibiotikum vil selektere – udvælge – de bakterier, der enten naturligt er resistente eller som på en eller anden måde har tilegnet sig resistensegenskaben. I munden har et antibiotikum også begrænset effekt, idet antibiotikum givet som piller efter absorption i tarmen kun kan komme frem til bakterierne via blodbanen. Typisk sidder de skadelige bakterier indkapslet i beskyttende biofilm i rodkanaler, hvor der efter tandnervens død ikke længere er blodforsyning, eller som plaque i tandkødslommer eller caries angreb, der ligeledes er uden for rækkevidden af antibiotikum.

Hvis man omvendt kunne opfinde en metode, der på ufarlig vis kunne slå alle bakterier ihjel lokalt i munden og derefter fylde den ledige plads op med uskadelige bakterier ?

Metoden til slå alle bakterier ihjel med lys er allerede kendt fra fx fødevare industrien, hvor æbler og kød bliver overflade desinficeret med lys.

I kombination med mekanisk rensning og toluidinblå beskadiges først den beskyttende biofilm, hvorefter alle typer mikroorganismer slås ihjel, idet lysaktiveret desinfektion udover bakterier modsat anti-biotikum også slår virus, svampe protozoer mv. ihjel.

Modsat laser er lys aktiveret desinfektion med FotoSan630® uskadelig for det omgivende væv og smertefri.

Princippet bag lys aktiveret desinfektion er et samspil mellem en rød lyskilde og lysfølsom blå væske. Den blå væske vi anvender er tilsat toluidinblå, der dels binder sig til overfladen af bakterierne, dels optager energi fra det røde lys, hvorefter den optagne energi påvirker tilstedeværende ilt (O²), der spaltes og virker stærkt reaktivt på alle mikroorganismers cellevægge, både bakterier, svampe og virus.

Efter FotoSan630® desinfektion med lys ifm rodbehandling foretages rodfyldning, nu hvor bakterier i rodkanal er maximalt reducerede (mere end ved skylning med desinfektionsmiddel alene). I tilfælde med Herpes angreb, hvor FotoSan630® modsat antibiotikum også dræber virus, er behandlingen færdig.

I tilfælde med parodontitis (parodontose) eller caries vil der uundgåeligt komme bakterier igen efter desinfektion med lys. Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Behandling med FotoSan 630 ® lys aktiveret desinfektion opfølges ved parodontitis (parodontose) og caries med supplerende tilførsel af pro-biotikum (ProlacSan®).

Læs mere om probiotikum.

Tandlæge Lyngby

Hvad koster behandling med FotoSan®/ProlacSan®?

På tandklinik i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD).

Behandling er uden bivirkninger eller smerte.

Behandling af Herpes virus: Pris 148.00 kr.

Lys desinfektion af rodkanal: Pris 243.00 kr.

Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad: Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.

Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.

Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan®:

Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.

Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan®: 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)

ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

Rodbehandling

Rodbehandling

Published by jkadm on 16. juli 2015

Hvorfor og hvornår skal en tand rodbehandles?

  • De fleste rodbehandlinger skyldes, at et hul i tanden (caries) når igennem tand-benet (dentin) og helt ind til tand-nerven (pulpa), så bakterier trænger ind og giver betændelse i nerven. 
  • Smerter fra følsomme tand-halse eller revnede tænder kan i nogle tilfælde kun fjernes ved, at man rodbehandler tanden. 
  • En rodbehandling kan også blive nødvendig, hvis der tidligere har været et dybt hul i tanden, og fyldningen derfor ligger tæt på nerven, eller hvis tanden har været udsat for et slag (traume). 
  • I tænder, som er blevet behandlet med en krone, kan tand-nerven i sjældne tilfælde gå til grunde, og bakterier kan efterfølgende invadere det døde væv. 
  • En rodbehandling kan altså være nødvendig for at fjerne både en levende, en betændt eller en død bakteriefyldt nerve.

Læs mere

Visdomstand

Visdomstand

Published by jkadm on 16. juli 2015

Visdomstand

Mennesket har fire visdomstænder, en i hver kæbe- halvdel. Visdomstænderne  er de tænder, der ankommer  sidst i kæben ud af de 32, mennesket normalt er udstyret med.

De hedder visdoms-tænder, fordi man for mange hundrede år siden troede, at mennesket var blevet

vis eller klog, når de brød frem.

MK-Kroner

MK-Kroner

Published by jkadm on 16. juli 2015

MK-Kroner

Metalkeramik, også kaldet påbrændingskroner, PFM eller MK, har i vidt omfang vundet indpas som tand-krone og tand-bro restaureringer.

Påbrænding af keramik til metal har været anvendt af tandlæger siden starten af dette århundrede, og tandlægers store anvendelse af metoden har medført en stor udvikling, både mht. udformning med større og mindre områder udført i keramik, samt de materialer, der anvendes til metalkeramik.

Læs mere

2021 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk