Skip to content

Kategori: Information om din sundhed

Tandlæge angst

Fortæl at du har tandlægeangst

– og lad os tale om det!

Det er et naturligt instinkt at forsvare sig mod
mulig smerte eller druknefornemmelse.

Mennesket er evolutionsmæssigt stadig stenaldermennesket version 1.0,
hvor hjernens tidligere registrering af smerte, åndenød mv. instinktivt
kan provokere en utryg følelse blot ved genkendelse af ting,
der tidligere fx har medført smerte eller ubehag.

Det kan derfor være en utryg situation at sidde i en tandlægestol.
Klinikken er indrettet, så den er mest behagelig for dig.
Der er gjort et stort arbejde med at fjerne lugte og lyde.

Tandlægeskræk kan være indkodet i os fra barnsben,
hvis en af vores forældre har været bange for tandbehandling.
Jeg vil generelt fraråde bange forældre at gå med deres børn til skoletandlæge.
Dette gælder også bange ægtefæller.

Det kan være fristende at blive væk, hvis du er bange.
Men du understøtter samtidig din angst,
der får ny energi, så jeg vil gerne hjælpe dig på vej.

Nedenfor er nogle gode råd mod tandlæge skræk til dig:

    • Erkend din angst. Fortæl mig at du er bange. Husk, at du er en af mange, der er bange. Det er ikke flovt.
    • Fortæl mig, hvorfor du er bange.
    • Afstem dine forventninger med mig.
    • Få en bedøvelse fremfor at vente til det bliver nødvendigt.
    • Vær ikke bange for en bedøvelse. 
    • Jeg kan garantere dig, at jeg kan lægge en bedøvelse, som du dels ikke kan mærke bliver lagt og dels virker hurtigt.
    • Musik. Hav selv musik med eller hør musik undervejs.
    • Kom ofte. Du behøver ikke at få lavet noget stort. Blot et kig og hjem igen.
    • Følg med i hvad der sker. Der er både fladskærme med kamera og spejle monteret på tandlægestole.
    • Kom ½ time før og sid i klinikkens massage stol i venteværelset og få løst op for dine muskelspændinger.

Dental plaque

Bakteriebelægninger på tænder, fyldninger og proteser i mundhulen


Tandlæge

 

-Billedet viser en tandbørste i færd med at fjerne plaque

 

Mundhule = økosystem

Økologi er læren om de indbyrdes rela­tioner mellem levende organismer og om organismernes forhold til det omgivende mil­jø. I et bestemt miljø finder man i reglen en mikroflora, hvis medlemmer er i ba­lance med hverandre og deres omgivelser (økosystem). Den konstante mikroflora er ofte karakteristisk for den pågældende lo­kalisation.

Menneskets mundhule kan betragtes som et sådant økosystem omfattende en meget talrig og kompliceret mikroflora tilpasset det specielle miljø Mikroorganismerne vokser på overfladerne af tænder og slimhinder, idet de har en særlig evne til at hænge fast, så de ikke skylles væk med spyttet. Deres næring stammer fra spyttet, menneskets kost og fra gingivalekssudat.

Økosystem = udsnit af naturen, hvori systemets enkelte dele:

1. Makrodel

2. Mikrodel

3. Omgivende miljø

er i balance / tilpasset det specielle miljø

Mundhulen består af mange lokalisationer / økosystemer

Økologiske nicher

Miljøet og dermed mikrofloraen er nem1ig forskelligt på de glatte slimhinder, på tungeryggen, i sunde og patologiske tand­kødslommer, på tændernes glatte flader, i tændernes fissurer og i eventuelle caries­angreb. Disse steder udgør altså forskel­lige økosystemer eller økologiske nicher. Salivas mikroflora er en varierende blan­ding af mikroorganismer fra de forskellige områder.

Miljøforskelle

Så vidt man kan se ud fra vort mangel­fulde kendskab til mundfloraen, har alle mennesker stort set de samme arter af mi­kroorganismer i munden. Forskelle i leve­vis og oralt miljø betinger dog store va­riationer i antal og i mængdeforholdet mellem arterne. Sådanne kvantitative variationer ses ikke blot fra en civilisation til en anden, men også fra individ til in­divid og endog hos samme individ til for­skellige tider.

Mundfloraens etablering og udvikling

Tandlæge

Fosterets mundhule er normalt steril, men erhvervelsen af en mundflora starter umiddelbart efter (eventuelt under) fød­slen ved at barnet kommer i kontakt med moderen, andre personer og omgivelserne iøvrigt. Mange forskellige mikroorganis­mer kommer derved ind i barnets mundhule, men de fleste optræder kun inkonstant (transient), fordi miljøet ikke er gun­stigt for deres permanente etablering (implantation). Kun visse arter etableres permanent, fordi de er tilpasset de orale miljøer og egnede til at kolonisere slimhinder og tænder. Disse organismer kommer i stor udstrækning fra moderens og eventu­elt andre menneskers mundflora, mens mi­kroorganismer fra fx hud, føde, tøj og luften kun optræder inkonstant i mun­den.

I løbet af barndommen og senere i livet sker der ændringer i det orale miljø fx ved kostændringer, tandfrembrud, tandtab, udvikling af caries og marginale parodon­topatier. Herved ændrer også mikrofloraen sig.

I de første levemåneder er mundfloraen stærkt domineret af streptokokker og inde­holder kun små og varierende mængder af andre bakterier. Denne tidligste mikroflora i den tandløse mund er altså hovedsagelig fakultativt anaerob. Tilstede­værelsen af den obligat anaerobe bakterier viser dog, at de fakultative mikroorga­nismer skaber et anaerobt miljø på tunge­ryggen, hvor størstedelen af mikrofloraen er lokaliseret i den tandløse mund.

Efterhånden som tænderne bryder frem koloniseres de af mikroorganismer, især i fis­surerne, langs gingivalranden og ofte til­lige i cariesangreb. Disse økosystemer af­viger fra tungens, og i løbet af barndommen bliver mundfloraen stadig mere kompleks. Selv om streptokokker fortsat dominerer, findes tillige stigende antal af actinomy­ces, laktobaciller, veillonella, bakteroider, fusobakteri­er, spirokæter og mange andre. Floraen er en blanding af fa­kultativt og obligat anaerobe mikroorganis­mer med et stigende indhold af obligat an­aerobe, idet der hersker anaerobe forhold i de vigtigste økosystemer. Bacteroides melaninogenicus og spirokæter har man kun fundet hos en del af de undersøgte børn før skolealderen. Disse organismer er lokaliseret i tandkødslommerne og findes ikke hos alle før omkring puberteten. Hertil kommer i lø­bet af de første leveår de organismer, som især findes i plaque på tænderne, nem1ig Streptococcus sanguis & S. mutans og en lang række obligat anaerobe bakterier.

Ved ekstraktion af samtlige tænder falder det totale antal mikroorganismer i munden stærkt, og især den anaerobe del af floraen aftager. Efter indsætning af proteser bliver floraen atter stort set som hos personer med tænder, idet bakterierne vok­ser på proteserne. Dog mangler gingival­randens specielle mikroflora hos patienter med helprotese.

Tændernes betydning for mundfloraen er dog stærkt afhængig af in­dividets mundhygiejne, idet en virkelig effektiv mundhygiejne hindrer ophobning af mikroorganismer på tændernes glatte flader.

Miljøet i mundhulen

Saliva ( Spyt )

Saliva er en vigtig faktor i det orale miljø, og individuelle forskelle i salivas sammensætning og mængde er sandsynligvis medansvarlige for variationer i oral mikro­flora, cariesaktivitet og tandstensdan­nelse.

Kosten

Da den føde, vi spiser, sammen med saliva og ginvivalekssudat tjener som substrat for mundhulens mikroflora, er det naturligt, at mikrofloraens sammensætning og biokemiske aktivitet afhænger af ko­stens sammensætning og måltidernes hyppig­hed. Man ved endnu meget lidt om disse forhold. Det er dog kendt, at personer, som ofte spiser sukker har øget antal af de mikroorganismer, som kræver forgærbart kulhydrat i deres energistofskifte (fx laktobaciller). Hyppig indtagelse af spe­cielt sakkarose (sukrose) giver en forø­gelse af Streptococcus mutans i tandplaque, fordi disse bakterier ud fra sakkarose producerer ekstracellulære polysakkarider ved hjælp af hvilke de kan hænge fast på tandoverfladerne. Det har også vist sig, at implantation af S. mutans i munden på dyr og mennesker er vanskelig, medmindre man sørger for tilførsel af sakkarose, som fremmer etableringen.

Kulhydrater i kosten:

Polysakkarider :stivelse
sukkerarter : Monosakkarider :

glukose

fruktose

sukkerarter : Disakkarider :

maltose

sakkarose

laktose

Diffusionsforholdene i plaquen er af stor vigtighed. Små substratmolekyler som fx mono- og disakkarider og aminosyrer diffunderer let ind i plaquen og optages og omsættes hurtigt af bakterierne. Derimod kan store substratmolekyler (fx stivelse og proteiner) kun vanskeligt dif­fundere ind i plaquens dybere lag. Bakte­riernes stofskifteprodukter (fx syrer) ophobes i plaquen i ret høje koncentrati­oner, fordi de diffunderer ud af plaquen langsommere end de produceres.

Ilt, som diffunderer ind i plaquen, forbruges omgående, og bakterier­nes samlede stofskifteaktivitet skaber et anaerobt miljø. Stofomsætningen i plaquen er derfor langt overvejende anaerob.

Ekstracellulære bakterieprodukter

Desuden indgår forskellige makromolekyler produceret af bakterielle enzymer. Der er tale om enzymer, der enten er lokaliseret på cellernes overflade eller er udskilt af cellerne, så de findes i den intermikrobielle substans. Derfor findes produkterne dels som en kapselsubstans omkring bakterierne og dels mere diffust fordelt i den intermikrobielle substans. Antagelig findes der mange forskellige sådanne ekstracellulære bakterieprodukter i plaquen.

Ekstracellulære polysakkarider EPS

Bedst kendt er de specielle ekstracellulære polysakkarider EPS, som visse bakterier danner ud fra sakkarose i kosten. Streptococcus sanguis og Streptococcus mutans produce­rer således forskellige EPS ud fra sakkarose. En type EPS kaldes mutan, fordi den dannes af S. mutans. Mutan-EPS er uop­løseligt i vand, og findes bundet til cel­levæggen hos S. mutans og er ansvarlig for aggregation af denne bakterie, når den modtager sakkarose som substrat.

Hver bakteriestamme danner i reglen fle­re typer polysakkarid. Plaquens bakterier kan kun i ringe grad nedbryde EPS, så de ophobes i den intermikrobiel­le substans ved hyppig sukkerindtagelse. Herved øges plaquens volumen, fordi der bliver mere intermikrobiel substans, og fordi flere bakterier bliver klistret fast.

Energidepoter

På lignende måde dannes ud fra sakkarose polysakkarider, der kan nedbrydes af mikroorganismerne i plaquen, så de spiller en rolle som næring i substratfattige perioder, men ikke som klæbemateriale i pla­quen.

Syreproduktion

Syreproduktionen i plaquen ved bakteri­ernes forgæring af kulhydrater har stor praktisk betydning, fordi den er årsag til caries. Kulhydrater findes næsten ikke i saliva, men tilføres gennem føde og slik.

Tandplaque & substrat

Sakkarose er altså et eksempel på, at fødekomponenter indvirker på pla­quens sammensætning Tandplaque dannes imidlertid også uden hjælp af fødekompo­nenter, fx hos patienter, som mades med mavesonde.

En væsentlig bestanddel er proteiner fra saliva og gingivalekssudat. Immun globulin A og glykoproteiner fra saliva findes således i plaque og har en udpræget tendens til at bindes til bakterier og forårsage aggregation. Forskellige se­rumproteiner (albumin, immunglobulin G og A) indgår også i plaquen, fordi de findes i gingivalekssudat.

Menneskets mundflora er altså i stand til at kolonisere tandover­flader alene ved hjælp af saliva.

Symbiose

Mikroorganismernes indbyrdes virkning på hverandre inden for et økosystem er af mindst lige så stor betydning for mikro­floraens balance som de øvrige miljøfaktorer. I de tætte masser af mikroorganismer i plaque forskellige steder i mundhulen spiller organismernes biokemiske aktivitet en stor rolle for hvilke mikroorganismer, der kan trives det pågældende sted, og for hvordan blandingsforholdet bliver i­mellem de mange forskellige medlemmer af floraen. Både vækstfremmende og væksthæm­mende mekanismer er virksomme.

Rene tandflader koloniseres først af en fakultativ flora (overvejende strepto­kokker), som ved sit stofskifte skaber an­aerobe forhold, hvorved der bliver vækst­muligheder for anaerobe bakterier: (aerob­-anaerob symbiose).

Man kender også mange eksempler på, at en bakterieart i plaquen kan udnytte en anden arts stofskifteprodukt i sin ernæring (ernæringssymbiose). Fx : Corncob (”majskolber”), hvor kokker sidder fast på filamenter

( se illustration ).

Antagonisme

De væksthæmmende mekanismer kan være konkurrence om substrater. ophobning af stofskifteprodukter kan også hamme bakte­riers vækst, fx kan forgæring af kul­hydrat medføre et fald i pH i plaque på tænderne til omkring 4 – 5. Kun et fåtal af de orale mikroorganismer kan vokse ved pH under 5. En anden bakteriehæmmende me­kanisme er bakteriociner. Disse dannes b1.a. af orale streptokokker og virker dræbende eller hæmmende på andre stammer af samme og beslægtede arter som den bakteriocin-producerende stamme.

Disse eksempler viser, hvordan der indstiller sig en balance imellem blan­dingsfloraens medlemmer på grund af deres forskellige stofskifteaktiviteter.

Amfibiose

Under ideelle forhold hersker der en balance mellem værtsorganismen og mikro­floraen, idet de i princippet er gensi­digt neutrale. De bar dog både gavnlige og skadelige virkninger på hinanden, og balancen er ikke statisk (amfibiose).

Mi­krofloraen har således nyttige virkninger for os, men har også under visse omstæn­digheder forskellige skadevirkninger.

De orale slimhinders mikroflora

De glatte mundslimhinder er kolonise­ret af en ret sparsom flora af fakultative organismer, overvejende streptokokker til­hørende arten Streptococcus mitior og den dårligt definerede gruppe Streptococcus mitis. Mikroorganismerne sidder fast på de mest overfladiske epitelceller ved hjælp af mekanismer, som tilsyneladende minder om mekanismerne ved kolonisation af tandoverflader. Forsøg bar dog vist, at visse bakterier fortrinsvis sætter sig på epitel, andre på tænder. Mikrofloraens sammensætning på forskellige overflader afspejler sådanne forskelle i bakterier­nes evne til at kolonisere dem og svarer derfor ikke til mængdefordelingen i den omgivende saliva. Da epitelcellerne hurtigt af stødes ved slimnindens stadige for­nyelse, ser man i reglen ikke større mængder mikroorganismer på de glatte slimhinder.

Tungeplaque

Tungeryggens papiller giver langt bedre retentionsmuligheder, hvorfor man her fin­der en talrig og kompliceret blandingsflo­ra, som kan benævnes tungeplaque. Tunge­floraen minder kun i store træk om floraen i tandplaque. Strep­tococcus salivarius udgør 25-50% af tun­gens streptokokflora, men sjældent over 1% af streptokokfloraen i plaque på tæn­derne. Omvendt findes S. mutans og S. san­guis fortrinsvis i tandplaque og næsten ikke på tungen. På grund af tungens store overflade er tungeryggens flora en ret do­minerende del af mundfloraen som helhed. Det ser da også ud til, at mikrofloraen i saliva i stor udstrækning stammer fra tungeryggen, således udgør S. salivarius også ca. 50% af salivas streptokokflora.

Plaquens sammensætning

– levende (de fleste) mikroorganismer

– døde, henfaldende mikroorganismer

– proteiner fra saliva og gingival­ekssudat

– polysakkarider dannet af bakterier

– opløste døde bakterier

– stofskifteprodukter fra bakterier

– næringsstoffer fra saliva, gingi­valekssudat og kost

DENTAL PLAQUE

Tandlæge

Definition:

# Bakteriebelægninger på tænder, fyldninger og proteser i mundhulen

Tandbelægninger

Efter tændernes frembrud i munden kan der opstå forskellige former for tandbe­lægninger. Føderester (debris) kan ses langs tandkødsranden og approksimalt lige efter måltider. De sidder meget løst med mindre de direkte kiles fast, og de fjer­nes normalt ret hurtigt med spytstrømmen ved hjælp af tungens bevægelser. Der er dog stor forskel på fødemidlers konsistens, klæbrighed, spytstimulerende effekt og på, hvor kraftig tygning de kræver, og derfor fjernes de fra munden med højst forskellig hastighed.

Evne til adhæsion til overflader gælder alle bakterier

Evne til at hænge fast, så de ikke skylles væk med spyttet.

Tandlæge

Biofilm

Hovedparten af alle bakterier vokser under normale naturlige forhold i tynde lag som biofilm på overflader. Biofilm dannes med det samme på overflader nedsænket i vandige, naturlige væsker. Dette gælder såvel tænder der bades i mundhulens saliva som skibsskrog der nedsænkes i vand. Speciel hurtig dannelse sker i opløsninger med høj næringstilførsel til bakterier. Hertil hører intravasculære katetre og hjerteklapper i blodbanen, hvor blodet er rigt på næring.

Tidligere troede man, at biofilm var en fuldstændig homogen, flad belægning, hvor bakterierne bare voksede op i tykkelsen. Sådan er det slet ikke. Bakterierne gror i kolonier, og tit er de utroligt organiserede. Når man ser på en biofilm, er der ofte et netværk af kanaler i den, og man kan spørge sig selv, hvorfor bakterierne danner disse komplicerede strukturer. Er det fordi, de simpelthen styres af mængden af den næring, der findes i deres omgivelser ? Eller skyldes det, at de styres mere overordnet, fordi de selv producerer signalstoffer, som de bruger til at sige: ”Nu er vi faktisk nok her; bliver vi flere, så dør en stor del af os, fordi der er ikke mere næring” ? Man har fundet bevis for, at disse signalstoffer rent faktisk findes, og at de har betydning i naturlige systemer. Det betyder muligvis, at bakterierne regulerer deres vækst for at optimere funktionen af det samlede bakteriesamfund frem for den enkelte bakterie, og så er det lige før, at bakterierne tilsammen fungerer som en flercellet organisme.

Biofilmen beskytter bakterierne mod antimikrobielle midler.

Behandling med antimikrobielle midler er ofte uden succes medmindre belægningen fjernes mekanisk

Derfor er en tandbørste så effektiv.

Tandlæge

Biofilm opbygning

Inderste lag tæt lag af mikroorganismer i polysakkarid matrix og organisk & uorganisk materiale

Mellemste lag løsthængende, ujævn udstrakt ind i omgivende medium

Yderste lag, grænselag af væske Sublag (stationært)

Supralag (flydende)

Dental plaque repræsenterer en SAND BIOFILM

Pellikel

En biofilm-type er den erhvervede pellikel , der er en tynd (0.1-0.5 µm) strukturløs hinde bestående af glykoproteiner fra saliva. Et tyndt lag af proteiner dannes på få minutter på alt, hvad der kommer i kontakt med saliva (tæn­der, tanderstatninger, føde, slimhinder).

På tænderne sker der en selektiv adsorp­tion af visse glykoproteiner, som har sær­lig høj affinitet til tandoverfladen, mu­ligvis fordi de har negative ladninger og derfor bindes til kalciumioner i hydroksy­lapatit. I pelliklen findes kun enkelte spredte bakterier indlejret under protei­nernes adsorption.

Pelliklen kan muligvis til en vis grad beskytte tandoverfladen mod kemiske påvirkninger.

På overfladen af plaquen kan der findes spredte leukocytter, epitelceller og føde­rester, men disse ses ikke i de dybere lag.

Tandklinik

Plaque-dannelsen

Plaquen kan opfattes som en lokaliseret overvækst af den normale mundflora, som medfører en forskydning i balancen mellem værtsorganisme og mikroflora.

Plaquedannelse består i en mikrobiel kolonisation af tandoverfladerne med bak­terier. Mundens mikroflora er karakterise­ret ved sin udprægede evne til at sidde fast på overflader, hvorved den forbliver i munden trods den stadige strøm af saliva.

Mens mængden af mikroorganismer på slimhin­derne begrænses af den stadige fornyelse og afskalning af epitelet, kan store mængder ophobes uforstyrret på tænderne

Supragingival plaque

På tændernes glatte flader starter plaquedannelse med, at der på den nyrensede emalje straks dannes en biofilm (pellikel), og der­efter sker der en selektiv adsorption til den erhvervede pellikel af visse bakterier fra saliva, mest streptokokker og actinomyces. Ud fra disse første, spredte bakterier dannes stadig større klumper ved at flere kommer til fra spyttet og sætter sig fast på de første på grund af en udpræget tendens til sammenklumpning (aggregation). Klum­perne vokser også ved formering af bakte­rierne. De ligner i begyndelsen kolonier på en agarplade og kaldes for plaquekolo­nier, men de indeholder helt fra starten en blanding af forskellige bakteriearter.

Efterhånden vokser plaquekoloniernes stør­relse og antal, så de smelter sammen til en sammenhængende belægning. Selv efter en grundig tandbørstning eller tandrens­ning kan der sidde bakterier tilbage i små revner og fordybninger i tandoverfla­derne. Vækst af disse efterladte bakterier bidrager også til plaquedannelse.

Bakterierne sidder fast på tænderne med flere forskellige mekanismer.

Adsorptionen kan ske ved, at nogle bakteriers cellevæg­ge har en særlig affinitet til pelliklens glykoprotein, mens andre kan sidde fast på glatte overflader ved hjælp af EPS, som de danner ud fra sakkarose.

Aggregationen kan skyldes en direkte sammenbinding af forskellige bak­teriearters celler ved hjælp af deres cellevægge. Medvirkende er desuden pro­teiner fra saliva eller gingivalekssudat Både glykoproteiner, albumin og immunglo­buliner er påvist i plaque og kan aggre­gere bakterier.

EPS kan også forårsage aggregation. Det er meget individuelt forskelligt, hvor hurtigt plaque dannes og i hvor store mængder. Plaque dannes hurtigst på ru tand­overflader og fyldninger og hos patienter med gingivitis, idet gingivalekssudat og bakterier i tandkødslommerne fremmer pla­queudviklingen.

De første afsæt af bakterier på pellikel tabes let. Beskyttelsen af bakterierne er væsentlig; fx glatte flader versus furkaturer.

Gingivitis fremmer plaquedannelseshastigheden

Hvis tænderne rengøres om­hyggeligt hver dag, bliver tandkødet sundt, og plaque dannes forholdsvis langsomt. I reglen ses plaquekolonier fra få timer til 1-2 døgn efter tandbørstning, og sammenhæn­gende plaque ses efter 1-3 døgn.

Mens pelliklen dækker alle tandflader, er plaquens udbredelse begrænset til områ­der, som er beskyttet mod gnidning fra fø­de, læber, kind og tunge. Plaquedannelsen sker mest uforstyrret langs gingivalranden approksimalt, facialt og lingualt.

Hvor langt koronalt man finder plaque afhænger af, hvordan den mekaniske påvirkning fra føde og muskler er. Således kan kraftig tyg­ning af hård føde (æbler, rå gulerødder) i nogen grad hæmme udbredelsen i okklusal ret­ning på facial- og lingualflader, men påvir­ker ikke plaquedannelsen approksimalt og gingivalt.

Kraftig tygning og stærk spytse­kretion i forbindelse hermed kan nok frem­skynde fjernelsen af madrester, men fjerner ikke plaque.

Subgingival plaque

Subgingival plaque kan dannes ved ned­vækst af supragingival plaque i tandkøds­lommen, så de to former udgør en sammenhæn­gende belægning på tanden. I den apikale del har plaquen dog ofte en løsere struktur, og mange bakterier ligger mellem epitel og tand uden egentlig at hænge fast. I dybe pa­tologiske pocher ser man desuden spredte ko­lonier, som synes opstået ved at enkelte bakterier eller små klumper er trængt længere apikalt.

Ved dybe pocher kan der ske en invasion af bakterier i rodens dentintubuli. Selv efter omhyggelig depuration vil vækst fra disse kolonier i dentintubuli medfører en hurtig rekolonisation af pochen.

Sammenhæng mellem plaque og inflammation

Ved komplet plaquefjernelse efter 2dg/48h forhindres gingivitis. Plaquedannelse starter approximalt præ-&molarer. Derefter approximalt ved alle tænder. Til slut facialt. Facialflader har mindste plaquemængde. Mindst centraler i OK. Generelt: Højest antal bakterier approximalt. Flere bakterier facialt end lingualt. Flere posteriort end anteriort.

Plaque på brugt tandtråd

Tandklinik

Plaque på brugt tandbørstehår

Tandklinik

Gingivitis – tandkødsbetændelse

Tandklinik

Større ansamlinger af plaque langs gingivalranden fører til gingivitis og en anden sammensætning af plaquefloraen. Først og fremmest finder man nu et øget antal gram-negative og anaerobe bakterier, idet Bacteroides og Fusobacterium prolifererer. Streptococcus og Actinomyces arter dominerer stadig blandt de gram-positive fakultative bak­terier.

Ved sund gingiva findes få bakte­rier, og det er næsten udelukkende gram-positive kokker, men ophører rensning af gingivalområdet, udvikler plaquen sig:

I første fase ses et øget antal gram-positive kokker, mange gram-positive stave, og nogle få gram-ne­gative kokker og små stave.

Efter 2-4 dage optræder i anden fase af plaque-dannelsen desuden filamenter og gram-negative lange stave;

og efter 7-10 dage er plaquen ud­viklet til tredje fase, hvor der yderlige­re findes gram-negative, buede stave (spiriller) og spirokæter.

Marginal parodontitis

Samtidig med overgangen til parodonti­tis med tab af epitelfæste og dermed pa­tologisk fordybede pocher ses en glidende overgang til en bakterieflora, som karak­teristisk er rig på anaerobe bakterier. Det drejer sig b1.a. om spirokæter, som i almindelighed ikke kan dyrkes i laborato­riet, men ses i mikroskopet. Spirokæterne findes i de dybe dele af pocherne i stort set alle tilfælde af fremskreden parodon­titis. Desuden findes forskellige arter af Fusobacterium, Bacteroides og andre gram–negative stave. Der kan være ganske store variationer mellem plaqueflo­raen hos forskellige personer med parodon­titis og selv mellem floraen i forskellige pocher hos samme person med samme kliniske billede. Det afspejler måske, at der er tale om en vekslen mellem progression og remission af sygdommen med henholdsvis nedbrydning og genopbygning af epitelfæ­stet.

Juvenil parodontitis (JP)

Juvenil parodontitis JP er en sygdom hos unge mennesker, som er karakteriseret ved hurtigt tab af epitelfæste og vertikalt svind af alveoleknogle. Ved overordentlig omhyggelig mundhygiejne forsvinder sympto­merne, og det er naturligvis et godt tegn på, at sygdommens årsag er plaquebakteri­er, selv om der karakteristisk ikke ses store plaquemængder som ved kronisk margi­nal parodontitis.

Ved dyrkning af plaquen finder man o­vervejende forskellige gram-negative stave.

Parodontose

Actinobacillus actino­mycetemcomitans (A.a.) & JP

Nogle mener, at Actinobacillus actino­mycetemcomitans A.a. er særlig vigtig, blandt andet fordi patienter med juvenil parodon­titis JP har en signifikant forøget antistof­titer mod denne bakterie. Hos forsøgsdyr fremkalder den parodontitis med kraftigt alveolært knoglesvind. Lipopolysakkarid LPS fra dens cellevæg fører til knogleresorp­tion i vævskultur. LPS virker som antigen[1] kraftigt stimulerende på antistofdannelsen.

Og endelig danner nogle stammer af denne bakterie et leukotoksin, som dræber både polymorfkernede neutrofile granulocytter PMN og monocytter. Det er for­modentlig dette leukotoksin, der er årsag til, at man kan påvise en nedsat respons på kemotoksiske stimuli og nedsat evne til fagocytose hos leukocytter fra pati­enter med juvenil parodontitis JP.

Akut Nekrotiserende Gingivitis (ANG)

Denne sygdoms ætiologi er endnu et åbent spørgsmål. Man ved ikke med sikker­hed, om den skyldes ændret resistens hos mennesket, en hypersensibilitetsreaktion, en særlig sammensætning af plaquen, op­træden af en eller flere specielt patoge­ne bakterier, eller måske en kombination af disse fænomener. Der er tilsyneladende en synergistisk virkning af fusobakterier og spirokæter, idet de to bakteriearter sammen gav an­ledning til en kraftigere inflammation end enkeltvis.

Yderligere findes der i plaque ved fremskreden og kraftig gingivitis også talrige spirokæter og fusobakterier. Det er karakteristisk, at der ved ANG findes en invasion af plaquebakterier, navn­lig spirokæter, i gingivas epitel og bindevæv. Normalt findes bakterierne uden for epitelet, men ved denne sygdom sker en indtrængen i vævet. Spirokætere er også fundet i alveoleknogle ved ANG


[1] antigen : Stof som ved indførsel i organismen fremkalder antistoffer.

 

Smertestillende medicin og blodprop

Smertestillende piller til tand-smerter kan give årsag til blodpropper ved højdosis brug i over 60 dage

Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, eller Voltaren 

– under bla. de navne kender vi de såkaldte NSAID-lægemidler.

Nonsteroidal-Anti-Inflammatory-Drug-NSAID

Men selvom de smertestillende piller er vidt udbredte, er de langt fra ufarlige, hvis de anvendes i mere end 60 dage.

Risikoen for at få blodpropper i benene eller lungerne fordobles nemlig, når man spiser NSAID-præparater i mere end 60 dage, viser en større dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet offentliggjort i 2012.

NSAIDs er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Non-steroidal betyder, at de ikke indeholder steroider eller kortikosteroider, som for eksempel prednisolon og kortison. Stofferne modvirker hævelse, smerte, ømhed, rødme og bevægelsesindskrænkning ved betændelse. Dette kaldes anti-inflammatorisk effekt. NSAIDs er ikke antibiotika, det vil sige, at NSAIDs ikke hjælper mod infektioner fremkaldt af bakterier.




Det nye i den danske undersøgelse er, at den viser, at patienter, som tager NSAID-medicin i høj dosis i mere end 60 dage, er i øget risiko for at få blodpropper i benene eller i lungerne.

90.586 personer undersøgt i denne nye dansk undersøgelse. I undersøgelsen er gennemgået data på samtlige danskere, som blev indlagt med en blodprop i benene eller lungerne i perioden mellem 1999 og 2006.

Hver eneste af de 8.368 blodpropspatienter blev herefter sammenlignet med oplysninger fra en kontrolgruppe, som bestod af 10 tilfældigt udvalgte personer af samme alder og køn som blodpropspatienten. Dermed har forskerne gennemgået data på i alt 90.586 personer.

 

-Undersøgelsen viste, at de, som tager NSAID-præparater, fordobler deres risiko for at få en blodprop i benene eller lungerne. Der ser altså ud til at være en klar sammenhæng mellem NSAID-præparaterne og udviklingen af denne her type blodpropper. Der findes mange forskellige typer af NSAID-præparater, som kan tages for alt fra hovedpine til alvorlige gigtsygdomme. Risiko gælder alle præparater. Ifølge den nye undersøgelse er der ikke bestemte typer NSAID-medicin man bør holde sig fra, hvis man vil forebygge blodpropper i ben eller lunger. Derudover anbefales, at patienter med hjerteproblemer overhovedet ikke tager de her præparater, og generelt bør man tage dem i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid.


Forfatter: Jakob Kihl, tandlæge



Kilde:

Coeliac disease and risk of venous thromboembolism: a nationwide population-based case-control study. Br J Haematol.

2012 May;157(4):499-501. doi: 10.1111/j.1365-2141.2012.09030.x. Epub 2012 Feb 1.

Johannesdottir SA, Erichsen R, Horváth-Puhó E, Schmidt M, Sørensen HT Non-steroidal anti-inflammatory drug use and risk of venous thromboembolism.

J Thromb Haemost. 2011 Jul;9(7):1326-33. doi: 10.1111/j.1538-7836.2011.04354.x.

Schmidt M, Christiansen CF, Horváth-Puhó E, Glynn RJ, Rothman KJ, Sørensen HT.

Probiotikum, ProlacSan® 

Probiotikum | ProlacSan®

Naturlige bakterier til bekæmpelse af tandsygdomme som fx parodontitis, caries mv.

Det har længe været kendt, at bakterier er årsag til de fleste tandsygdomme som fx parodontitis og caries.

Behandling af parodontitis (parodontose)

Tandlægen har imidlertid overvejende været nødt til kun at behandle følgeskaderne. Forebyggende har tandlægen foretaget tandrensninger, der dokumenteret er den bedste behandling mod parodontitis (se figur).
Måling af tandkødslommer, pochemål
(probing), og dermed størrelsen af parodontitis, angives før behandling og helt op til 5 år efter behandling.
Der er sammenlignet effekt af rensning med tandrensnings instrumenter:
(RPL & CUR)
og operation, hvor tandkød fjernes kirurgisk:
(MWF & PEL).
Der sammenlignes tandkødslommer (sites) på 1-3mm, 4-6mm og over 7mm.


Det skal bemærkes at der er ingen signifikant forskel efter 3 år.

Med andre ord er rensning med tandrensningsinstrumenter lige så effektiv som kirurgi.

Da kirurgisk bortskæring af tandkød med kniv eller laser også giver bivirkninger som smerte, føderester mellem tænderne, ukontrollerbar ardannelse og følsomme tandhalse, er der absolut ingen grund til en meget dyr behandling, der ikke giver nogen afgørende forskel eller fordel.

I forhold til omkostningerne ( økonomi, smerte og ubehag ) giver behandling af parodontitis med kirurgi ( operation, laser mv. ) ikke patienten et mindre problem end det patienten oprindeligt kom med.

Sammenlignet med den langt billigere og mindre smertefulde grundige rensning af tænder opnås på den lange bane samme effekt og mindre bivirkning.

Bakterier og tandsygdom

Sammenhæng mellem bakterier og fx parodontitis og caries er derimod 100% indiskutabel!

Ingen bakterier – ingen parodontitis eller caries, men munden er kun steril ( dvs. helt uden bakterier ) i fostertilstanden og allerede fra fødslen er munden befolket af bakterier, så derfor er bakterie arten (typen) væsentlig for fare for udbrud af fx parodontitis og caries.

Kroppens forsvar mod bakterier kan reagere forskelligt, og dermed kan udbrud i munden af fx parodontitis variere fra person til person.

Antibiotikum / antibiotika

Brug af antibiotika kan ikke anbefales. Læs mere her

Bakterie art ( type af bakterie )

Sammenhæng mellem bakterie art (type) i munden og fx parodontitis og caries er meget relevant.

Konkurrence mellem bakterier om “den ledige stilling”

Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Biofilm er instrumentet for udvikling af caries, tandkødsbetændelse og parodontitis, men man kan dog ikke ud fra sammensætningen af bakterier præcist sige, hvor alvorligt fx parodontitis vil udvikle sig til. Hertil er der mange andre faktorer, der spiller ind ( fx diabetes, tobak, immunforsvar, tandlægebesøg med tandrensninger m.fl. ).

Det er dog givet, at uden skadelige bakterier i biofilmen udvikler man ikke parodontitis, caries mv.

Det er derfor naturligt at prøve at erstatte skadelige bakterier med gavnlige bakterier.

Der har indtil nu ( marts 2013 ) været fokuseret på to mulige påvirkninger af den bakteriefyldte biofilm (se foto):

  • Reduktion af bakteriernes vækstbetingelser ved mekanisk fjernelse af bakteriebelægninger (plaque) ved hjælp af rensning med tandrensningsinstrumenter
  • Reduktion af antallet af bakterier ved hjælp af antibiotikum, kemikalier ( fx klorhexidin ), kirurgisk laser, ozon og senest FotoSan® 

Nu fra marts 2013 er en ny metode mulig i privat tandlægepraksis :

  • Bacterial Replacement Theray (BRT) ved anvendelse af et probiotikum : ProlacSan®

Probiotikum

Pro-biotikum, modsat anti-biotikum, er levende bakterier.

Probiotikum defineres jfr. WHO som :

# Probiotikum er defineret som levende bakterier, der uden bivirkninger kan indtages og som har gavnlige helbredseffekter.

Probiotikum er levende bakterier sunde for værtsorganismen. Ifølge den aktuelt vedtagne definition af FAO / WHO, er probiotikum: “Levende mikroorganismer, som, når det gives i passende mængder, kan give en sundhedsmæssig fordel på værten”. Mælkesyre bakterier (LAB) og bifidobakterier er de mest almindelige typer af mikrober, der anvendes som probiotikum. Probiotikum er almindeligt indtaget som en del af gærede fødevarer med specielt tilsat aktiv levende kulturer, som i fx yoghurt eller som kosttilskud.

I 1994 udnævnte WHO probiotikum som det næst-vigtigste fremtidige immunforsvar set i lyset af at antibiotika (flertal) ( ental: antibiotikum ) forventes at blive virkningsløse på grund af udbredt resistens mod antibiotika.

Etymologisk er probiotikum sammensat af det latinske ”pro”(“for”) og den græske adjektiv”βιωτικός”(biotiske), sidstnævnte er afledt af navneordet”βίος”(BIOS, “liv”).

Probiotikum virker bl.a. ved at :

  • Konkurrencehæmme de skadelige bakterier i munden på
    • levevilkår
    • plads
    • næringsstoffer
  • Afgive bakteriedræbende stoffer overfor fremmede bakterier

Metoden er kendt ved fx behandling af følgevirkninger efter behandling med antibiotikum, hvor der skal indtages uskadelige bakterier for at normalisere maven. Som eksempler på probiotikum anvendt til dette, kan nævnes ParaGhurt® og Idoform®. Disse har dog ingen virkning i mundhulen.

ProlacSan®

ProlacSan® er et probiotikum udviklet i Danmark og har dokumenteret positiv effekt i munden.

ProlacSan® består af 2 bakteriestammer udvalgt blandt 600 mulige bakteriestammer. Et biotekfirma, specialiseret i probiotikum, begyndte i 2006 at udvælge de bedste potentielle bakteriestammer til mundhulen ud fra 600 bakteriestammer, som derefter blev dyrket med prøver fra mennesker med top tand og tandkød status.

For at opnå optimale egenskaber blev der valgt to bakteriestammer, specifikke serotyper af

  • Lactobacillus brevis
  • Lacotobacillus plantarum

Der begge har  nedenstående egenskaber :

  • Ingen bivirkninger
  • Ingen allergisk reaktion
  • Ingen smerte
  • God modstandskraft overfor mundskyllemidler inklusive tandpasta
  • God klæbeevne til slimhinde, tandkød, tandkødslomme og tandoverflader i mundhulen
  • Gode konkurrence egenskaber mod kendte skadelige bakterier
  • Dræbende egenskaber mod kendte skadelige bakterier
  • Ingen eller meget lav syre produktion ( modsat kendte mundhulebakterier )
  • Ingen produktion af ildelugtende svovlprodukter ( modsat effekten fra kendte mundhulebakterier kendt som “dårlig ånde” )

Hvordan skal ProlacSan® anvendes?

  • Først skal bakteriebelægninger i munden reduceres mest muligt med rensning af tænder og efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan®
  • Umiddelbart derefter indgives aktiveret ProlacSan® i tandkødslommen
  • Mellem 1 til 3 måneder vedligeholdes den nye bakterieflora med supplerende sugetablet 1 gang dagligt, typisk om morgenen efter tandbørstning

Hvad koster ProlacSan®?

På tandklinik i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD). Behandling er uden bivirkninger eller smerte.
Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad:
Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.
Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.
Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan® : Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.
Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan® : 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

Klinik hygiejne

Ingen tandklinik er bedre end sin hygiejne!

-Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril.

Sterilisation tandlæge

Alle instrumenter autoklaveres og blæses i sugeskab efter brug mellem hver patient, således at der altid anvendes helt ny rengjorte instrumenter.

Sugeskab sikrer arbejdsmiljø og luften indendørs mod partikelforurening.

Indledende desinfektion

Desinfektion gennemføres ved varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø.

Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn i et lukket system i en specielt indrettet Miele opvaskemaskine.

Processen indledes med afskylning af instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel.

Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90ºC i 1 min, 85ºC i 3 min eller 80ºC i 10 min, hvorefter de tørres.

Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer min håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen.

Sterilisation

Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer.

For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges.

I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder.

Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation.

Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb.

Ethvert instrument skal steriliseres efter brug for at hindre overførsel af smitte fra den ene patient til den anden ; også kaldet “krydsinfektion”.

Metoder til sterilisation

Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder).

Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder.

På tandklinikken udføres sterilisation med varme, nemlig ved autoklavering.

Autoklavering

Autoklave tandklinik

Her i sterilisationen på Ulrikkenborg Plads anvendes autoklavering efter DS 2451-12. Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke dræbes ved kogning (100ºC), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121ºC eller mere. Jo højere vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121ºC og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134ºC og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Afhængig af instrumentype køres typisk 15 minutters eller 45 minutters cyklus.

Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik, men hér på klinikken på Ulrikkenborg Plads anvendes ikke de almindelige dampautoklaver (Type N (almindelige dampautoklaver)Autoklave uden vakuum), men en autoklave med vacuum: Type B (autoklave med vakuum), hvorved alle vanddråber med mulige bakteriesporer evakueres under autoklaveringen. Der anvendes en autoklave af mærket Melag 40B+, hvor temperatur og tryk nøje overvåges af computer og enhver afvigelse registreres og giver en alarm. Efter hver kørsel logføres et resultat, således at sikkerhed for sterilisation kan kontrolleres.

Tandlæge kontrol af steril

Stregkodekontrol tandlæge

 

Kontrol med stregkode

For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges. De steriliserede instrumenter registrerer vi hér på Ulrikkenborg Plads med stregkodning.

Dette system er udviklet unikt for tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads.

Denne ekstra kontrol er vigtig, idet fx en autoklavpose forseglet med tape er holdbar mod indtrægning af bakterier i kun én måned, og en pose som er forseglet med svejsning er holdbar i kun seks måneder.

Det er derfor vigtigt altid at have overblik i sin instrumentstyring, om instrumentet helt sikkert er sterilt.

Mikroorganismer kan som bekendt ikke ses på en pose, hverken udenpå eller indvendig.

Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan steriliseres og ikke har ligget og blevet forurenede, eller sterile engangsartikler.

Hermed udelukkes enhver mulighed for krydsinfektion, dvs. overførsel af mikroorganismer fra den forrige patient i tandlægestolen.

Bakterieafvisende maling

Derudover er en vigtig forudsætning for hygiejnen ved tandlægestolen, at hele klinikken er så ren som muligt.

Derfor er kontaktflader som fx. døre og dørhåndtag malet med mikroporetæt maling, hvorved belægningsdannelse med mikroorganismer i fx. fingeraftryk og håndaftryk modvirkes. Læs mere.

Dørhåndtag er fjernet ved gennemgangsdøre og den meget rengøringsnemme maling er anvendt, hvor det er muligt og en potentiel risiko måtte foreligge.

Tandlæge Lyngby

Som eksempel på nødvendigheden af øget hygiejne standard på tandklinikken kan nævnes, at multiresistente stafylokokker (MRSA) spredes i samfundet og dermed er dette en risiko mellem patienter og personale på en tandklinik. I Danmark ses i disse år en stigende forekomst af multiresistente stafylokokker (methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), og som noget nyt optræder hovedparten af tilfældene nu hos personer uden for hospitalerne. Det betyder, at der er forøget risiko for, at MRSA forekommer og kan spredes blandt patienter og personale på landets tandklinikker (Tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 13). De nyeste tal fra 2011 viser det højeste antal af nye tilfælde af MRSA i Danmark i mere end 25 år, i alt 1.294 tilfælde. Læs mere

Derfor har hygiejnen både ved tandlægestol men netop også resten af klinikken en meget høj prioritet på Ulrikkenborg Plads.

Bakteriefri overflade

De 3 klinikker er moderniseret i 2012, hvor der har været lagt vægt på hygiejne, strålehygiejne ved brug af røntgen, vandkvalitet og ergonomi for både patient og behandler.

Overfladeforurening med fx håndaftryk indeholdende mikroorganismer, der normalt klæber til overfladen af maling på døre og indlejres i mikroporerne i normal maling, afvises fuldstændig med den helt mikroporetætte maling, der er anvendt på kritiske kontaktflader, som fx døre.

Dette gør rengøring af klinikkerne nem og meget effektiv.

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål på tlf.: +45 45871309

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Lysaktiveret desinfektion af tandsygdomme forårsaget af mikroorganismer

-De fleste sygdomme og problemer i mund og tænder skyldes mikroorganismer.

Indtil nu i marts 2013 har tandlægens behandling tidligere været begrænset til at dæmme op for de skader, som mikroorganismerne har medført.
I svære tilfælde har tandlægen ordineret anti – biotikum (flertal: anti-biotika). Mest kendte anti-biotikum er penicillin. Et anti-biotikum er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på bakterier. Problemet med et antibiotikum er, at det påvirker hele kroppen, kun virker på enkelte bakterier, ikke virker på virus, kan medføre en allergisk reaktion, og kan helt ophøre med at virke som følge af resistens. Overdreven eller forkert brug af antibiotikum kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere det pågældende antibiotikum, hvilket fører til antibiotikum-resistens. Resistens mod antibiotikum er et stigende problem hvor fx en livstruende sygdom som lungebetændelse i nogle tilfælde ikke kan behandles med antibiotikum.

Derfor er begrænsning af brugen af antibiotikum meget vigtig.

Tandlæge Lyngby

Udviklingen i antibiotikaforbruget Danmark har dog alligevel været et stigende forbrug.
Der er grund til at være opmærksom, for med det øgede forbrug skabes der også øget antibiotikumresistens.
Ethvert brug af antibiotikum vil selektere – udvælge – de bakterier,
der enten naturligt er resistente eller som på en eller anden måde har tilegnet sig resistensegenskaben.
I munden har et antibiotikum også begrænset effekt, idet antibiotikum givet som piller efter absorption i tarmen kun kan komme frem til bakterierne via blodbanen. Typisk sidder de skadelige bakterier indkapslet i beskyttende biofilm i rodkanaler, hvor der efter tandnervens død ikke længere er blodforsyning, eller som plaque i tandkødslommer eller caries angreb, der ligeledes er uden for rækkevidden af antibiotikum.

Hvis man omvendt kunne opfinde en metode, der på ufarlig vis kunne slå alle bakterier ihjel lokalt i munden og derefter fylde den ledige plads op med uskadelige bakterier ?

 

Metoden til slå alle bakterier ihjel med lys er allerede kendt fra fx fødevare industrien, hvor æbler og kød bliver overflade desinficeret med lys. I kombination med mekanisk rensning og toluidinblå beskadiges først den beskyttende biofilm, hvorefter alle typer mikroorganismer slås ihjel, idet lysaktiveret desinfektion udover bakterier modsat anti-biotikum også slår virus, svampe protozoer mv. ihjel.

Modsat laser er lys aktiveret desinfektion med FotoSan630® uskadelig for det omgivende væv og smertefri.
Princippet bag lys aktiveret desinfektion er et samspil mellem en rød lyskilde og lysfølsom blå væske.
Den blå væske vi anvender er tilsat toluidinblå,
der dels binder sig til overfladen af bakterierne,
dels optager energi fra det røde lys,
hvorefter den optagne energi påvirker tilstedeværende ilt (O²), der spaltes og virker stærkt reaktivt på alle mikroorganismers cellevægge, både bakterier, svampe og virus.>

Efter FotoSan630® desinfektion med lys ifm rodbehandling foretages rodfyldning, nu hvor bakterier i rodkanal er maximalt reducerede (mere end ved skylning med desinfektionsmiddel alene).

I tilfælde med Herpes angreb, hvor FotoSan630® modsat antibiotikum også dræber virus, er behandlingen færdig.

I tilfælde med parodontitis (parodontose) eller caries vil der uundgåeligt komme bakterier igen efter desinfektion med lys. Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Behandling med FotoSan 630 ® lys aktiveret desinfektion opfølges ved parodontitis (parodontose) og caries med supplerende tilførsel af pro-biotikum (ProlacSan®). Læs mere om probiotikum.

Tandlæge Lyngby

Hvad koster behandling med FotoSan®/ProlacSan®?

På tandklinik i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD). Behandling er uden bivirkninger eller smerte.
Behandling af Herpes virus: Pris 148.00 kr.
Lys desinfektion af rodkanal: Pris 243.00 kr.
Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad:
Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.
Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.
Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan®: Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.
Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan®: 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

Tand-tråd-stik-flaskerenser

 

Interdental-børste (flaskerenser) eller tand-stik eller tand-tråd !!?

  • Ved parodontitis anbefales interdentalbørste (flaskerenser) til kindtænder. Den kan fjerne belægninger i rodfurer, som findes på alle kindtænder. Den skal bruges fra begge sider.
  • Tandstikkere er nemme at bruge, men fjerner ikke belægninger i hulrum og kan skade et normalt tandkød.
  • Et normalt tandkød, hvor tandkødet ikke har trukket sig tilbage, har det bedst ved brug af tandtråd, der er mere effektivt og billigere at bruge end tandstikkere. Til gengæld skal man lære sig kunsten.

 

 

tandtrådsbruger Tandlæge Jakob Kihl

Tandtråd  tages som et ca. 30 cm langt stykke. Dette foldes i hver ende fast om pegefingrene. Med tommelfingre styres med let hånd igennem kontaktpunktet mellem tænderne. Til de bagerste kindtænder kan skiftes fra tommelfingre. Det er vigtigt ikke bare at gå lige ned og op. Drej rundt om hjørnet, hvorved alle belægninger fjernes ( se illustration ovenfor ).

2 år gammel og tandtrådsbruger

Hvis man har vilje til at lære det, er det så nemt, at selv en to årig kan lære det!

Patient tilfredshed

Patient tilfredsheds undersøgelse

I perioden 1. august 2011 til 30. september 2012 har hver patient blevet tilbudt et link til at spørgeskema leveret af NovoPro Analytics.
Spørgeskemaet har kunnet besvares anonymt og har haft spørgsmål omkring behandling, behandler, hygiejne mv.
Tandklinikken har pr. 1. oktober 2014 ialt 5811 patienter registreret og behandler i snit cirka halvdelen årligt.


Det er derfor ikke altid muligt i dagligdagen at overskue alle patienters behov og ønsker, hvorfor patient tilfredsheds undersøgelsen fra NovoPro Analytics har været et værdifuldt værktøj til at forstå alle patienters behov ved:

Tandklinikken har løbende prøvet at tilpasse sig patienternes behov og ønsker baseret på analyserne fra NovoPro Analytics.
Det er naturligvis ikke muligt at dække alles individuelle behov, dertil er vi alle for forskellige, men analyserne har medført ændringer, som også er blevet modtaget af patienterne med stigende tilfredshed.

Se tilfredshed 2011 til 2012 på en score fra 1 point til maximum 7 point her.

Vi kan hele tiden blive bedre – og tiden ændrer sig hele tiden.

Vi prøver at holde ord og leve op til de anbefalinger, som patienterne har givet os.

En kliniks værdi står i et ret direkte forhold til patientens lyst til at blive behandlet. Og multipliceres mange gange af patientens lyst til at blive behandlet igen.
Men alle render kun efter nye “kunder”. Når man kaprer en, siger man “Tak for tilliden” , vender hende ryggen og prøver at gøre sig lækker for nogle andre!
Men det tager tid at lære dig at kende og forstå dine behov og ønsker.
Vores ambition er en langsigtet vedligeholdelse med det mål, at du skal beholde dine tænder livslangt. Derfor bruger vi vores tid på vores “brugte kunder” i stedet for at jagte nye.

Derfor er vi glade for at vores “brugte” patienter ønsker at komme her igen. Læs mere her.

Vi er pr. 1. oktober 2012 stoppet med spørgeskemaerne, da flere patienter var blevet lidt “metal trætte” af de samme spørgsmål, men vi genoptager analyserne igen senere med jævne mellemrum for at følge med i patienternes ønsker og behov, da patient og tandklinik gerne skulle være et tæt samarbejde.