Skip to content

Translate with Google:

Måned: marts 2017

Probiotikum, ProlacSan® 

Probiotikum | ProlacSan®

Naturlige bakterier til bekæmpelse af tandsygdomme som fx parodontitis, caries mv.

Det har længe været kendt, at bakterier er årsag til de fleste tandsygdomme som fx parodontitis og caries.

Plaque (bakteriebelægninger) på tandoverflade.
©Tandlæge Jakob Kihl
Plaque (bakteriebelægninger) på tandoverflade.
©Tandlæge Jakob Kihl

Behandling af parodontitis (parodontose)

Tandlægen har imidlertid overvejende været nødt til kun at behandle følgeskaderne. Forebyggende har tandlægen foretaget tandrensninger, der dokumenteret er den bedste behandling mod parodontitis (se figur).

Forskel – eller mangel på samme – mellem kirurgisk behandling og tandrensning ved tandkødslommer op til 3mm .
Forskelle – eller mangel på samme – mellem forskellige kirurgiske behandlinger og tandrensning ved behandling af tandkødslommer (pocher) op til 6mm
Forskelle mellem forskellige kirurgiske behandlinger og tandrensning ved behandling af tandkødslommer (pocher) over 7mm over 5 år

Måling af tandkødslommer, pochemål (probing), og dermed størrelsen af parodontitis, angives før behandling og helt op til 5 år efter behandling.
Der er sammenlignet effekt af rensning med tandrensnings instrumenter:
(RPL & CUR)
og operation, hvor tandkød fjernes kirurgisk:
(MWF & PEL).
Der sammenlignes tandkødslommer (sites) på 1-3mm, 4-6mm og over 7mm.


Det skal bemærkes at der er ingen signifikant forskel efter 3 år.

Med andre ord er rensning med tandrensningsinstrumenter lige så effektiv som kirurgi.

(Ramfjord SP, Caffesse RG, Morrison EC, Hill RW, Kerry GJ, Appleberry EA, Nissle RR, Stults DL. 4 modalities of periodontal treatment compared over 5 years. J Clin Periodontol. 1987 Sep;14(8):445-52. doi: 10.1111/j.1600-051x.1987.tb02249.x. PMID: 3308969.)

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/3308969/

(Roxanne A. LowenguthGary Greenstein. Clinical and microbiological response to nonsurgical mechanical periodontal therapy. Periodontology 2000, Vol. 9, 1995, pp 14-22.)

(Niklaus P. Lang (Editor)Jan Lindhe (Editor) Clinical Periodontology and Implant Dentistry, 2 Volume Set, 6th Edition, Wiley-Blackwell, April 2015)

Da kirurgisk bortskæring af tandkød med kniv eller laser også giver bivirkninger som smerte, føderester mellem tænderne, ukontrollerbar ardannelse og følsomme tandhalse, er der absolut ingen grund til en meget dyr behandling, der ikke giver nogen afgørende forskel eller fordel.

I forhold til omkostningerne (økonomi, smerte og ubehag) giver behandling af parodontitis med kirurgi (operation, laser mv.) ikke patienten et mindre problem end det patienten oprindeligt kom med.

Sammenlignet med den langt billigere og mindre smertefulde grundige rensning af tænder opnås på den lange bane samme effekt og mindre bivirkning.

Bakterier og tandsygdom

Sammenhæng mellem bakterier og fx parodontitis og caries er derimod 100% indiskutabel!

Ingen bakterier – ingen parodontitis eller caries, men munden er kun steril ( dvs. helt uden bakterier ) i fostertilstanden og allerede fra fødslen er munden befolket af bakterier, så derfor er bakterie arten (typen) væsentlig for fare for udbrud af fx parodontitis og caries.

Kroppens forsvar mod bakterier kan reagere forskelligt, og dermed kan udbrud i munden af fx parodontitis variere fra person til person.

Antibiotikum / antibiotika

Brug af antibiotika kan ikke anbefales. Læs mere her

Bakterie art ( type af bakterie )

Sammenhæng mellem bakterie art (type) i munden og fx parodontitis og caries er meget relevant.

Konkurrence mellem bakterier om “den ledige stilling”

Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Biofilm er instrumentet for udvikling af caries, tandkødsbetændelse og parodontitis, men man kan dog ikke ud fra sammensætningen af bakterier præcist sige, hvor alvorligt fx parodontitis vil udvikle sig til. Hertil er der mange andre faktorer, der spiller ind ( fx diabetes, tobak, immunforsvar, tandlægebesøg med tandrensninger m.fl. ).

Det er dog givet, at uden skadelige bakterier i biofilmen udvikler man ikke parodontitis, caries mv.

Det er derfor naturligt at prøve at erstatte skadelige bakterier med gavnlige bakterier.

Biofilm på tandoverflade 1 dag gammel. 1μm angivet.

Der har indtil marts 2013 været fokuseret på to mulige påvirkninger af den bakteriefyldte biofilm (se foto):

  • Reduktion af bakteriernes vækstbetingelser ved mekanisk fjernelse af bakteriebelægninger (plaque) ved hjælp af rensning med tandrensningsinstrumenter
  • Reduktion af antallet af bakterier ved hjælp af antibiotikum, kemikalier ( fx klorhexidin ), kirurgisk laser, ozon og senest FotoSan® 

Fra marts 2013 er en ny metode været mulig i privat tandlægepraksis :

  • Bacterial Replacement Theray (BRT) ved anvendelse af et probiotikum : ProlacSan®

Probiotikum

Pro-biotikum, modsat anti-biotikum, er levende bakterier.

Probiotikum klargjort med sterilt saltvand til brug i munden
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Probiotikum defineres jfr. WHO som :

# Probiotikum er defineret som levende bakterier, der uden bivirkninger kan indtages og som har gavnlige helbredseffekter.

Probiotikum er levende bakterier sunde for værtsorganismen. Ifølge den aktuelt vedtagne definition af FAO / WHO, er probiotikum: “Levende mikroorganismer, som, når det gives i passende mængder, kan give en sundhedsmæssig fordel på værten”. Mælkesyre bakterier (LAB) og bifidobakterier er de mest almindelige typer af mikrober, der anvendes som probiotikum. Probiotikum er almindeligt indtaget som en del af gærede fødevarer med specielt tilsat aktiv levende kulturer, som i fx yoghurt eller som kosttilskud.

I 1994 udnævnte WHO probiotikum som det næst-vigtigste fremtidige immunforsvar set i lyset af at antibiotika (flertal) ( ental: antibiotikum ) forventes at blive virkningsløse på grund af udbredt resistens mod antibiotika.

Etymologisk er probiotikum sammensat af det latinske ”pro”(“for”) og den græske adjektiv”βιωτικός”(biotiske), sidstnævnte er afledt af navneordet”βίος”(BIOS, “liv”).

Probiotikum virker bl.a. ved at :

  • Konkurrencehæmme de skadelige bakterier i munden på
    • levevilkår
    • plads
    • næringsstoffer
  • Afgive bakteriedræbende stoffer overfor fremmede bakterier

Metoden er kendt ved fx behandling af følgevirkninger efter behandling med antibiotikum, hvor der skal indtages uskadelige bakterier for at normalisere maven. Som eksempler på probiotikum anvendt til dette, kan nævnes ParaGhurt® og Idoform®. Disse har dog ingen virkning i mundhulen.

ProlacSan®

ProlacSan® er et probiotikum udviklet i Danmark og har dokumenteret positiv effekt i munden.

ProlacSan® består af 2 bakteriestammer udvalgt blandt 600 mulige bakteriestammer. Et biotekfirma, specialiseret i probiotikum, begyndte i 2006 at udvælge de bedste potentielle bakteriestammer til mundhulen ud fra 600 bakteriestammer, som derefter blev dyrket med prøver fra mennesker med top tand og tandkød status.

For at opnå optimale egenskaber blev der valgt to bakteriestammer, specifikke serotyper af

  • Lactobacillus brevis
  • Lacotobacillus plantarum

Der begge har  nedenstående egenskaber :

  • Ingen bivirkninger
  • Ingen allergisk reaktion
  • Ingen smerte
  • God modstandskraft overfor mundskyllemidler inklusive tandpasta
  • God klæbeevne til slimhinde, tandkød, tandkødslomme og tandoverflader i mundhulen
  • Gode konkurrence egenskaber mod kendte skadelige bakterier
  • Dræbende egenskaber mod kendte skadelige bakterier
  • Ingen eller meget lav syre produktion ( modsat kendte mundhulebakterier )
  • Ingen produktion af ildelugtende svovlprodukter ( modsat effekten fra kendte mundhulebakterier kendt som “dårlig ånde” )

Hvordan skal ProlacSan® anvendes?

  • Først skal bakteriebelægninger i munden reduceres mest muligt med rensning af tænder og efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan®
  • Umiddelbart derefter indgives aktiveret ProlacSan® i tandkødslommen
  • Mellem 1 til 3 måneder vedligeholdes den nye bakterieflora med supplerende sugetablet 1 gang dagligt, typisk om morgenen efter tandbørstning
ProlacSan© probiotikum som supplerende sugetablet
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Hvad koster ProlacSan®?

Ved behandling i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD).

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Tand behandling med FotoSan 630 ®, lysaktiveret desinfektion (LAD)
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Behandling er uden bivirkninger eller smerte.
Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad:
Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.
Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.
Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan® : Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.
Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan® : 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

FotoSan 630 ® lysaktiveret desinfektion: Udgangseffekt 2000 til 4000 mW/cm2
Bølgelængdespektrum 620 til 640 nm
©Tandlæge Jakob Kihl

2024 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk