Skip to content

Måned: november 2017

Ringede du forgæves?

Det er ikke altid, jeg har tid til at besvare telefonen. -jeg prioriterer nemlig patienten i stolen først!

Jeg ser typisk din besked via denne form, med det samme. Det er dog ikke altid, at jeg har tid nok til telefonopkald, på trods af de bedste intentioner.

Skriv derfor også din email adresse, så har jeg bedre mulighed for at reagere på din henvendelse hurtigt.

7 + 1 =

Personfølsomme data

Dine informationer behandles som fortrolige. Det er kun en sag mellem dig og mig. Ingen personfølsomme oplysninger om dig kan opsnappes på Internet eller ved en DVD bliver tabt på gulvet i et postkontor.

Det er muligt for dig at sende os en E-mail underskrevet digitalt, således at E-mail korrespondancen kan ske krypteret. Har du en digital signatur, kan du gemme tandklinikkens digitale signatur i din adressebog. Så kan du senere sende en E-mail krypteret tilbage til os. Vær opmærksom på, at emne linien ikke krypteres, hvorefter du skal undlade at skrive eventuelt CPR nr. hér. Kryptering af din E-mail beskytter personfølsomme data.

Jeg håber derfor, at du vil bruge tid på at tage de rigtige beslutninger om dine data, når du sender en E-mail på: tidsbestilling@jakobkihl.dk

Det sidste jeg ønsker, er at stå i vejen for hurtig og smidig kommunikation på nettet, men beskyttelse af dine sundhedsoplysninger SKAL tages meget alvorligt og i forhold til dokument opbevarelse, så er det mit ansvar at sikre dig bedst muligt.

Hvis du ikke allerede kender det nye EU-direktiv omkring data beskyttelsen, vil jeg opfordre dig til at læse vejledningen omkring, GDPR (GENERAL DATA PROTECTION REGULATION)

læs mere hér

 

Hvad er caries?

Caries screening med både optisk lys (infrarød) og fluoroscerende lys.

 

De første tegn på caries er normalt ikke synlige med det menneskelige øje.

Ny teknologi giver en mulighed for at supplere den traditionelle kliniske undersøgelse. Teknologien er helt uden risiko, hvor fx brug af røntgen til screening af caries skal begrænses. Teknologien baserer sig på, at caries medfører et mineraltab i tandemaljen. Meget enkelt sagt kan man forestille sig, at tandemalje krystallerne i cariesområdet på tanden er blevet en anelse mindre. Dette bevirker en forholdsvis stor forøgelse af den samlede masse af mellemrum mellem de enkelte krystaller. Som følge heraf ændres tandemaljens optiske egenskaber.

Dette er målbart optisk med: Fluorescerende lys (blå-violet) på 460 nm, der viser bakterier i cariesangrebet, hvorfra sværheden af caries kan beregnes (se foto nedenfor) og dels med en specifik optisk bølgelængde på 850 nm (infrarød), hvor caries i mellemrum kan opdages (se foto ovenfor). Infrarød stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Navnet infrarød betyder “under rød” (fra latin infra, “under”).

Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Det er vigtigt at notere at måling med ovenstående lys er helt uden risiko. Hermed er det muligt uden skadevirkning at diagnosticere et cariesangreb tidligere.

Men hvad er baggrunden for, at man kan bruge lys til vurdering af hårdtvæv?

 

Caries screening med fluoroscerende

Tandemaljen, det yderste lag på tanden, er kroppens hårdeste bestanddel og består af næsten 100% mineral og opbygget systematisk af en masse små krystaller. Det betyder samtidig, at emaljen er gennemskinnelig, og når tænderne fx kan virke gullig/hvide i munden, er en stor del af forklaringen, at det mere knoglelignende tandben skinner igennem inden bag emaljen.

Den ensrettede lyskilde er god til at afsløre, hvis et materiale har forskellige lysmæssige egenskaber i forskellige retninger. Lysbrydningen kommer væsentligst fra emaljekrystallerne og mellemrummet mellem krystallerne.

Forestiller vi os nu, at der forsvinder ganske lidt mineral fra krystal sammensætningen, betyder det umiddelbart, at lyset brydes på en ny måde, fordi mellemrummene mellem krystallerne er blevet ændret, eller sagt på en anden måde, er emaljen blevet mere porøs. Og jo mere porøs, som følge af for eksempel et mineraltab ved cariesprocessen, desto mere ændret bliver den totale lysbrydning fra området. Porøsitetsændringerne kan derfor både måles og selvfølgelig visualiseres.

Plastfyldning

Plast i tand

Plast til tænder (komposit plast) kom på markedet i 1960erne og plastmaterialerne til tandfyldninger har siden gennemgået en stor udvikling. Det tandplast der bruges mest i dag, er lys hærdende og færdigblandede. Tidligere stod tandlægen og blandede hærder og plast sammen, hvorved der forelå stor risiko for luftblærer og uens blanding.

Plast kemi

Kemi komposit plast

Færdigblandede tandplast leveres i lystæt sort kapsel klar til brug og består af :

  • Resin ( se nedenfor ) baseret på forskellige relativt hydrofobe dimethacrylatmonomerer (fx BisGMA, UDMA og TEGDMA) og som også indeholder et initiatorsystem til hærdning
  • En uorganisk filler bestående af glas-, kvarts- eller zirkoniumoxidpartikler og/eller amorft SiO2
  • En silanforbindelse der binder de forstærkende fillerpartikler til den hærdede resin

Komposit plast: Fyldstof + resin

Plast tandfyldninger er på linje med mange andre brugsgenstande et kompositmateriale. Et kompositmateriale består at et fyldstof, der giver en del af de ønskede egenskaber, fx mekanisk styrke og en matrice (noget lim), der holder sammen på fyldstoffet, der i plast kaldes resin.

I tandfyldninger er fyldstoffet et keramisk materiale, der skal give tandfyldningen mekaniske egenskaber, der minder om tandens. Samtidig skal tandfyldningsmaterialet være formbart, når det lægges i en kavitet (et hul i en tand) og stift når behandlingen er færdig.

Plast hærdes ( polymeriseres ) i tanden med lys

 

PolymerisationslysPolymerisationslys dybde

Tandfyldninger hærdes ved belysning, som bevirker at de molekyler matricen ( resin ) består af hærder (polymeriserer). Plastmaterialernes initiatorsystem består af en diketon og en amin. Den almindeligste diketon er camphorquinon. Ved belysning med blåt lys absorberer camphorquinonen strålerne og nedbrydes ved reaktion med aminen under dannelsen af frie radikaler. Disse radikaler starter hærdningen (polymerisationen) som fortsætter under dannelsen af et krydsbundet tredimensionelt netværk. Fotos stillet til rådighed af J Can Dent Assoc 2011;77:b9

Lyshærdning ( polymerisation ) af plast, er meget afhængig af kvaliteten af lyset i plast lampen

Plast_tand_Lyngby

Da tandfyldninger hærdes ved belysning, er kvaliteten af den færdige plastfyldning i tanden meget afhængig af belysningen fra den lampe, der bruges til at hærde plasten (polymerisation).

Polymerisationslys

Normalt anvendes halogen lamper til belysning af plast. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler og belysningstiden. Dertil skal lægges, at det ofte er vanskeligt tilgængelige steder, hvor belysningen skal anvendes. Den internationale standardiseringsorganisation ISO har 1,5 mm som minimumskrav til polymerisationsdyben af lyspolymeriserende plast.

En normalt anvendt halogen lampe giver 150-200 mW/cm² i lys styrke.
Tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads anvender LED- (Light Emitting Diode) lamper. Udover at LED giver stærkere lys end de traditionelle halogen plast lamper, anvendes på Ulrikkenborg Plads høj-intensiv LED plast lamper, der afhængigt af programmering giver 1200 >5000 mW/cm². ☼
Med 5000 mW/cm² anvendes den dansk fremstillede FlashMax, der er verdens stærkeste hærdelampe til plast.

Den høje lysintensitet giver en større sikkerhed for gennemhærdning af plast.

Polymerisationslys

Der opnås større sikkerhed ved de anvendte LED lamper på Ulrikkenborg Plads, idet den påkrævede belysningstid til hærdning af plast med en høj-intensiv LED-plast lampe er det halve af de 40 sekunder pr lag på 2mm, der normalt anbefales med en konventionel halogen plast lampe. For at sikre belysning og dermed hærdning af plastet, opbygges plastet i lag på højst 2 mm tykkelse. Da pære og lysleder kan forandre lysstyrke efter brug, kontrolleres plast lamper dagligt med måling af lysintensitet.

 

Plast binding til tand

OptiBond dentin binder

Modsat sølv amalgam kan plast bindes til tanden. Denne binding opnås ved en forbehandling af tand-emaljen med syregel og forbehandling af tand-benet (dentin).

Yderligere information om syregel på tand-emalje æts.
Yderligere information om forbehandling af dentin på plast-dentin-binding .
Yderligere information om forbehandling af tand på bindingsmetode klinisk .

Lagvis opbygning af plast ved fyldning af tand

Det store tidsforbrug med at lave en plastfyldning i en tand beror bl.a. på at det som bekendt er nødvendigt at opbygge en større plastrestaurering lagvis, da polymeriseringslysets evne til at penetrere igennem plastet og hærde plastet er begrænset. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler og belysningstiden. Generelt bør det enkelte plastlags tykkelse ikke overstige ca. 2 mm. Restaureringer af lyspolymeriserende plast skal opbygges i lag for at hærdning ( polymerisation ) af de dybere dele af tand-plast-fyldningen kan blive bedst mulig. Den lagvise opbygning er en særdeles tidskrævende procedure.

Plast er et ustabilt materiale at have på lager

Stregkode scanning sikrer lager kvalitet

Modsat sølv amalgam, som kan ligge i årevis uden at tage skade, er tand-plast før hærdning ( polymerisation ) som tandfyldning meget lager ustabilt. Det er følsomt overfor alder, lyspåvirkning og temperatur. Det er derfor meget vigtigt for den færdige tand-plastfyldnings kvalitet, at tand-plastet opbevares lystæt og køligt.
Da plastmaterialet trods betryggende opbevaring har begrænset holdbarhed, registrerer vi på Ulrikkenborg Plads alt  plast med stregkodescanner, således at vi digitalt har overblik over den enkelte plast kapsel førend at den anbringes som plastfyldning i tanden.
Stregkode scanning giver oplysning om indkøbsdato, opbevaring og udløbsdato.
Dette sikrer mod brug af plast med reduceret plasticitet og styrke. Hvis udløbsdatoen er overskredet, skal materialet smides bort, hvilket betyder at vores plast altid er friskt. På Ulrikkenborg Plads er der dermed altid friske varer på hylden.

 

Plast i fremtiden

Komposit tand plast Kihl

Alle eksisterende tand-plastfyldningsmaterialer på markedet har alle det problem, at de skrumper, når de hærdes – der er et polymerisationsskrump. Dette skrump kan forårsage at fyldningen løsner sig fra tanden. Der dannes en spalte. Spaltedannelse kan resultere i misfarvning eller endnu værre i nye huller og infektion af tandroden. Spaltedannelsen modvirkes ved binding til tanden ( se nedenfor ) og sammensætningen af plastmaterialet.

Derfor er valg af den rigtige plast med den mindste dokumenterede skrumpning ved hærdning meget vigtig.

Et af funktionskravene til et tand-fyldningsmateriale er, at det det ligner en tand. Fx zirconia i store mængder ville forbedre materialeegenskaberne, men det ekspanderbare fyldstof, zirconia, spreder lys meget kraftigt. Kraftig lysspredning får materialet til at virke meget hvidt – lysspredning fra fedtpartikler er grunden til at mælk er hvid. Lysspredningen kan minimeres hvis partiklerne gøres meget små. Det er imidlertid ikke lykkedes at findele zirconia partiklerne samtidig med at evnen til at ekspandere er bevaret.

Der forskes fortsat i at forbedre plast fyldninger til tænder med tilsætning af stoffer, der giver plastet gode materiale egenskaber og samtidigt kan give tandfyldninger, som har et acceptabelt udseende.

Plast anvendt på tandklinikken // Ulrikkenborg Plads

Tandklinikken i Lyngby anvender plasttyper og plastbindingssystemer, som er NIOM (Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning) godkendt, og har udvist de bedste materialeegenskaber i forsøg publiceret i de internationalt anerkendte tidsskrifter og ved kliniske forsøg udført ved Afdelingen for Dentalmaterialer, Tandlægeskolen i København. Der anvendes materialer, der har udvist bedst evne mht. styrke, skrumpning, farve og allergi.

Tandklinik i Lyngby anvender nedenstående plast afhængigt af de ønskede egenskaber :

Plast bindingsmiddel uden allergi

Tandklinikken i Lyngby anvender nedenstående plast bindings system, idet miljø ikke kun er hensyn til den omgivende natur, men også til dig som patient. Der er lagt vægt på, at de kemikalier, som der fx bruges ved plastfyldninger, ikke giver risiko for allergi eller andre gener, hvor fx bindingsvæsker (bonding) til plast er alkoholbaserede, og ikke som normalt; acetonebaserede.
Ydermere udviser OptiBond den højeste bindingsstyrke til tand :

Plast i stedet for sølv amalgam

Sølvamalgam skiftet til plastSøvamalgam skiftet til plast

Udviklingen af plast til tænder er dog på nuværende tidspunkt så langt fremme, at der kan opnås smukke æstestiske resultater og samtidigt betydelig forbedring af muligheder og styrke i forhold til det gamle fyldningsmateriale; sølv amalgam.
Pr. 1. oktober 2008 skal plast erstatte sølv amalgam jfr. Sundhedstyrelsen
(Bek. Nr. 956 af 23. september 2008).

Priser på plast til tandfyldninger

Tand fyldning inddeles i flader

Alle tænder inddeles i i alt 5 flader

Plastfyldninger prisfastsættes efter antal flader og kategori.

  • Fortænder og hjørnetænder (321± 123)
  • Præmolarer (små kindtænder 54±45)
  • Molarer (kindtænder 876±678)

Plastfyldninger i fortænder og hjørnetænder skelnes der udelukkende mellem :

  • Enkeltflade plastfyldninger ( kun éen flade ) 384 kr.
  • Flerfladeplastfyldninger ( mere end éen flade ) 1126 kr.

Plastfyldninger i små kindtænder, præmolarer  ( 54±45 ) og plastfyldninger i store kindtænder, molarer ( 876±678 ) prisfastsættes efter antal flader ( 1 > 5 ) og om det er en præmolar eller molar.

  • Fyldes 1 flade med plast i præmolar koster det : 860 kr.
  • Fyldes 1 flade med plast i molar koster det : 1057 kr.
  • Fyldes 2 flader med plast i præmolar koster det : 1656 kr.
  • Fyldes 2 flader med plast i molar koster det : 1692 kr.
  • Fyldes 3 flader med plast i præmolar koster det : 1766 kr.
  • Fyldes 3 flader med plast i molar koster det : 1820 kr.
  • Fyldes 4 flader med plast i præmolar koster det : 1866 kr.
  • Fyldes 4 flader med plast i molar koster det : 2031 kr.
  • Fyldes 5 flader med plast i præmolar koster det : 2098 kr.
  • Fyldes 5 flader med plast i molar koster det : 2198 kr.

Tandlæge angst

Fortæl at du har tandlægeangst

– og lad os tale om det!

Det er et naturligt instinkt at forsvare sig mod
mulig smerte eller druknefornemmelse.

Mennesket er evolutionsmæssigt stadig stenaldermennesket version 1.0,
hvor hjernens tidligere registrering af smerte, åndenød mv. instinktivt
kan provokere en utryg følelse blot ved genkendelse af ting,
der tidligere fx har medført smerte eller ubehag.

Det kan derfor være en utryg situation at sidde i en tandlægestol.
Klinikken er indrettet, så den er mest behagelig for dig.
Der er gjort et stort arbejde med at fjerne lugte og lyde.

Tandlægeskræk kan være indkodet i os fra barnsben,
hvis en af vores forældre har været bange for tandbehandling.
Jeg vil generelt fraråde bange forældre at gå med deres børn til skoletandlæge.
Dette gælder også bange ægtefæller.

Det kan være fristende at blive væk, hvis du er bange.
Men du understøtter samtidig din angst,
der får ny energi, så jeg vil gerne hjælpe dig på vej.

Nedenfor er nogle gode råd mod tandlæge skræk til dig:

    • Erkend din angst. Fortæl mig at du er bange. Husk, at du er en af mange, der er bange. Det er ikke flovt.
    • Fortæl mig, hvorfor du er bange.
    • Afstem dine forventninger med mig.
    • Få en bedøvelse fremfor at vente til det bliver nødvendigt.
    • Vær ikke bange for en bedøvelse. 
    • Jeg kan garantere dig, at jeg kan lægge en bedøvelse, som du dels ikke kan mærke bliver lagt og dels virker hurtigt.
    • Musik. Hav selv musik med eller hør musik undervejs.
    • Kom ofte. Du behøver ikke at få lavet noget stort. Blot et kig og hjem igen.
    • Følg med i hvad der sker. Der er både fladskærme med kamera og spejle monteret på tandlægestole.
    • Kom ½ time før og sid i klinikkens massage stol i venteværelset og få løst op for dine muskelspændinger.