© Tandlæge Jakob Kihl | Lyngby
CBCT 3D
CBCT Cone Beam CT scanning : Hvad kan det bruges til ?
Bevægelse under CBCT optagelsen : Bevægelses artefakter
En CBCT optagelse tager typisk 4 sekunder. Enhver fotograf eller blot iPhone bruger véd, at en foto optagelse på 4 sekunder vil give et rystet foto.
Det kan ske, at patienter bevæger hovedet under en CBCT-optagelse, og optagelsen derfor må tages om. Indbygget korrektion i udstyret kan imidlertid have en positiv indflydelse på billedkvalitet og præcision.
Bevægelses artefakter
Artefakt
Artefakt betyder “kunstig dannelse”. Artefakt er et kunstigt produkt, noget som ikke findes i virkeligheden. Ordet bruges for eksempel om måleresultater som skyldes fejl ved apparatet, metodefejl eller lignende.
Hvis patienten bevæger hovedet under eksponeringen ved CBCT, kan der opstå bevægelses artefakter, som ofte forringer billedkvaliteten så meget, at optagelsen må tages om.
Dermed fordobles den strålebelastning, patienten udsættes for.
Det er derfor væsentligt, at der i CBCT software er indarbejdet en korrektion for ufrivillige bevægelser i udstyrets algoritmer med henblik på at forbedre billedkvaliteten.
På Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, har forskere gennemført en undersøgelse med det formål at klarlægge betydningen af bevægelses artefakter og korrektion herfor på den diagnostiske præcision af CBCT-optagelser af kæberne.
Der blev anvendt et robothoved, der kunne simulere tre bevægelser: nik, siderotation og rystelse. CBCT blev foretaget med fem forskellige slags udstyr, hvoraf to havde indbygget bevægelseskorrektion.
Ved brug af udstyr uden bevægelseskorrektion sås især ved nikke- og rystebevægelser en høj andel af optagelser, som var ubrugelige på grund af artefakter (22-62 %). Denne andel var nedsat ved udstyr med indbygget korrektion (18-34 %).
Den diagnostiske sensitivitet var ligeledes stærkt nedsat ved nikke- og rystebevægelser på udstyr uden korrektion, mens sensitiviteten på udstyr med korrektion lå på niveau med kontrolværdier uden bevægelser.
Forfatterne konkluderer, at den diagnostiske præcision af CBCT blev signifikant forringet som følge af bevægelses artefakter, og at indbygget korrektion for disse bevægelser havde en positiv indflydelse på billedkvalitet og diagnostisk præcision.
(Spin-Neto R, Kruse C, Kirkevang L-L, Poulsen LH, Wenzel A. Impact of motion artefact correction on diagnostic accuracy of CBCT for apical periodontitis assessment: an ex vivo pilot study. 2019. Abstract fra 22ND International Congress of DENTO-MAXILLO-FACIAL RADIOLOGY , Philadelphia, Pennsylvania, USA)
http://22ND International Congress of DENTO-MAXILLO-FACIAL RADIOLOGY
Alternative 3-D scanninger
MR scanning (MRI-billeddiagnostik)
Fordelen ved MRI (magnetic resonans imaging) er, at patienterne ikke udsættes for ioniserende stråling, og at MR-scanning giver bredere diagnostiske muligheder. Billeddannelse med magnetisk resonans (MR) anvendes inden for flere tandlæge relevante diagnostiske områder, og med øget opløsning i billederne spås metoden yderligere udbredelse. MR er røntgenmetoderne overlegen, hvad angår blødtvævsdiagnostik, men også hårdtvæv kan for nogle diagnostiske områder tolkes med en rigtighed svarende til CBCT’s. Foreløbigt er udstyret ikke færdigudviklet til brug på tandlæge klinikker, og en MR scanner kræver meget mere plads end en CBCT scanner. Verdens foreløbigt første og eneste MR-scanner til tandlægebrug ankom i 2022 til Århus Universitet. Efter fire års benhårdt arbejde er Aarhus Universitet etableret som verdens forskningscenter for ’dental-dedikeret’ MRI-billeddiagnostik.
Ultralyd (US)
Ny forskning viser, at intraorale ultralydsundersøgelser kan have et fremtidigt potentiale som supplerende diagnostisk metode hos tandlæger med forbedret billedkvalitet og specialtilpasset lydhoved for vanskeligt tilgængelige områder i mundhulen. Alle tre billeddannende undersøgelsesmetoder, beskrevet i denne artikel, kræver specielle kompetencer for at kunne anvende udstyret korrekt og tolke de resulterende billeder.
En ultralydsundersøgelse (US) er en ”real-time”, smertefri, ikke-invasiv diagnostisk metode, som benytter lydbølger frem for ioniserende stråling. US spiller en vigtig rolle i diagnostik af mange sygdomme i hoved- og halsområdet, som fx i lymfeknuder, spytkirtler, tyggemuskler, kæbeled og tunge.
