Skip to content

Translate with Google:

Kategori: Information om din sundhed

Tandimplantater – Guided Implant

Tandimplantater – Guided Implant

Metoder og risici

Traditionel metode

Astra Implant System
ASTRA Dentsply Sirona Tech Implant System

Der er naturligvis altid fordele og ulemper ved tandimplantater. Fordelene taler for sig selv, men det er en omstændig proces, der kræver tid, og typisk tager det op til 6 måneder for implantatet og kæbeknoglen at vokse sammen. Denne sammenvoksning kaldes osseointegration. Læs mere >her<

Med traditionel metode indsættes implantat ved en operation, hvor hele området frilægges. Derefter sys området sammen, og der afventes opheling af implantat typisk ½ år, førend aftryk til abutment og krone tages og fremstilles. Helingsprocessen påvirkes imidlertid negativt af tobak, dårlig mundhygiejne, ukontrolleret diabetes, stråle-/ kemo-/ steroid- terapi, hvorfor behandling med implantat frarådes i disse tilfælde.

Indsættelse af tandimplantater foretages som en kirurgisk operation, og en kirurgisk operation vil altid være forbundet med en række generelle risici. Disse generelle risici omfatter infektion, mulige skader på nervevæv og kraftig blødning under eller efter operativt indgreb.

Med digital 3D scanning af tandsæt og kæber kan sandsynlighed for risici nedsættes.
DentsPly Sirona ASTRA Implant Azento System
DentsPly Sirona ASTRA Implant Azento System
Med digital 3D scanning af tandsæt og kæber kan planlægning visualiseres virtuelt i 3D og reducere omfang af operation.

Implantat, abutment og temporær krone bliver special fremstillet efter den foretagne 3Dscanning med 3Shape scanner og 3D CBCT.

Princippet giver mulighed for kort efter operation at indsætte midlertidig krone (3D printet krone), således at der ikke er en “tom plads” i tandrækken. Efter ½ år fremstilles permanent krone (MK krone). 

Princippet med minimal operation har altså den fordel, at indgrebet er minimeret. Opheling af tandkød og indheling af implantat er derfor fremskyndet, men der skal fortsat udvises forsigtighed og respekt om det krævende miljø, som mundhulen altid vil være, lige gyldigt hvor godt forberedt implantatet indsættes. Derfor anbefales lige efter operation med indsættelse af implantat, at der indsættes healing abutment (se nedenfor), som er designet specifikt efter den aktuelle scanning af tandkød i området.

Arbejdsgang med Azento Guided Implant System (DentsPly Sirona ASTRA Implant)

Guided Implant

Den ovennævnte metode kaldes Guided Implant, og jeg bruger Azento systemet med de gennemprøvede implantater fra DentsPly Sirona ASTRA Implant System. Jeg har brugt ASTRAs implantater siden 1992.

Kæbeknogle (de indre konturer) 3Dscannes med CBCT scanner, og tandsæt (de ydre konturer) scannes med digital 3D scanner. Begge dele sker i klinik på Ulrikkenborg Plads. Sammensættes (stitching (1)) de to 3D scanningstyper i 3D, kan den helt nøjagtige position af implantat vælges.

Placering af implantat planlægges virtuelt med visuel visning  i 3D. ©Tandlæge Jakob Kihl

Med Implant Planner 3D software kan operation visualiseres og planlægges, og implantat, abutment og temporær krone special fremstilles custom made. Metoden er præcis og reducerer omfanget af kirurgi.

Planlægning i 3D på baggrund af CBCT og digital scanning. Her visualiseres implantatet med healing abutment. ©Tandlæge Jakob Kihl

Abutment

Healing og permanent

Abutment kaldes forbindelses delen mellem selve implantatet og tandkronen. Abutment fastsættes på implantat med en skrue.

Abutment systemet anvendt i forbindelse med Azento Guided Implant/ASTRA Implant System er navngivet Atlantis.

Udformning mod tandkød er med Azento Guided Implant custom made. Dvs. at abutment er special fremstillet efter 3D scanning. Hermed fremstilles abutment nøjagtigt efter tandkødets overflade det pågældende sted, hvor implantat planlægges indsat.

Viser situationen under indsættelse af implantat, at det ville være klogt at afvente en ophelingsperiode, indsættes hygiejnisk ophelings abutment – healing abutment (se foto ovenfor). Er vurderingen, at der kan indsættes permanent abutment + krone, indsættes i stedet dette. En af mange fordele ved Azento Guided Implant er, at vælges en ophelingsperiode med healing med healing abutment er udformning mod tandkød nøjagtig ens med det permanente abutment, hvorved der opnås en harmonisk opheling af tandkødet, og udformning af tandkød efter opheling passer nøjagtig til det permante abutments facon, der mod tandkødet er identisk med healing abutment.

ASTRA Azento guided implant. Illustration viser udformning af healing abutment (venstre) og udformning af permanent abutment + krone (højre). Tandlæe Jakob Kihl
ASTRA Azento guided implant. Illustration viser udformning af healing abutment (venstre) og udformning af permanent abutment + krone (højre).
ASTRA Azento guided implant. Illustration viser udformning af healing abutment (venstre) og udformning af permanent abutment + krone (højre). Tandlæge Jakob Kihl
ASTRA Azento guided implant. Illustration viser de forskellige abutments. Healing abutment til venstre, permanent abutment i midten, permanent abutment med krone til højre.
ASTRA Atlantis permanent (gold-shaded titanium) Abutment. Abutment er special fræset fra en blok med titanium (Ti 6Al-4V) ud fra opmålingen i 3D. Tandlæge Jakob Kihl
Permanent abutment ASTRA Atlantis (gold-shaded titanium).
Abutment er special fræset fra en blok med titanium (Ti 6Al-4V) ud fra opmålingen i 3D.
Skrue fastgør abutment i implantat, hvorefter krone sættes på.
ASTRA Atlantis abutment angulated screw. Typisk ved fortænder vil et skruehul til abutment være synligt, hvorfor Atlantis abutment har udviklet et vinklet skrue system, således at skruehul kan skjules på bagsiden af kronen. Tandlæge Jakob Kihl
ASTRA Atlantis abutment angulated screw.
Typisk ved fortænder vil et skruehul til abutment være synligt, da skruens akse er i retning mod forsiden af kronen.  Derfor har ASTRA Atlantis abutment udviklet et vinklet skrue system, således at skruehul kan skjules på bagsiden af kronen.

Referencer

Den publicerede litteratur understøtter brugen af ​​Guided Implant til en forudsigelig og kontrolleret implantat kirurgi metode.

  • Højere nøjagtighed sammenlignet med frihåndskirurgi (3–8)
  • Sikker og forudsigelig operation kan anvendes alle steder i munden (2,4,12,18–28)
  • Minimalt invasiv behandling er mulig (16,34,36)
  • Reduceret tid i tandlægestolen kan opnås (37)
  • Opretholdt patienttilfredshed ved årlige opfølgninger (38,39)
  1. Egbert N, Cagna DR, Ahuja S, Wicks RA. Accuracy and reliability of stitched cone-beam computed tomography images. Imaging Sci Dent. 2015 Mar;45(1):41-7 Abstract in Pubmed 
  2. Stokbro K, Aagaard E, Torkov P, Bell RB, Thygesen T.
    Virtual planning in orthognathic surgery. Int J Oral Maxillofac
    Surg 2014;43(8):957-65. Abstract in PubMed
    3. Vercruyssen M, Cox C, Coucke W, et al. A randomized
    clinical trial comparing guided implant surgery (bone- or
    mucosa-supported) with mental navigation or the use of
    a pilot-drill template. J Clin Periodontol 2014;41(7):717-23.
    Abstract in PubMed
    4. Vercruyssen M, Coucke W, Naert I, et al. Depth and lateral
    deviations in guided implant surgery: An rct comparing
    guided surgery with mental navigation or the use of a pilotdrill template. Clin Oral Implants Res 2015;26(11):1315-20.
    Abstract in PubMed
    5. Shen P, Zhao J, Fan L, et al. Accuracy evaluation of
    computer-designed surgical guide template in oral
    implantology. J Craniomaxillofac Surg 2015;43(10):2189-94.
    Abstract in PubMed
    6. Arisan V, Karabuda CZ, Mumcu E, Ozdemir T.
    Implant positioning errors in freehand and computer-aided
    placement methods: A single-blind clinical comparative
    study. Int J Oral Maxillofac Implants 2013;28(1):190-204.
    Abstract in PubMed
    7. Park C, Raigrodski AJ, Rosen J, Spiekerman C,
    London RM. Accuracy of implant placement using precision
    surgical guides with varying occlusogingival heights:
    An in vitro study. J Prosthet Dent 2009;101(6):372-81.
    Abstract in PubMed
    8. Lin YK, Yau HT, Wang IC, Zheng C, Chung KH. A novel
    dental implant guided surgery based on integration of
    surgical template and augmented reality. Clin Implant Dent
    Relat Res 2015;17(3):543-53. Abstract in PubMed
    9. Edelmann AR, Hosseini B, Byrd WC, et al. Exploring
    effectiveness of computer-aided planning in implant
    positioning for a single immediate implant placement.
    J Oral Implantol 2016;42(3):233-9. Abstract in PubMed
    10. D’Haese J, De Bruyn H. Effect of smoking habits on
    accuracy of implant placement using mucosally supported
    stereolithographic surgical guides. Clin Implant Dent Relat
    Res 2013;15(3):402-11. Abstract in PubMed
    11. Cassetta M, Giansanti M, Di Mambro A, Stefanelli LV.
    Accuracy of positioning of implants inserted using a
    mucosa-supported stereolithographic surgical guide in
    the edentulous maxilla and mandible. Int J Oral Maxillofac
    Implants 2014;29(5):1071-8. Abstract in PubMed
    12. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
    Cavallini C. The intrinsic error of a stereolithographic surgical
    template in implant guided surgery. Int J Oral Maxillofac
    Surg 2013;42(2):264-75. Abstract in PubMed
    13. Arisan V, Karabuda ZC, Ozdemir T. Accuracy of two
    stereolithographic guide systems for computer-aided
    implant placement: A computed tomography-based
    clinical comparative study. J Periodontol 2010;81(1):43-51.
    Abstract in PubMed
    14. Testori T, Robiony M, Parenti A, et al. Evaluation of
    accuracy and precision of a new guided surgery system:
    A multicenter clinical study. Int J Periodontics Restorative
    Dent 2014;34(suppl):s59-s69. Abstract in PubMed
    15. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
    Barbato E. Is it possible to improve the accuracy of implants
    inserted with a stereolithographic surgical guide by reducing
    the tolerance between mechanical components? Int J Oral
    Maxillofac Surg 2013;42(7):887-90. Abstract in PubMed
    16. Cassetta M, Di Mambro A, Di Giorgio G, Stefanelli LV,
    Barbato E. The influence of the tolerance between
    mechanical components on the accuracy of implants
    inserted with a stereolithographic surgical guide:
    A retrospective clinical study. Clin Implant Dent Relat Res
    2015;17(3):580-8. Abstract in PubMed
    17. Koop R, Vercruyssen M, Vermeulen K, Quirynen M.
    Tolerance within the sleeve inserts of different surgical
    guides for guided implant surgery. Clin Oral Implants Res
    2013;24(6):630-4. Abstract in PubMed
    18. Schneider D, Schober F, Grohmann P, Hammerle CH,
    Jung RE. In-vitro evaluation of the tolerance of surgical
    instruments in templates for computer-assisted guided
    implantology produced by 3-d printing. Clin Oral Implants
    Res 2015;26(3):320-5. Abstract in PubMed
    19. D’haese J, Van De Velde T, Elaut L, De Bruyn H.
    A prospective study on the accuracy of mucosally supported
    stereolithographic surgical guides in fully edentulous
    maxillae. Clin Implant Dent Relat Res 2012;14(2):293-303.
    Abstract in PubMed
    20. Van Assche N, Quirynen M. Tolerance within a
    surgical guide. Clin Oral Implants Res 2010;21(4):455-58.
    Abstract in PubMed
    21. Al-Harbi SA, Sun AY. Implant placement accuracy
    when using stereolithographic template as a surgical
    guide: Preliminary results. Implant Dent 2009;18(1):46-56.
    Abstract in PubMed
    22. Arisan V, Karabuda ZC, Piskin B, Ozdemir T. Conventional
    multi-slice computed tomography (ct) and cone-beam
    ct (cbct) for computer-aided implant placement. Part
    ii: Reliability of mucosa-supported stereolithographic
    guides. Clin Implant Dent Relat Res 2013;15(6):907-17.
    Abstract in PubMed
    23. Cassetta M, Stefanelli LV, Giansanti M, Di Mambro A,
    Calasso S. Accuracy of a computer-aided implant
    surgical technique. Int J Periodontics Restorative Dent
    2013;33(3):317-25. Abstract in PubMed
    24. Cassetta M, Giansanti M, Di Mambro A, Calasso S,
    Barbato E. Accuracy of two stereolithographic surgical
    templates: A retrospective study. Clin Implant Dent Relat Res
    2013;15(3):448-59. Abstract in PubMed
    25. Cassetta M, Di Mambro A, Giansanti M, Stefanelli LV,
    Barbato E. How does an error in positioning the template
    affect the accuracy of implants inserted using a single fixed
    mucosa-supported stereolithographic surgical guide? Int J
    Oral Maxillofac Surg 2014;43(1):85-92. Abstract in PubMed
    26. Stubinger S, Buitrago-Tellez C, Cantelmi G.
    Deviations between placed and planned implant
    positions: An accuracy pilot study of skeletally supported
    stereolithographic surgical templates. Clin Implant Dent
    Relat Res 2014;16(4):540-51. Abstract in PubMed
    27. Valente F, Schiroli G, Sbrenna A. Accuracy of computeraided oral implant surgery: A clinical and radiographic
    study. Int J Oral Maxillofac Implants 2009;24(2):234-42.
    Abstract in PubMed
    28. Van de Wiele G, Teughels W, Vercruyssen M, et al.
    The accuracy of guided surgery via mucosa-supported
    stereolithographic surgical templates in the hands of
    surgeons with little experience. Clin Oral Implants Res
    2014;E-pub Oct 16, doi:10.1111/clr.12494. Abstract in PubMed
    29. Vercruyssen M, Cox C, Naert I, et al. Accuracy and
    patient-centered outcome variables in guided implant
    surgery: A rct comparing immediate with delayed
    loading. Clin Oral Implants Res 2016;27(4):427-32.
    Abstract in PubMed
    30. Kang SH, Lee JW, Lim SH, Kim YH, Kim MK. Verification
    of the usability of a navigation method in dental implant
    surgery: In vitro comparison with the stereolithographic
    surgical guide template method. J Craniomaxillofac Surg
    2014;42(7):1530-5. Abstract in PubMed
    31. Ruppin J, Popovic A, Strauss M, et al. Evaluation of
    the accuracy of three different computer-aided surgery
    systems in dental implantology: Optical tracking vs.
    Stereolithographic splint systems. Clin Oral Implants Res
    2008;19(7):709-16. Abstract in PubMed
    32. Sarment DP, Sukovic P, Clinthorne N. Accuracy of implant
    placement with a stereolithographic surgical guide. Int J Oral
    Maxillofac Implants 2003;18(4):571-7. Abstract in PubMed
    33. Somogyi-Ganss E, Holmes HI, Jokstad A. Accuracy of
    a novel prototype dynamic computer-assisted surgery
    system. Clin Oral Implants Res 2015;26(8):882-90.
    Abstract in PubMed
    34. Abboud M, Wahl G, Guirado JL, Orentlicher G.
    Application and success of two stereolithographic surgical
    guide systems for implant placement with immediate
    loading. Int J Oral Maxillofac Implants 2012;27(3):634-43.
    Abstract in PubMed
    35. Aboul-Hosn Centenero S, Hernandez-Alfaro F.
    3d planning in orthognathic surgery: Cad/cam surgical
    splints and prediction of the soft and hard tissues results
    – our experience in 16 cases. J Craniomaxillofac Surg
    2012;40(2):162-8. Abstract in PubMed
    36. Arisan V, Bolukbasi N, Oksuz L. Computer-assisted
    flapless implant placement reduces the incidence of surgeryrelated bacteremia. Clin Oral Investig 2013;17(9):1985-93.
    Abstract in PubMed
    37. Arisan V, Karabuda CZ, Özdemir T. Implant surgery
    using bone- and mucosa-supported stereolithographic
    guides in totally edentulous jaws: Surgical and postoperative outcomes of computer-aided vs. Standard
    techniques. Clin Oral Implants Res 2010;21(9):980-88.
    Abstract in PubMed
    38. Van de Velde T, Sennerby L, De Bruyn H. The clinical and
    radiographic outcome of implants placed in the posterior
    maxilla with a guided flapless approach and immediately
    restored with a provisional rehabilitation: A randomized
    clinical trial. Clin Oral Implants Res 2010;21(11):1223-33.
    Abstract in PubMed
    39. Vercruyssen M, van de Wiele G, Teughels W, et al.
    Implant- and patient-centred outcomes of guided surgery,
    a 1-year follow-up: An rct comparing guided surgery
    with conventional implant placement. J Clin Periodontol
    2014;41(12):1154-60. Abstract in PubMed

COVID-19 / SARS CoV-2 / RS-virus / Mycoplasma pneumoniae

COVID-19 / SARS CoV-2

Der er på klinikken fortsat opretholdt et forhøjet beredskab mod smitterisiko, idet jeg fortsat behandler med FFP3 maske.

𝗙𝗙𝗣𝟯 𝗦𝘁𝗮𝗻𝗱𝗮𝗿𝗱 Højeste filterniveau i Europa. Filtrerer mindst 99% af partiklerne fra 0,6µm diameter. Kan derfor filtrere virus partikler.

Klinikområdet rengøres kontinuerligt med gulv vask indeholdende ActiChlor Plus® (effektiv mod alle vira, bakterier og sporer) og støvsugning med Aqua+® vandstøvsuger, hvor alle støvpartikler fanges i vandbeholder med Rodalon® (benzalkoniumchlorid). Dette for at sikre, at der ikke er berørte områder i venteværelset mv. med potentiel smitte risiko.

Alle kan blive smittet med SARS-CoV-2 og udvikle COVID-19, men de fleste med COVID-19 vil opleve relativt milde symptomer. Nogle oplever dog mere alvorlige sygdomsforløb, hvor de nedre luftveje og eventuelt andre organer i kroppen bliver påvirket i varierende grad.

Høj alder, en række kroniske sygdomme, svær overvægt, og graviditet øger risikoen for et alvorligt sygdomsforløb.

Derfor anvendes fortsat FFP3 masker ved tandbehandling på klinikken. 

COVID-19 ser ud til at være en sygdom, man ser hen over hele året, og COVID-19 er ikke blevet en ren vintersygdom som influenza. COVID-19 slår ikke så hårdt som tidligere, fordi vi grundlæggende har mere immunitet.

Derfor handler det primært om at beskytte de særligt sårbare grupper af befolkningen. Brug af FFP-3 maske sammen med de øvrige foranstaltninger på klinikken giver større sikkerhed for at hindre smitte risiko mellem patienter.

Det er virkelig vigtigt at forstå, at COVID-19 / SARS CoV-2 ikke kun er en respiratorisk sygdom. Det er en multiorgansygdom. Der er med andre ord effekter ikke kun på luftvejene, men i hele kroppen, hvilket adskiller COVID-19 / SARS CoV-2 fra influenza.

Den COVID-19 / SARS CoV-2 variant, der kan sprede sig nu, er den, der smitter mest effektivt på det brogede kludebagtæppe af immunitet, som den møder. På den baggrund er der høj sandsynlighed for, at smitten med SARS-CoV-2 vil stige. Både incidensen og positivprocenten er højest i aldersgrupperne 50-79 år, hvilket skal ses i lyset af, at de ældre aldersgrupper ikke har været smittet i så stor udstrækning under omikronbølgen som den øvrige befolkning.

Kold lungebetændelse Mycoplasma pneumoniae (MP)

Et stigende antal danskere blevet testet positive for Mycoplasma pneumoniae (MP), også kendt som ’kold lungebetændelse’. Antallet er nu så højt (29. november 2023), at der er tale om en epidemi, vurderer Statens Serum Institut.

Sygdommen viser sig ofte som milde influenzalignende symptomer med træthed, hovedpine, ondt i halsen og langvarig tør hoste, særlig natlig hoste. Langt de fleste har feber, men ofte ikke så høj feber, som for influenza og anden mere klassik lungebetændelse. Dette har givet tilnavnene ’kold lungebetændelse’ eller ’atypisk lungebetændelse’, da almindelig penicillin heller ingen effekt har på infektionen.

Mycoplasma-infektioner kommer i bølger, hvor sygdommen rammer de grupper i befolkningen, der endnu ikke har opbygget immunitet. Derfor er det også typisk en sygdom, der ses blandt skolebørn i alderen 6-12 år.

De seneste knap fire år har antallet af mycoplasma-infektioner været ekstremt lavt, og det er derfor ikke usædvanligt, at vi har en epidemi nu. Vi har faktisk ventet på den, siden vi lukkede landet op efter COVID-19-pandemien.

Netop fordi antallet har været så lavt i de seneste 3,5 år, og der derfor er en gruppe børn, som ikke har opbygget immunitet, kan vi nok også forvente en højere forekomst denne sæson, end hvad der er set under tidligere Mycoplasma-epidemier før pandemien.

RS-virus: Respiratorisk syncytialvirus

Respiratorisk syncytialvirus (RS-virus) giver anledning til luftvejssygdom. Alle kan blive ramt af RS-virus. Men især spædbørn, ældre og immunsvækkede er i risiko for et alvorligt forløb af RS-virus. Små børn kan få vejrtrækningsbesvær, hvilket kan give behov for indlæggelse. RS-virus er en typisk vintersygdom. Den optræder i bølger af 6-10 ugers varighed i perioden fra december til marts som oftest sammenfaldende med influenzasæsonen.

Influenza

Antallet af registrerede influenza-tilfælde fortsætter med at falde. Vi var lidt heldige, at sæsoninfluenza kom så sent i gang, før den for alvor fik godt fat.

Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med en influenzavirus, hvor virusinfektionen primært rammer luftvejene.

Alle mennesker kan få influenza, hvor de fleste vil opleve en mild infektion. Men for nogle grupper kan influenza give et alvorligt sygdomsforløb, og kan i værste tilfælde være livstruende.

Det er særligt ældre over 65 år, gravide og personer med en række kroniske sygdomme og tilstande, som har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Disse grupper tilbydes derfor gratis vaccination mod influenza.

Det er muligt at forebygge influenza gennem vaccination. Vaccination nedsætter risikoen for at blive smittet, og nedsætter også risikoen, hvis man skulle blive smittet med influenza på trods af vaccination. Influenzavaccination er særligt vigtigt, da influenza udgør en særlig risiko for mange af de samme mennesker, der også risikerer et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får COVID-19. Bliver man syg med begge sygdomme samtidig, kan sygdomsforløbet yderligere forværres.

Corona betingelser marts 2020

Alle planlagte rutinemæssige tandeftersyn udsættes tom juni.
Akut og kritisk behandling kan udføres og vil foregå under sterilt epidemiologisk beredskab,
som kræver meget tid mellem hver patient.
For akut hjælp skriv venligst på mail: tidsbestilling@jakobkihl.dk
Jeg vil naturligvis på den anden side af denne pandemi, gøre alt hvad der er muligt,
for at du hurtigst muligt bliver anvist en tid igen til normal tandpleje.
Vi må nok være realistiske omkring, at epidemiologisk beredskab foreløbigt fortsætter året ud.
Når rutinemæssige tandeftersyn, behandlinger mv. genoptages, vil dette nok kræve mere tid mellem hver patient!
Håber alt vel og at du og din familie forbliver sunde og raske!

Tandlæge angst

Fortæl at du har tandlægeangst

– og lad os tale om det!

Det er et naturligt instinkt at forsvare sig mod
mulig smerte eller druknefornemmelse.

Mennesket er evolutionsmæssigt stadig stenaldermennesket version 1.0,
hvor hjernens tidligere registrering af smerte, åndenød mv. instinktivt
kan provokere en utryg følelse blot ved genkendelse af ting,
der tidligere fx har medført smerte eller ubehag.

Det kan derfor være en utryg situation at sidde i en tandlægestol.
Klinikken er indrettet, så den er mest behagelig for dig.
Der er gjort et stort arbejde med at fjerne lugte og lyde.

Tandlægeskræk kan være indkodet i os fra barnsben,
hvis en af vores forældre har været bange for tandbehandling.
Jeg vil generelt fraråde bange forældre at gå med deres børn til skoletandlæge.
Dette gælder også bange ægtefæller.

Det kan være fristende at blive væk, hvis du er bange.
Men du understøtter samtidig din angst,
der får ny energi, så jeg vil gerne hjælpe dig på vej.

Nedenfor er nogle gode råd mod tandlæge skræk til dig:

    • Erkend din angst. Fortæl mig at du er bange. Husk, at du er en af mange, der er bange. Det er ikke flovt.
    • Fortæl mig, hvorfor du er bange.
    • Afstem dine forventninger med mig.
    • Få en bedøvelse fremfor at vente til det bliver nødvendigt.
    • Vær ikke bange for en bedøvelse. 
    • Jeg kan garantere dig, at jeg kan lægge en bedøvelse, som du dels ikke kan mærke bliver lagt og dels virker hurtigt.
    • Musik. Hav selv musik med eller hør musik undervejs.
    • Kom ofte. Du behøver ikke at få lavet noget stort. Blot et kig og hjem igen.
    • Følg med i hvad der sker. Der er både fladskærme med kamera og spejle monteret på tandlægestole.
    • Kom ½ time før og sid i klinikkens massage stol i venteværelset og få løst op for dine muskelspændinger.

Dental plaque

Bakteriebelægninger på tænder, fyldninger og proteser i mundhulen

 

-Billedet viser en tandbørste i færd med at fjerne plaque

 

Mundhule = økosystem

Økologi er læren om de indbyrdes rela­tioner mellem levende organismer og om organismernes forhold til det omgivende mil­jø. I et bestemt miljø finder man i reglen en mikroflora, hvis medlemmer er i ba­lance med hverandre og deres omgivelser (økosystem). Den konstante mikroflora er ofte karakteristisk for den pågældende lo­kalisation.

Menneskets mundhule kan betragtes som et sådant økosystem omfattende en meget talrig og kompliceret mikroflora tilpasset det specielle miljø Mikroorganismerne vokser på overfladerne af tænder og slimhinder, idet de har en særlig evne til at hænge fast, så de ikke skylles væk med spyttet. Deres næring stammer fra spyttet, menneskets kost og fra gingival eksudat.

Økosystem = udsnit af naturen, hvori systemets enkelte dele:

1. Makrodel

2. Mikrodel

3. Omgivende miljø

er i balance / tilpasset det specielle miljø

Mundhulen består af mange lokalisationer / økosystemer

Økologiske nicher

Miljøet og dermed mikrofloraen er nem1ig forskelligt på de glatte slimhinder, på tungeryggen, i sunde og patologiske tand­kødslommer, på tændernes glatte flader, i tændernes fissurer og i eventuelle caries­angreb. Disse steder udgør altså forskel­lige økosystemer eller økologiske nicher. Salivas mikroflora er en varierende blan­ding af mikroorganismer fra de forskellige områder.

Miljøforskelle

Så vidt man kan se ud fra vort mangel­fulde kendskab til mundfloraen, har alle mennesker stort set de samme arter af mi­kroorganismer i munden. Forskelle i leve­vis og oralt miljø betinger dog store va­riationer i antal og i mængdeforholdet mellem arterne. Sådanne kvantitative variationer ses ikke blot fra en civilisation til en anden, men også fra individ til in­divid og endog hos samme individ til for­skellige tider.

Mundfloraens etablering og udvikling

 

Fosterets mundhule er normalt steril, men erhvervelsen af en mundflora starter umiddelbart efter (eventuelt under) fød­slen ved at barnet kommer i kontakt med moderen, andre personer og omgivelserne iøvrigt. Mange forskellige mikroorganis­mer kommer derved ind i barnets mundhule, men de fleste optræder kun inkonstant (transient), fordi miljøet ikke er gun­stigt for deres permanente etablering (implantation). Kun visse arter etableres permanent, fordi de er tilpasset de orale miljøer og egnede til at kolonisere slimhinder og tænder. Disse organismer kommer i stor udstrækning fra moderens og eventu­elt andre menneskers mundflora, mens mi­kroorganismer fra fx hud, føde, tøj og luften kun optræder inkonstant i mun­den.

I løbet af barndommen og senere i livet sker der ændringer i det orale miljø fx ved kostændringer, tandfrembrud, tandtab, udvikling af caries og marginale parodon­topatier. Herved ændrer også mikrofloraen sig.

I de første levemåneder er mundfloraen stærkt domineret af streptokokker og inde­holder kun små og varierende mængder af andre bakterier. Denne tidligste mikroflora i den tandløse mund er altså hovedsagelig fakultativt anaerob. Tilstede­værelsen af den obligat anaerobe bakterier viser dog, at de fakultative mikroorga­nismer skaber et anaerobt miljø på tunge­ryggen, hvor størstedelen af mikrofloraen er lokaliseret i den tandløse mund.

Efterhånden som tænderne bryder frem koloniseres de af mikroorganismer, især i fis­surerne, langs gingivalranden og ofte til­lige i cariesangreb. Disse økosystemer af­viger fra tungens, og i løbet af barndommen bliver mundfloraen stadig mere kompleks. Selv om streptokokker fortsat dominerer, findes tillige stigende antal af actinomy­ces, laktobaciller, veillonella, bakteroider, fusobakteri­er, spirokæter og mange andre. Floraen er en blanding af fa­kultativt og obligat anaerobe mikroorganis­mer med et stigende indhold af obligat an­aerobe, idet der hersker anaerobe forhold i de vigtigste økosystemer. Bacteroides melaninogenicus og spirokæter har man kun fundet hos en del af de undersøgte børn før skolealderen. Disse organismer er lokaliseret i tandkødslommerne og findes ikke hos alle før omkring puberteten. Hertil kommer i lø­bet af de første leveår de organismer, som især findes i plaque på tænderne, nemlig Streptococcus sanguis & S. mutans og en lang række obligat anaerobe bakterier.

Ved ekstraktion af samtlige tænder falder det totale antal mikroorganismer i munden stærkt, og især den anaerobe del af floraen aftager. Efter indsætning af proteser bliver floraen atter stort set som hos personer med tænder, idet bakterierne vok­ser på proteserne. Dog mangler gingival­ randens specielle mikroflora hos patienter med helprotese.

-Billederne viser Streptococcus Mutans

Tændernes betydning for mundfloraen er dog stærkt afhængig af in­dividets mundhygiejne, idet en virkelig effektiv mundhygiejne hindrer ophobning af mikroorganismer på tændernes glatte flader.

Miljøet i mundhulen

Saliva ( Spyt )

Saliva er en vigtig faktor i det orale miljø, og individuelle forskelle i salivas sammensætning og mængde er sandsynligvis medansvarlige for variationer i oral mikro­flora, cariesaktivitet og tandstensdan­nelse.

Kosten

Da den føde, vi spiser, sammen med saliva og ginvival eksudat tjener som substrat for mundhulens mikroflora, er det naturligt, at mikrofloraens sammensætning og biokemiske aktivitet afhænger af ko­stens sammensætning og måltidernes hyppig­hed. Man ved endnu meget lidt om disse forhold. Det er dog kendt, at personer, som ofte spiser sukker har øget antal af de mikroorganismer, som kræver forgærbart kulhydrat i deres energistofskifte (fx laktobaciller). Hyppig indtagelse af spe­cielt sakkarose (sukrose) giver en forø­gelse af Streptococcus mutans i tandplaque, fordi disse bakterier ud fra sakkarose producerer ekstracellulære polysakkarider ved hjælp af hvilke de kan hænge fast på tandoverfladerne. Det har også vist sig, at implantation af S. mutans i munden på dyr og mennesker er vanskelig, medmindre man sørger for tilførsel af sakkarose, som fremmer etableringen.

Kulhydrater i kosten:

Polysakkarider :stivelse
sukkerarter : Monosakkarider :

glukose

fruktose

sukkerarter : Disakkarider :

maltose

sakkarose

laktose

Diffusionsforholdene i plaquen er af stor vigtighed. Små substratmolekyler som fx mono- og disakkarider og aminosyrer diffunderer let ind i plaquen og optages og omsættes hurtigt af bakterierne. Derimod kan store substratmolekyler (fx stivelse og proteiner) kun vanskeligt dif­fundere ind i plaquens dybere lag. Bakte­riernes stofskifteprodukter (fx syrer) ophobes i plaquen i ret høje koncentrati­oner, fordi de diffunderer ud af plaquen langsommere end de produceres.

Ilt, som diffunderer ind i plaquen, forbruges omgående, og bakterier­nes samlede stofskifteaktivitet skaber et anaerobt miljø. Stofomsætningen i plaquen er derfor langt overvejende anaerob.

Ekstracellulære bakterieprodukter

Desuden indgår forskellige makromolekyler produceret af bakterielle enzymer. Der er tale om enzymer, der enten er lokaliseret på cellernes overflade eller er udskilt af cellerne, så de findes i den intermikrobielle substans. Derfor findes produkterne dels som en kapselsubstans omkring bakterierne og dels mere diffust fordelt i den intermikrobielle substans. Antagelig findes der mange forskellige sådanne ekstracellulære bakterieprodukter i plaquen.

Ekstracellulære polysakkarider EPS

Bedst kendt er de specielle ekstracellulære polysakkarider EPS, som visse bakterier danner ud fra sakkarose i kosten. Streptococcus sanguis og Streptococcus mutans produce­rer således forskellige EPS ud fra sakkarose. En type EPS kaldes mutan, fordi den dannes af S. mutans. Mutan-EPS er uop­løseligt i vand, og findes bundet til cel­levæggen hos S. mutans og er ansvarlig for aggregation af denne bakterie, når den modtager sakkarose som substrat.

Hver bakteriestamme danner i reglen fle­re typer polysakkarid. Plaquens bakterier kan kun i ringe grad nedbryde EPS, så de ophobes i den intermikrobiel­le substans ved hyppig sukkerindtagelse. Herved øges plaquens volumen, fordi der bliver mere intermikrobiel substans, og fordi flere bakterier bliver klistret fast.

Energidepoter

På lignende måde dannes ud fra sakkarose polysakkarider, der kan nedbrydes af mikroorganismerne i plaquen, så de spiller en rolle som næring i substratfattige perioder, men ikke som klæbemateriale i pla­quen.

Syreproduktion

Syreproduktionen i plaquen ved bakteri­ernes forgæring af kulhydrater har stor praktisk betydning, fordi den er årsag til caries. Kulhydrater findes næsten ikke i saliva, men tilføres gennem føde og slik.

Tandplaque & substrat

Sakkarose er altså et eksempel på, at fødekomponenter indvirker på pla­quens sammensætning Tandplaque dannes imidlertid også uden hjælp af fødekompo­nenter, fx hos patienter, som mades med mavesonde.

En væsentlig bestanddel er proteiner fra saliva og gingivalekssudat. Immun globulin A og glykoproteiner fra saliva findes således i plaque og har en udpræget tendens til at bindes til bakterier og forårsage aggregation. Forskellige se­rumproteiner (albumin, immunglobulin G og A) indgår også i plaquen, fordi de findes i gingivalekssudat.

Menneskets mundflora er altså i stand til at kolonisere tandover­flader alene ved hjælp af saliva.

Symbiose

Mikroorganismernes indbyrdes virkning på hverandre inden for et økosystem er af mindst lige så stor betydning for mikro­floraens balance som de øvrige miljøfaktorer. I de tætte masser af mikroorganismer i plaque forskellige steder i mundhulen spiller organismernes biokemiske aktivitet en stor rolle for hvilke mikroorganismer, der kan trives det pågældende sted, og for hvordan blandingsforholdet bliver i­mellem de mange forskellige medlemmer af floraen. Både vækstfremmende og væksthæm­mende mekanismer er virksomme.

Rene tandflader koloniseres først af en fakultativ flora (overvejende strepto­kokker), som ved sit stofskifte skaber an­aerobe forhold, hvorved der bliver vækst­muligheder for anaerobe bakterier: (aerob­-anaerob symbiose).

Man kender også mange eksempler på, at en bakterieart i plaquen kan udnytte en anden arts stofskifteprodukt i sin ernæring (ernæringssymbiose). Fx : Corncob (”majskolber”), hvor kokker sidder fast på filamenter ( se illustration ).

Antagonisme

De væksthæmmende mekanismer kan være konkurrence om substrater. ophobning af stofskifteprodukter kan også hamme bakte­riers vækst, fx kan forgæring af kul­hydrat medføre et fald i pH i plaque på tænderne til omkring 4 – 5. Kun et fåtal af de orale mikroorganismer kan vokse ved pH under 5. En anden bakteriehæmmende me­kanisme er bakteriociner. Disse dannes b1.a. af orale streptokokker og virker dræbende eller hæmmende på andre stammer af samme og beslægtede arter som den bakteriocin-producerende stamme.

Disse eksempler viser, hvordan der indstiller sig en balance imellem blan­dingsfloraens medlemmer på grund af deres forskellige stofskifteaktiviteter.

Amfibiose

Under ideelle forhold hersker der en balance mellem værtsorganismen og mikro­floraen, idet de i princippet er gensi­digt neutrale. De bar dog både gavnlige og skadelige virkninger på hinanden, og balancen er ikke statisk (amfibiose).

Mi­krofloraen har således nyttige virkninger for os, men har også under visse omstæn­digheder forskellige skadevirkninger.

De orale slimhinders mikroflora

De glatte mundslimhinder er kolonise­ret af en ret sparsom flora af fakultative organismer, overvejende streptokokker til­hørende arten Streptococcus mitior og den dårligt definerede gruppe Streptococcus mitis. Mikroorganismerne sidder fast på de mest overfladiske epitelceller ved hjælp af mekanismer, som tilsyneladende minder om mekanismerne ved kolonisation af tandoverflader. Forsøg bar dog vist, at visse bakterier fortrinsvis sætter sig på epitel, andre på tænder. Mikrofloraens sammensætning på forskellige overflader afspejler sådanne forskelle i bakterier­nes evne til at kolonisere dem og svarer derfor ikke til mængdefordelingen i den omgivende saliva. Da epitelcellerne hurtigt af stødes ved slimnindens stadige for­nyelse, ser man i reglen ikke større mængder mikroorganismer på de glatte slimhinder.

Tungeplaque

Tungeryggens papiller giver langt bedre retentionsmuligheder, hvorfor man her fin­der en talrig og kompliceret blandingsflo­ra, som kan benævnes tungeplaque. Tunge­floraen minder kun i store træk om floraen i tandplaque. Strep­tococcus salivarius udgør 25-50% af tun­gens streptokokflora, men sjældent over 1% af streptokokfloraen i plaque på tæn­derne. Omvendt findes S. mutans og S. san­guis fortrinsvis i tandplaque og næsten ikke på tungen. På grund af tungens store overflade er tungeryggens flora en ret do­minerende del af mundfloraen som helhed. Det ser da også ud til, at mikrofloraen i saliva i stor udstrækning stammer fra tungeryggen, således udgør S. salivarius også ca. 50% af salivas streptokokflora.

Billedet viser Streptococcus Salivarius bakterier

Plaquens sammensætning:

– levende (de fleste) mikroorganismer

– døde, henfaldende mikroorganismer

– proteiner fra saliva og gingival­ekssudat

– polysakkarider dannet af bakterier

– opløste døde bakterier

– stofskifteprodukter fra bakterier

– næringsstoffer fra saliva, gingi­valekssudat og kost

DENTAL PLAQUE

 

Definition: Bakteriebelægninger på tænder, fyldninger og proteser i mundhulen

Tandbelægninger

Efter tændernes frembrud i munden kan der opstå forskellige former for tandbe­lægninger. Føderester (debris) kan ses langs tandkødsranden og approksimalt lige efter måltider. De sidder meget løst med mindre de direkte kiles fast, og de fjer­nes normalt ret hurtigt med spytstrømmen ved hjælp af tungens bevægelser. Der er dog stor forskel på fødemidlers konsistens, klæbrighed, spytstimulerende effekt og på, hvor kraftig tygning de kræver, og derfor fjernes de fra munden med højst forskellig hastighed.

Evne til adhæsion til overflader gælder alle bakterier

Evne til at hænge fast, så de ikke skylles væk med spyttet.

 

Biofilm

Hovedparten af alle bakterier vokser under normale naturlige forhold i tynde lag som biofilm på overflader. Biofilm dannes med det samme på overflader nedsænket i vandige, naturlige væsker. Dette gælder såvel tænder der bades i mundhulens saliva som skibsskrog der nedsænkes i vand. Speciel hurtig dannelse sker i opløsninger med høj næringstilførsel til bakterier. Hertil hører intravasculære katetre og hjerteklapper i blodbanen, hvor blodet er rigt på næring.

Billedet viser stadier i dannelsen af bakteriebelægninger ved hjælp af biofilm

Tidligere troede man, at biofilm var en fuldstændig homogen, flad belægning, hvor bakterierne bare voksede op i tykkelsen. Sådan er det slet ikke. Bakterierne gror i kolonier, og tit er de utroligt organiserede. Når man ser på en biofilm, er der ofte et netværk af kanaler i den, og man kan spørge sig selv, hvorfor bakterierne danner disse komplicerede strukturer. Er det fordi, de simpelthen styres af mængden af den næring, der findes i deres omgivelser ? Eller skyldes det, at de styres mere overordnet, fordi de selv producerer signalstoffer, som de bruger til at sige: ”Nu er vi faktisk nok her; bliver vi flere, så dør en stor del af os, fordi der er ikke mere næring” ? Man har fundet bevis for, at disse signalstoffer rent faktisk findes, og at de har betydning i naturlige systemer. Det betyder muligvis, at bakterierne regulerer deres vækst for at optimere funktionen af det samlede bakteriesamfund frem for den enkelte bakterie, og så er det lige før, at bakterierne tilsammen fungerer som en flercellet organisme.

Biofilmen beskytter bakterierne mod antimikrobielle midler.

Behandling med antimikrobielle midler er ofte uden succes medmindre belægningen fjernes mekanisk

Derfor er en tandbørste så effektiv.

 

Biofilm opbygning

Inderste lag tæt lag af mikroorganismer i polysakkarid matrix og organisk & uorganisk materiale

Mellemste lag løsthængende, ujævn udstrakt ind i omgivende medium

Yderste lag, grænselag af væske Sublag (stationært)

Supralag (flydende)

Dental plaque repræsenterer en SAND BIOFILM

Pellikel

En biofilm-type er den erhvervede pellikel , der er en tynd (0.1-0.5 µm) strukturløs hinde bestående af glykoproteiner fra saliva. Et tyndt lag af proteiner dannes på få minutter på alt, hvad der kommer i kontakt med saliva (tæn­der, tanderstatninger, føde, slimhinder).

På tænderne sker der en selektiv adsorp­tion af visse glykoproteiner, som har sær­lig høj affinitet til tandoverfladen, mu­ligvis fordi de har negative ladninger og derfor bindes til kalciumioner i hydroksy­lapatit. I pelliklen findes kun enkelte spredte bakterier indlejret under protei­nernes adsorption.

Pelliklen kan muligvis til en vis grad beskytte tandoverfladen mod kemiske påvirkninger.

På overfladen af plaquen kan der findes spredte leukocytter, epitelceller og føde­rester, men disse ses ikke i de dybere lag.

 

Plaque-dannelsen

Plaquen kan opfattes som en lokaliseret overvækst af den normale mundflora, som medfører en forskydning i balancen mellem værtsorganisme og mikroflora.

Plaquedannelse består i en mikrobiel kolonisation af tandoverfladerne med bak­terier. Mundens mikroflora er karakterise­ret ved sin udprægede evne til at sidde fast på overflader, hvorved den forbliver i munden trods den stadige strøm af saliva.

Mens mængden af mikroorganismer på slimhin­derne begrænses af den stadige fornyelse og afskalning af epitelet, kan store mængder ophobes uforstyrret på tænderne

Supragingival plaque

På tændernes glatte flader starter plaquedannelse med, at der på den nyrensede emalje straks dannes en biofilm (pellikel), og der­efter sker der en selektiv adsorption til den erhvervede pellikel af visse bakterier fra saliva, mest streptokokker og actinomyces. Ud fra disse første, spredte bakterier dannes stadig større klumper ved at flere kommer til fra spyttet og sætter sig fast på de første på grund af en udpræget tendens til sammenklumpning (aggregation). Klum­perne vokser også ved formering af bakte­rierne. De ligner i begyndelsen kolonier på en agarplade og kaldes for plaquekolo­nier, men de indeholder helt fra starten en blanding af forskellige bakteriearter.

Efterhånden vokser plaquekoloniernes stør­relse og antal, så de smelter sammen til en sammenhængende belægning. Selv efter en grundig tandbørstning eller tandrens­ning kan der sidde bakterier tilbage i små revner og fordybninger i tandoverfla­derne. Vækst af disse efterladte bakterier bidrager også til plaquedannelse.

Bakterierne sidder fast på tænderne med flere forskellige mekanismer.

Adsorptionen kan ske ved, at nogle bakteriers cellevæg­ge har en særlig affinitet til pelliklens glykoprotein, mens andre kan sidde fast på glatte overflader ved hjælp af EPS, som de danner ud fra sakkarose.

Aggregationen kan skyldes en direkte sammenbinding af forskellige bak­teriearters celler ved hjælp af deres cellevægge. Medvirkende er desuden pro­teiner fra saliva eller gingivalekssudat Både glykoproteiner, albumin og immunglo­buliner er påvist i plaque og kan aggre­gere bakterier.

EPS kan også forårsage aggregation. Det er meget individuelt forskelligt, hvor hurtigt plaque dannes og i hvor store mængder. Plaque dannes hurtigst på ru tand­overflader og fyldninger og hos patienter med gingivitis, idet gingivalekssudat og bakterier i tandkødslommerne fremmer pla­queudviklingen.

De første afsæt af bakterier på pellikel tabes let. Beskyttelsen af bakterierne er væsentlig; fx glatte flader versus furkaturer.

Gingivitis fremmer plaquedannelseshastigheden

Hvis tænderne rengøres om­hyggeligt hver dag, bliver tandkødet sundt, og plaque dannes forholdsvis langsomt. I reglen ses plaquekolonier fra få timer til 1-2 døgn efter tandbørstning, og sammenhæn­gende plaque ses efter 1-3 døgn.

Mens pelliklen dækker alle tandflader, er plaquens udbredelse begrænset til områ­der, som er beskyttet mod gnidning fra fø­de, læber, kind og tunge. Plaquedannelsen sker mest uforstyrret langs gingivalranden approksimalt, facialt og lingualt.

Hvor langt koronalt man finder plaque afhænger af, hvordan den mekaniske påvirkning fra føde og muskler er. Således kan kraftig tyg­ning af hård føde (æbler, rå gulerødder) i nogen grad hæmme udbredelsen i okklusal ret­ning på facial- og lingualflader, men påvir­ker ikke plaquedannelsen approksimalt og gingivalt.

Kraftig tygning og stærk spytse­kretion i forbindelse hermed kan nok frem­skynde fjernelsen af madrester, men fjerner ikke plaque.

Subgingival plaque

Subgingival plaque kan dannes ved ned­vækst af supragingival plaque i tandkøds­lommen, så de to former udgør en sammenhæn­gende belægning på tanden. I den apikale del har plaquen dog ofte en løsere struktur, og mange bakterier ligger mellem epitel og tand uden egentlig at hænge fast. I dybe pa­tologiske pocher ser man desuden spredte ko­lonier, som synes opstået ved at enkelte bakterier eller små klumper er trængt længere apikalt.

Ved dybe pocher kan der ske en invasion af bakterier i rodens dentintubuli. Selv efter omhyggelig depuration vil vækst fra disse kolonier i dentintubuli medfører en hurtig rekolonisation af pochen.

Sammenhæng mellem plaque og inflammation

Ved komplet plaquefjernelse efter 2dg/48h forhindres gingivitis. Plaquedannelse starter approximalt præ-&molarer. Derefter approximalt ved alle tænder. Til slut facialt. Facialflader har mindste plaquemængde. Mindst centraler i OK. Generelt: Højest antal bakterier approximalt. Flere bakterier facialt end lingualt. Flere posteriort end anteriort.

Billedet viser plaque på brugt tandtråd

 

Billedet viser plaque på et brugt tandbørstehår

 

Gingivitis – tandkødsbetændelse

 

Større ansamlinger af plaque langs gingival randen fører til gingivitis og en anden sammensætning af plaquefloraen. Først og fremmest finder man nu et øget antal gram-negative og anaerobe bakterier, idet Bacteroides og Fusobacterium prolifererer. Streptococcus og Actinomyces arter dominerer stadig blandt de gram-positive fakultative bak­terier.

Ved sund gingiva findes få bakte­rier, og det er næsten udelukkende gram-positive kokker, men ophører rensning af gingivalområdet, udvikler plaquen sig:

I første fase ses et øget antal gram-positive kokker, mange gram-positive stave, og nogle få gram-ne­gative kokker og små stave.

Efter 2-4 dage optræder i anden fase af plaque-dannelsen desuden filamenter og gram-negative lange stave;

og efter 7-10 dage er plaquen ud­viklet til tredje fase, hvor der yderlige­re findes gram-negative, buede stave (spiriller) og spirokæter.

Marginal parodontitis

Samtidig med overgangen til parodonti­tis med tab af epitelfæste og dermed pa­tologisk fordybede pocher ses en glidende overgang til en bakterieflora, som karak­teristisk er rig på anaerobe bakterier. Det drejer sig b1.a. om spirokæter, som i almindelighed ikke kan dyrkes i laborato­riet, men ses i mikroskopet. Spirokæterne findes i de dybe dele af pocherne i stort set alle tilfælde af fremskreden parodon­titis. Desuden findes forskellige arter af Fusobacterium, Bacteroides og andre gram–negative stave. Der kan være ganske store variationer mellem plaqueflo­raen hos forskellige personer med parodon­titis og selv mellem floraen i forskellige pocher hos samme person med samme kliniske billede. Det afspejler måske, at der er tale om en vekslen mellem progression og remission af sygdommen med henholdsvis nedbrydning og genopbygning af epitelfæ­stet.

Juvenil parodontitis (JP)

Juvenil parodontitis JP er en sygdom hos unge mennesker, som er karakteriseret ved hurtigt tab af epitelfæste og vertikalt svind af alveoleknogle. Ved overordentlig omhyggelig mundhygiejne forsvinder sympto­merne, og det er naturligvis et godt tegn på, at sygdommens årsag er plaquebakteri­er, selv om der karakteristisk ikke ses store plaquemængder som ved kronisk margi­nal parodontitis.

Ved dyrkning af plaquen finder man o­vervejende forskellige gram-negative stave.

 

Actinobacillus actino­mycetemcomitans (A.a.) & JP

Nogle mener, at Actinobacillus actino­mycetemcomitans, forkortet A.a. , (reklassificeret som Aggregatibacter actinomycetemcomitans i 2006) er særlig vigtig, blandt andet fordi patienter med juvenil parodon­titis JP har en signifikant forøget antistof­titer mod denne bakterie. Hos forsøgsdyr fremkalder den parodontitis med kraftigt alveolært knoglesvind. Lipopolysakkarid LPS fra dens cellevæg fører til knogleresorp­tion i vævskultur. LPS virker som antigen[1] kraftigt stimulerende på antistofdannelsen.

Og endelig danner nogle stammer af denne bakterie et leukotoksin, som dræber både polymorfkernede neutrofile granulocytter PMN og monocytter. Det er for­modentlig dette leukotoksin, der er årsag til, at man kan påvise en nedsat respons på kemotoksiske stimuli og nedsat evne til fagocytose hos leukocytter fra pati­enter med juvenil parodontitis JP.

Akut Nekrotiserende Gingivitis (ANG)

Denne sygdoms ætiologi er endnu et åbent spørgsmål. Man ved ikke med sikker­hed, om den skyldes ændret resistens hos mennesket, en hypersensibilitetsreaktion, en særlig sammensætning af plaquen, op­træden af en eller flere specielt patoge­ne bakterier, eller måske en kombination af disse fænomener. Der er tilsyneladende en synergistisk virkning af fusobakterier og spirokæter, idet de to bakteriearter sammen gav an­ledning til en kraftigere inflammation end enkeltvis.

Yderligere findes der i plaque ved fremskreden og kraftig gingivitis også talrige spirokæter og fusobakterier. Det er karakteristisk, at der ved ANG findes en invasion af plaquebakterier, navn­lig spirokæter, i gingivas epitel og bindevæv. Normalt findes bakterierne uden for epitelet, men ved denne sygdom sker en indtrængen i vævet. Spirokætere er også fundet i alveoleknogle ved ANG

Billedet viser en skematisk illustration af en Spirokæter


[1]antigen : Stof som ved indførsel i organismen fremkalder antistoffer.

 

Smertestillende medicin og blodprop

Smertestillende piller til tand-smerter kan give årsag til blodpropper ved højdosis brug i over 60 dage

Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, eller Voltaren 

– under bla. de navne kender vi de såkaldte NSAID-lægemidler.

Nonsteroidal-Anti-Inflammatory-Drug-NSAID

Men selvom de smertestillende piller er vidt udbredte, er de langt fra ufarlige, hvis de anvendes i mere end 60 dage.

Risikoen for at få blodpropper i benene eller lungerne fordobles nemlig, når man spiser NSAID-præparater i mere end 60 dage, viser en større dansk undersøgelse fra Aarhus Universitet offentliggjort i 2012.

NSAIDs er en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Non-steroidal betyder, at de ikke indeholder steroider eller kortikosteroider, som for eksempel prednisolon og kortison. Stofferne modvirker hævelse, smerte, ømhed, rødme og bevægelsesindskrænkning ved betændelse. Dette kaldes anti-inflammatorisk effekt. NSAIDs er ikke antibiotika, det vil sige, at NSAIDs ikke hjælper mod infektioner fremkaldt af bakterier.




Det nye i den danske undersøgelse er, at den viser, at patienter, som tager NSAID-medicin i høj dosis i mere end 60 dage, er i øget risiko for at få blodpropper i benene eller i lungerne.

90.586 personer undersøgt i denne nye dansk undersøgelse. I undersøgelsen er gennemgået data på samtlige danskere, som blev indlagt med en blodprop i benene eller lungerne i perioden mellem 1999 og 2006.

Hver eneste af de 8.368 blodpropspatienter blev herefter sammenlignet med oplysninger fra en kontrolgruppe, som bestod af 10 tilfældigt udvalgte personer af samme alder og køn som blodpropspatienten. Dermed har forskerne gennemgået data på i alt 90.586 personer.

 

-Undersøgelsen viste, at de, som tager NSAID-præparater, fordobler deres risiko for at få en blodprop i benene eller lungerne. Der ser altså ud til at være en klar sammenhæng mellem NSAID-præparaterne og udviklingen af denne her type blodpropper. Der findes mange forskellige typer af NSAID-præparater, som kan tages for alt fra hovedpine til alvorlige gigtsygdomme. Risiko gælder alle præparater. Ifølge den nye undersøgelse er der ikke bestemte typer NSAID-medicin man bør holde sig fra, hvis man vil forebygge blodpropper i ben eller lunger. Derudover anbefales, at patienter med hjerteproblemer overhovedet ikke tager de her præparater, og generelt bør man tage dem i lavest mulig dosis og i kortest mulig tid.


Forfatter: Jakob Kihl, tandlæge



Kilde:

Coeliac disease and risk of venous thromboembolism: a nationwide population-based case-control study. Br J Haematol.

2012 May;157(4):499-501. doi: 10.1111/j.1365-2141.2012.09030.x. Epub 2012 Feb 1.

Johannesdottir SA, Erichsen R, Horváth-Puhó E, Schmidt M, Sørensen HT Non-steroidal anti-inflammatory drug use and risk of venous thromboembolism.

J Thromb Haemost. 2011 Jul;9(7):1326-33. doi: 10.1111/j.1538-7836.2011.04354.x.

Schmidt M, Christiansen CF, Horváth-Puhó E, Glynn RJ, Rothman KJ, Sørensen HT.

Probiotikum, ProlacSan® 

Probiotikum | ProlacSan®

Naturlige bakterier til bekæmpelse af tandsygdomme som fx parodontitis, caries mv.

Det har længe været kendt, at bakterier er årsag til de fleste tandsygdomme som fx parodontitis og caries.

Plaque (bakteriebelægninger) på tandoverflade.
©Tandlæge Jakob Kihl
Plaque (bakteriebelægninger) på tandoverflade.
©Tandlæge Jakob Kihl

Behandling af parodontitis (parodontose)

Tandlægen har imidlertid overvejende været nødt til kun at behandle følgeskaderne. Forebyggende har tandlægen foretaget tandrensninger, der dokumenteret er den bedste behandling mod parodontitis (se figur).

Forskel – eller mangel på samme – mellem kirurgisk behandling og tandrensning ved tandkødslommer op til 3mm .
Forskelle – eller mangel på samme – mellem forskellige kirurgiske behandlinger og tandrensning ved behandling af tandkødslommer (pocher) op til 6mm
Forskelle mellem forskellige kirurgiske behandlinger og tandrensning ved behandling af tandkødslommer (pocher) over 7mm over 5 år

Måling af tandkødslommer, pochemål (probing), og dermed størrelsen af parodontitis, angives før behandling og helt op til 5 år efter behandling.
Der er sammenlignet effekt af rensning med tandrensnings instrumenter:
(RPL & CUR)
og operation, hvor tandkød fjernes kirurgisk:
(MWF & PEL).
Der sammenlignes tandkødslommer (sites) på 1-3mm, 4-6mm og over 7mm.


Det skal bemærkes at der er ingen signifikant forskel efter 3 år.

Med andre ord er rensning med tandrensningsinstrumenter lige så effektiv som kirurgi.

(Ramfjord SP, Caffesse RG, Morrison EC, Hill RW, Kerry GJ, Appleberry EA, Nissle RR, Stults DL. 4 modalities of periodontal treatment compared over 5 years. J Clin Periodontol. 1987 Sep;14(8):445-52. doi: 10.1111/j.1600-051x.1987.tb02249.x. PMID: 3308969.)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3308969/

(Roxanne A. LowenguthGary Greenstein. Clinical and microbiological response to nonsurgical mechanical periodontal therapy. Periodontology 2000, Vol. 9, 1995, pp 14-22.)

(Niklaus P. Lang (Editor)Jan Lindhe (Editor) Clinical Periodontology and Implant Dentistry, 2 Volume Set, 6th Edition, Wiley-Blackwell, April 2015)

Da kirurgisk bortskæring af tandkød med kniv eller laser også giver bivirkninger som smerte, føderester mellem tænderne, ukontrollerbar ardannelse og følsomme tandhalse, er der absolut ingen grund til en meget dyr behandling, der ikke giver nogen afgørende forskel eller fordel.

I forhold til omkostningerne (økonomi, smerte og ubehag) giver behandling af parodontitis med kirurgi (operation, laser mv.) ikke patienten et mindre problem end det patienten oprindeligt kom med.

Sammenlignet med den langt billigere og mindre smertefulde grundige rensning af tænder opnås på den lange bane samme effekt og mindre bivirkning.

Bakterier og tandsygdom

Sammenhæng mellem bakterier og fx parodontitis og caries er derimod 100% indiskutabel!

Ingen bakterier – ingen parodontitis eller caries, men munden er kun steril ( dvs. helt uden bakterier ) i fostertilstanden og allerede fra fødslen er munden befolket af bakterier, så derfor er bakterie arten (typen) væsentlig for fare for udbrud af fx parodontitis og caries.

Kroppens forsvar mod bakterier kan reagere forskelligt, og dermed kan udbrud i munden af fx parodontitis variere fra person til person.

Antibiotikum / antibiotika

Brug af antibiotika kan ikke anbefales. Læs mere her

Bakterie art ( type af bakterie )

Sammenhæng mellem bakterie art (type) i munden og fx parodontitis og caries er meget relevant.

Konkurrence mellem bakterier om “den ledige stilling”

Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Biofilm er instrumentet for udvikling af caries, tandkødsbetændelse og parodontitis, men man kan dog ikke ud fra sammensætningen af bakterier præcist sige, hvor alvorligt fx parodontitis vil udvikle sig til. Hertil er der mange andre faktorer, der spiller ind ( fx diabetes, tobak, immunforsvar, tandlægebesøg med tandrensninger m.fl. ).

Det er dog givet, at uden skadelige bakterier i biofilmen udvikler man ikke parodontitis, caries mv.

Det er derfor naturligt at prøve at erstatte skadelige bakterier med gavnlige bakterier.

Biofilm på tandoverflade 1 dag gammel. 1μm angivet.

Der har indtil marts 2013 været fokuseret på to mulige påvirkninger af den bakteriefyldte biofilm (se foto):

  • Reduktion af bakteriernes vækstbetingelser ved mekanisk fjernelse af bakteriebelægninger (plaque) ved hjælp af rensning med tandrensningsinstrumenter
  • Reduktion af antallet af bakterier ved hjælp af antibiotikum, kemikalier ( fx klorhexidin ), kirurgisk laser, ozon og senest FotoSan® 

Fra marts 2013 er en ny metode været mulig i privat tandlægepraksis :

  • Bacterial Replacement Theray (BRT) ved anvendelse af et probiotikum : ProlacSan®

Probiotikum

Pro-biotikum, modsat anti-biotikum, er levende bakterier.

Probiotikum klargjort med sterilt saltvand til brug i munden
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Probiotikum defineres jfr. WHO som :

# Probiotikum er defineret som levende bakterier, der uden bivirkninger kan indtages og som har gavnlige helbredseffekter.

Probiotikum er levende bakterier sunde for værtsorganismen. Ifølge den aktuelt vedtagne definition af FAO / WHO, er probiotikum: “Levende mikroorganismer, som, når det gives i passende mængder, kan give en sundhedsmæssig fordel på værten”. Mælkesyre bakterier (LAB) og bifidobakterier er de mest almindelige typer af mikrober, der anvendes som probiotikum. Probiotikum er almindeligt indtaget som en del af gærede fødevarer med specielt tilsat aktiv levende kulturer, som i fx yoghurt eller som kosttilskud.

I 1994 udnævnte WHO probiotikum som det næst-vigtigste fremtidige immunforsvar set i lyset af at antibiotika (flertal) ( ental: antibiotikum ) forventes at blive virkningsløse på grund af udbredt resistens mod antibiotika.

Etymologisk er probiotikum sammensat af det latinske ”pro”(“for”) og den græske adjektiv”βιωτικός”(biotiske), sidstnævnte er afledt af navneordet”βίος”(BIOS, “liv”).

Probiotikum virker bl.a. ved at :

  • Konkurrencehæmme de skadelige bakterier i munden på
    • levevilkår
    • plads
    • næringsstoffer
  • Afgive bakteriedræbende stoffer overfor fremmede bakterier

Metoden er kendt ved fx behandling af følgevirkninger efter behandling med antibiotikum, hvor der skal indtages uskadelige bakterier for at normalisere maven. Som eksempler på probiotikum anvendt til dette, kan nævnes ParaGhurt® og Idoform®. Disse har dog ingen virkning i mundhulen.

ProlacSan®

ProlacSan® er et probiotikum udviklet i Danmark og har dokumenteret positiv effekt i munden.

ProlacSan® består af 2 bakteriestammer udvalgt blandt 600 mulige bakteriestammer. Et biotekfirma, specialiseret i probiotikum, begyndte i 2006 at udvælge de bedste potentielle bakteriestammer til mundhulen ud fra 600 bakteriestammer, som derefter blev dyrket med prøver fra mennesker med top tand og tandkød status.

For at opnå optimale egenskaber blev der valgt to bakteriestammer, specifikke serotyper af

  • Lactobacillus brevis
  • Lacotobacillus plantarum

Der begge har  nedenstående egenskaber :

  • Ingen bivirkninger
  • Ingen allergisk reaktion
  • Ingen smerte
  • God modstandskraft overfor mundskyllemidler inklusive tandpasta
  • God klæbeevne til slimhinde, tandkød, tandkødslomme og tandoverflader i mundhulen
  • Gode konkurrence egenskaber mod kendte skadelige bakterier
  • Dræbende egenskaber mod kendte skadelige bakterier
  • Ingen eller meget lav syre produktion ( modsat kendte mundhulebakterier )
  • Ingen produktion af ildelugtende svovlprodukter ( modsat effekten fra kendte mundhulebakterier kendt som “dårlig ånde” )

Hvordan skal ProlacSan® anvendes?

  • Først skal bakteriebelægninger i munden reduceres mest muligt med rensning af tænder og efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan®
  • Umiddelbart derefter indgives aktiveret ProlacSan® i tandkødslommen
  • Mellem 1 til 3 måneder vedligeholdes den nye bakterieflora med supplerende sugetablet 1 gang dagligt, typisk om morgenen efter tandbørstning
ProlacSan© probiotikum som supplerende sugetablet
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Hvad koster ProlacSan®?

Ved behandling i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD).

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Tand behandling med FotoSan 630 ®, lysaktiveret desinfektion (LAD)
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Behandling er uden bivirkninger eller smerte.
Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad:
Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.
Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.
Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan® : Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.
Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan® : 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

FotoSan 630 ® lysaktiveret desinfektion: Udgangseffekt 2000 til 4000 mW/cm2
Bølgelængdespektrum 620 til 640 nm
©Tandlæge Jakob Kihl

Klinik hygiejne

Ingen tandklinik er bedre end sin hygiejne!

-Sterilitet er et absolut begreb, dvs. en genstand er enten steril eller usteril, den kan ikke være mere eller mindre steril.

 

Alle instrumenter autoklaveres og blæses i sugeskab efter brug mellem hver patient, således at der altid anvendes helt ny rengjorte instrumenter.

Sugeskab sikrer arbejdsmiljø og luften indendørs mod partikelforurening.

Indledende desinfektion

Desinfektion gennemføres ved varmedesinfektion, fordi det er sikrest, billigst og mest miljøvenligt, både med hensyn til arbejdsmiljø og det eksterne miljø.

Desinfektion med varme foregår af sikkerhedshensyn i et lukket system i en specielt indrettet Miele opvaskemaskine.

Processen indledes med afskylning af instrumenterne med koldt vand og rengøring med opvaskemiddel.

Herefter desinficeres instrumenterne med hedt vand ved 90ºC i 1 min, 85ºC i 3 min eller 80ºC i 10 min, hvorefter de tørres.

Det forhold, at opvaskemaskinen kombinerer rengøring, desinfektion og tørring, reducerer min håndtering af brugte instrumenter, og herved mindskes smitterisikoen.

Sterilisation

Ved sterilisation forstås en proces, der frembringer en tilstand uden levedygtige mikroorganismer.

For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges.

I Danmark er det officielle krav til steriliserede artikler, at der skal være mindre end én formeringsdygtig mikroorganisme pr. én million steriliserede produktenheder.

Med denne store sikkerhedsmargin kan man i praksis regne med, at alle tilstedeværende mikroorganismer dræbes ved sterilisation.

Sterile instrumenter skal anvendes ved ethvert invasivt indgreb.

Ethvert instrument skal steriliseres efter brug for at hindre overførsel af smitte fra den ene patient til den anden ; også kaldet “krydsinfektion”.

Metoder til sterilisation

Mikroorganismer kan dræbes med varme eller ved bestråling (fysiske metoder) samt med visse gasarter (kemiske metoder).

Mikroorganismer i luft og væsker kan tillige fjernes ved filtrering. Sterile artikler kan fremstilles med alle disse metoder.

På tandklinikken udføres sterilisation med varme, nemlig ved autoklavering.

Autoklavering

Her i sterilisationen på Ulrikkenborg Plads anvendes autoklavering efter DS 2451-12 og kontrol af sterilisationen med DS/EN ISO 11140-3

Autoklavering foregår ved hjælp af mættet vanddamp under tryk i en autoklave. Da bakteriesporer ikke dræbes ved kogning (100ºC), benytter man vanddamp ved temperaturer på 121ºC eller mere. Jo højere vanddampens temperatur skal være, jo større bliver trykket. Almindeligvis autoklaveres ved 121ºC og 1 atmosfæres overtryk i mindst 15 minutter eller ved 134ºC og 2 atmosfæres overtryk i mindst 3 minutter. Afhængig af instrumentype køres typisk 15 minutters eller 45 minutters cyklus.

Der er ingen krav til, hvilken autoklave der skal anvendes på en tandklinik, men hér på klinikken på Ulrikkenborg Plads anvendes ikke de almindelige dampautoklaver (Type N (almindelige dampautoklaver)Autoklave uden vakuum), men en autoklave med vacuum: Type B (autoklave med vakuum), hvorved alle vanddråber med mulige bakteriesporer evakueres under autoklaveringen. Der anvendes en autoklave af mærket Melag 40B+, hvor temperatur og tryk nøje overvåges af computer og enhver afvigelse registreres og giver en alarm. Efter hver kørsel logføres et resultat, således at sikkerhed for sterilisation kan kontrolleres.

 

 

Kontrol med stregkode

For at opfylde dette krav skal instrumenterne steriliseres i en passende indpakning, hvori de kan opbevares sterilt, til de skal bruges. De steriliserede instrumenter registrerer vi hér på Ulrikkenborg Plads med stregkodning.

Dette system er udviklet unikt for tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads.

Denne ekstra kontrol er vigtig, idet fx en autoklavpose forseglet med tape er holdbar mod indtrægning af bakterier i kun én måned, og en pose som er forseglet med svejsning er holdbar i kun seks måneder.

Det er derfor vigtigt altid at have overblik i sin instrumentstyring, om instrumentet helt sikkert er sterilt.

Mikroorganismer kan som bekendt ikke ses på en pose, hverken udenpå eller indvendig.

Ved tandbehandling bør man kun anvende instrumenter, som kan steriliseres og ikke har ligget og blevet forurenede, eller sterile engangsartikler.

Hermed udelukkes enhver mulighed for krydsinfektion, dvs. overførsel af mikroorganismer fra den forrige patient i tandlægestolen.

Bakterieafvisende maling

Derudover er en vigtig forudsætning for hygiejnen ved tandlægestolen, at hele klinikken er så ren som muligt.

Derfor er kontaktflader som fx. døre og dørhåndtag malet med mikro poretæt maling, hvorved belægningsdannelse med mikroorganismer i fx. fingeraftryk og håndaftryk modvirkes. Læs mere.

Dørhåndtag er fjernet ved gennemgangsdøre og den meget rengørings nemme maling er anvendt, hvor det er muligt og en potentiel risiko måtte foreligge.

Som eksempel på nødvendigheden af øget hygiejne standard på tandklinikken kan nævnes, at multiresistente stafylokokker (MRSA) spredes i samfundet og dermed er dette en risiko mellem patienter og personale på en tandklinik. I Danmark ses i disse år en stigende forekomst af multiresistente stafylokokker (methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), og som noget nyt optræder hovedparten af tilfældene nu hos personer uden for hospitalerne. Det betyder, at der er forøget risiko for, at MRSA forekommer og kan spredes blandt patienter og personale på landets tandklinikker (Tandlægebladet 2012 | 116 | nr. 13). De nyeste tal fra 2011 viser det højeste antal af nye tilfælde af MRSA i Danmark i mere end 25 år, i alt 1.294 tilfælde. Læs mere

Derfor har hygiejnen både ved tandlægestol men netop også resten af klinikken en meget høj prioritet på Ulrikkenborg Plads.

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Behandling af tandsygdomme forårsaget af mikroorganismer

med lysaktiveret desinfektion 

-De fleste sygdomme og problemer i mund og tænder skyldes mikroorganismer.

Indtil nu har tandlægens behandling tidligere været begrænset til at dæmme op for de skader, som mikroorganismerne har medført. I svære tilfælde har tandlægen ordineret anti – biotikum (flertal: anti-biotika). Mest kendte anti-biotikum er penicillin.

Et anti-biotikum er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på bakterier. Problemet med et antibiotikum er, at det påvirker hele kroppen, kun virker på enkelte bakterier, ikke virker på virus, kan medføre en allergisk reaktion, og kan helt ophøre med at virke som følge af resistens. Overdreven eller forkert brug af antibiotikum kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere det pågældende antibiotikum, hvilket fører til antibiotikum-resistens. Resistens mod antibiotikum er et stigende problem hvor fx en livstruende sygdom som lungebetændelse i nogle tilfælde ikke kan behandles med antibiotikum.

Derfor er begrænsning af brugen af antibiotikum meget vigtig.

https://sum.dk/temaer/antibiotikaresistens

Udviklingen i antibiotikaforbruget Danmark har dog alligevel været et stigende forbrug. Der er grund til at være opmærksom, for med det øgede forbrug skabes der også øget antibiotikumresistens.

Ethvert brug af antibiotikum vil selektere – udvælge – de bakterier, der enten naturligt er resistente eller som på en eller anden måde har tilegnet sig resistensegenskaben. I munden har et antibiotikum også begrænset effekt, idet antibiotikum givet som piller efter absorption i tarmen kun kan komme frem til bakterierne via blodbanen. Typisk sidder de skadelige bakterier indkapslet i beskyttende biofilm i rodkanaler, hvor der efter tandnervens død ikke længere er blodforsyning, eller som plaque i tandkødslommer eller caries angreb, der ligeledes er uden for rækkevidden af antibiotikum.

Hvis man omvendt kunne opfinde en metode, der på ufarlig vis kunne slå alle bakterier ihjel lokalt i munden og derefter fylde den ledige plads op med uskadelige bakterier ?

Metoden til slå alle bakterier ihjel med lys er allerede kendt fra fx fødevare industrien, hvor æbler og kød bliver overflade desinficeret med lys.

I kombination med mekanisk rensning og toluidinblå beskadiges først den beskyttende biofilm, hvorefter alle typer mikroorganismer slås ihjel, idet lysaktiveret desinfektion udover bakterier modsat anti-biotikum også slår virus, svampe protozoer mv. ihjel.

Modsat laser er lys aktiveret desinfektion med FotoSan630® uskadelig for det omgivende væv og smertefri.

Princippet bag lys aktiveret desinfektion er et samspil mellem en rød lyskilde og lysfølsom blå væske. Den blå væske vi anvender er tilsat toluidinblå, der dels binder sig til overfladen af bakterierne, dels optager energi fra det røde lys, hvorefter den optagne energi påvirker tilstedeværende ilt (O²), der spaltes og virker stærkt reaktivt på alle mikroorganismers cellevægge, både bakterier, svampe og virus.

Tand behandling med FotoSan 630 ®, lysaktiveret desinfektion (LAD)
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Efter FotoSan630® desinfektion med lys ifm rodbehandling foretages rodfyldning, nu hvor bakterier i rodkanal er maximalt reducerede (mere end ved skylning med desinfektionsmiddel alene). I tilfælde med Herpes angreb, hvor FotoSan630® modsat antibiotikum også dræber virus, er behandlingen færdig.

I tilfælde med parodontitis (parodontose) eller caries vil der uundgåeligt komme bakterier igen efter desinfektion med lys. Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Behandling med FotoSan 630 ® lys aktiveret desinfektion opfølges ved parodontitis (parodontose) og caries med supplerende tilførsel af pro-biotikum (ProlacSan®).

Læs mere om probiotikum.

Probiotikum klargjort med sterilt saltvand til brug i munden
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Hvad koster behandling med FotoSan®/ProlacSan®?

På tandklinik i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD).

Behandling er uden bivirkninger eller smerte.

Behandling af Herpes virus: Pris 148.00 kr.

Lys desinfektion af rodkanal: Pris 243.00 kr.

Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad: Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.

Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.

Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan®:

Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.

Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan®: 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)

ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

ProlacSan© probiotikum som supplerende sugetablet
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Tand-tråd-stik-flaskerenser

 

Interdental-børste (flaskerenser) eller tand-stik eller tand-tråd !!?

  • Ved parodontitis anbefales interdentalbørste (flaskerenser) til kindtænder. Den kan fjerne belægninger i rodfurer, som findes på alle kindtænder. Den skal bruges fra begge sider.
  • Tandstikkere er nemme at bruge, men fjerner ikke belægninger i hulrum og kan skade et normalt tandkød.
  • Et normalt tandkød, hvor tandkødet ikke har trukket sig tilbage, har det bedst ved brug af tandtråd, der er mere effektivt og billigere at bruge end tandstikkere. Til gengæld skal man lære sig kunsten.

 

 

Tandtråd  tages som et ca. 30 cm langt stykke. Dette foldes i hver ende fast om pegefingrene. Med tommelfingre styres med let hånd igennem kontaktpunktet mellem tænderne. Til de bagerste kindtænder kan skiftes fra tommelfingre. Det er vigtigt ikke bare at gå lige ned og op. Drej rundt om hjørnet, hvorved alle belægninger fjernes ( se illustration ovenfor ).

 

Hvis man har vilje til at lære det, er det så nemt, at selv en to årig kan lære det!

2024 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk