Skip to content

Translate with Google:

Kategori: Information om din sundhed

Lys aktiveret desinfektion (LAD)

Behandling af tandsygdomme forårsaget af mikroorganismer

med lysaktiveret desinfektion 

-De fleste sygdomme og problemer i mund og tænder skyldes mikroorganismer.

Indtil nu har tandlægens behandling tidligere været begrænset til at dæmme op for de skader, som mikroorganismerne har medført. I svære tilfælde har tandlægen ordineret anti – biotikum (flertal: anti-biotika). Mest kendte anti-biotikum er penicillin.

Et anti-biotikum er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende eller dræbende på bakterier. Problemet med et antibiotikum er, at det påvirker hele kroppen, kun virker på enkelte bakterier, ikke virker på virus, kan medføre en allergisk reaktion, og kan helt ophøre med at virke som følge af resistens. Overdreven eller forkert brug af antibiotikum kan forøge bakteriernes evne til at udskille eller inaktivere det pågældende antibiotikum, hvilket fører til antibiotikum-resistens. Resistens mod antibiotikum er et stigende problem hvor fx en livstruende sygdom som lungebetændelse i nogle tilfælde ikke kan behandles med antibiotikum.

Derfor er begrænsning af brugen af antibiotikum meget vigtig.

https://sum.dk/temaer/antibiotikaresistens

Udviklingen i antibiotikaforbruget Danmark har dog alligevel været et stigende forbrug. Der er grund til at være opmærksom, for med det øgede forbrug skabes der også øget antibiotikumresistens.

Ethvert brug af antibiotikum vil selektere – udvælge – de bakterier, der enten naturligt er resistente eller som på en eller anden måde har tilegnet sig resistensegenskaben. I munden har et antibiotikum også begrænset effekt, idet antibiotikum givet som piller efter absorption i tarmen kun kan komme frem til bakterierne via blodbanen. Typisk sidder de skadelige bakterier indkapslet i beskyttende biofilm i rodkanaler, hvor der efter tandnervens død ikke længere er blodforsyning, eller som plaque i tandkødslommer eller caries angreb, der ligeledes er uden for rækkevidden af antibiotikum.

Hvis man omvendt kunne opfinde en metode, der på ufarlig vis kunne slå alle bakterier ihjel lokalt i munden og derefter fylde den ledige plads op med uskadelige bakterier ?

Metoden til slå alle bakterier ihjel med lys er allerede kendt fra fx fødevare industrien, hvor æbler og kød bliver overflade desinficeret med lys.

I kombination med mekanisk rensning og toluidinblå beskadiges først den beskyttende biofilm, hvorefter alle typer mikroorganismer slås ihjel, idet lysaktiveret desinfektion udover bakterier modsat anti-biotikum også slår virus, svampe protozoer mv. ihjel.

Modsat laser er lys aktiveret desinfektion med FotoSan630® uskadelig for det omgivende væv og smertefri.

Princippet bag lys aktiveret desinfektion er et samspil mellem en rød lyskilde og lysfølsom blå væske. Den blå væske vi anvender er tilsat toluidinblå, der dels binder sig til overfladen af bakterierne, dels optager energi fra det røde lys, hvorefter den optagne energi påvirker tilstedeværende ilt (O²), der spaltes og virker stærkt reaktivt på alle mikroorganismers cellevægge, både bakterier, svampe og virus.

Tand behandling med FotoSan 630 ®, lysaktiveret desinfektion (LAD)
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Efter FotoSan630® desinfektion med lys ifm rodbehandling foretages rodfyldning, nu hvor bakterier i rodkanal er maximalt reducerede (mere end ved skylning med desinfektionsmiddel alene). I tilfælde med Herpes angreb, hvor FotoSan630® modsat antibiotikum også dræber virus, er behandlingen færdig.

I tilfælde med parodontitis (parodontose) eller caries vil der uundgåeligt komme bakterier igen efter desinfektion med lys. Da tandoverflader og tandkødslommer efter en tandbørstning eller tandrensning med det samme befolkes af bakterier igen, er det derfor meget interessant, hvis man kunne befolke tandoverflader og tandkødslommer med “gode” bakterier, der var uskadelige og ligefrem gavnlige, og som samtidigt var i stand til at udkonkurrere skadelige “farlige” bakterier.

Bacterial Replacement Therapy (BRT)

Behandling med FotoSan 630 ® lys aktiveret desinfektion opfølges ved parodontitis (parodontose) og caries med supplerende tilførsel af pro-biotikum (ProlacSan®).

Læs mere om probiotikum.

Probiotikum klargjort med sterilt saltvand til brug i munden
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Hvad koster behandling med FotoSan®/ProlacSan®?

På tandklinik i Lyngby anvendes FotoSan 630® til lys aktiveret desinfektion (LAD).

Behandling er uden bivirkninger eller smerte.

Behandling af Herpes virus: Pris 148.00 kr.

Lys desinfektion af rodkanal: Pris 243.00 kr.

Pris for behandling med FotoSan 630®/ProlacSan® vil afhænge af antal tænder og sværhedsgrad: Forudgående minimering af bakterier ved tandrensning henvises til gældende Tandlægeoverenskomst.

Efterfølgende lys aktiveret desinfektion med FotoSan 630® : Enkelt tand: Pris 150.00 kr. / op til 8 tænder: Pris 498.00 kr. / mere end 8 tænder: Pr. kvadrant Pris 498.00 kr.

Supplerende behandling med probiotikum ProlacSan®:

Pris for implementering af aktiveret ProlacSan® Pris 1904.00 kr. Dette er normalt tilstrækkeligt. I svære tilfælde vil supplerende ekstra implementering til kr. 1904.00 være nødvendig.

Opfølgende hjemmebrug af sugetabletter 1 måned 1 stk. daglig: 30 stk. ProlacSan®: 150.00 kr. (Opfølgende behandling med sugetabletter normalt kun nødvendig 1 måned / svære tilfælde op til 3 måneder)

ProlacSan® sugetabletter har dokumenteret langtidseffekt efter forbehandling med FotoSan 630® i tandkødslommer op til 5 mm dybe.

ProlacSan© probiotikum som supplerende sugetablet
©Tandlæge Jakob Kihl
Lyngby

Tand-tråd-stik-flaskerenser

 

Interdental-børste (flaskerenser) eller tand-stik eller tand-tråd !!?

  • Ved parodontitis anbefales interdentalbørste (flaskerenser) til kindtænder. Den kan fjerne belægninger i rodfurer, som findes på alle kindtænder. Den skal bruges fra begge sider.
  • Tandstikkere er nemme at bruge, men fjerner ikke belægninger i hulrum og kan skade et normalt tandkød.
  • Et normalt tandkød, hvor tandkødet ikke har trukket sig tilbage, har det bedst ved brug af tandtråd, der er mere effektivt og billigere at bruge end tandstikkere. Til gengæld skal man lære sig kunsten.

 

 

Tandtråd  tages som et ca. 30 cm langt stykke. Dette foldes i hver ende fast om pegefingrene. Med tommelfingre styres med let hånd igennem kontaktpunktet mellem tænderne. Til de bagerste kindtænder kan skiftes fra tommelfingre. Det er vigtigt ikke bare at gå lige ned og op. Drej rundt om hjørnet, hvorved alle belægninger fjernes ( se illustration ovenfor ).

 

Hvis man har vilje til at lære det, er det så nemt, at selv en to årig kan lære det!

Patient tilfredshed

Patient tilfredsheds undersøgelse

I perioden 1. august 2011 til 30. september 2012 har hver patient blevet tilbudt et link til at spørgeskema leveret af NovoPro Analytics.
Spørgeskemaet har kunnet besvares anonymt og har haft spørgsmål omkring behandling, behandler, hygiejne mv.
Tandklinikken har pr. 1. oktober 2014 ialt 5811 patienter registreret og behandler i snit cirka halvdelen årligt.


Det er derfor ikke altid muligt i dagligdagen at overskue alle patienters behov og ønsker, hvorfor patient tilfredsheds undersøgelsen fra NovoPro Analytics har været et værdifuldt værktøj til at forstå alle patienters behov ved:

Tandklinikken har løbende prøvet at tilpasse sig patienternes behov og ønsker baseret på analyserne fra NovoPro Analytics.
Det er naturligvis ikke muligt at dække alles individuelle behov, dertil er vi alle for forskellige, men analyserne har medført ændringer, som også er blevet modtaget af patienterne med stigende tilfredshed.

Se tilfredshed 2011 til 2012 på en score fra 1 point til maximum 7 point her.

Vi kan hele tiden blive bedre – og tiden ændrer sig hele tiden.

Vi prøver at holde ord og leve op til de anbefalinger, som patienterne har givet os.

En kliniks værdi står i et ret direkte forhold til patientens lyst til at blive behandlet. Og multipliceres mange gange af patientens lyst til at blive behandlet igen.
Men alle render kun efter nye “kunder”. Når man kaprer en, siger man “Tak for tilliden” , vender hende ryggen og prøver at gøre sig lækker for nogle andre!
Men det tager tid at lære dig at kende og forstå dine behov og ønsker.
Vores ambition er en langsigtet vedligeholdelse med det mål, at du skal beholde dine tænder livslangt. Derfor bruger vi vores tid på vores “brugte kunder” i stedet for at jagte nye.

Derfor er vi glade for at vores “brugte” patienter ønsker at komme her igen. Læs mere her.

Vi er pr. 1. oktober 2012 stoppet med spørgeskemaerne, da flere patienter var blevet lidt “metal trætte” af de samme spørgsmål, men vi genoptager analyserne igen senere med jævne mellemrum for at følge med i patienternes ønsker og behov, da patient og tandklinik gerne skulle være et tæt samarbejde.

2025 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk