Skip to content

Translate with Google:

Forfatter: jkadm

Vi bruger cookies

Denne cookiepolitik forklarer, hvad cookies er, og hvordan vi bruger dem.

Du kan læse denne politik hvis du vil forstå:
  1. hvad cookies er,
  2. hvordan vi bruger dem,
  3. hvilke typer cookies vi bruger,
  4. de oplysninger vi indsamler ved hjælp af cookies, hvordan disse oplysninger bruges, og
  5. hvordan man kontrollerer cookie-præferencer.
For yderligere information om, hvordan vi bruger, opbevarer og holder dine personlige data sikre, se vores politik til beskyttelse af personlige oplysninger.
Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage fra Cookie-erklæringen på denne webside.
Lær mere om, hvem vi er, hvordan du kan kontakte os, og hvordan vi behandler personlige data i vores privatlivspolitik.
Dit samtykke gælder for følgende domæner: www.jakobkihl.dk

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, der bruges til at gemme små oplysninger. Cookies gemmes på din enhed, når webstedet indlæses i din browser. Disse cookies hjælper os med at få webstedet til at fungere korrekt, gøre webstedet mere sikkert, give bedre brugeroplevelse og de sender informationer til din browser, så den kan forstå, hvordan webstedet fungerer og på baggrund af dette analysere, hvad der fungerer og hvor det muligvis skal forbedres.

Hvordan bruger vi -og de andre, disse cookies?

Som alle andre online tjenester bruger vores websted også cookies. Vi bruger både førsteparts- og tredjepartscookies til en række formål. Cookies fra første part (os selv) er for det meste nødvendige for, at webstedet fungerer på den rigtige måde. De indsamler ikke nogen af ​​dine personligt identificerbare data. De tredjepartscookies, der bruges på vores websteder, bruges hovedsageligt til at forstå, hvordan webstedet fungerer, hvordan du interagerer med vores websted og hvordan vi bedst holder vores tjenester sikre. Vi leverer ikke reklamer, men gjorde vi det er det igennem disse cookies at Google kan genkende dig.
Det er via tredjepartscookies at Google (-og de andre søgemaskiner) kan finde på at vise dig andre sider, der ligner og har nogenlunde samme indhold som vores.
Alt i alt giver cookies dig en langt bedre og forbedret brugeroplevelse -og nogle gange hjælp til at fremskynde dine fremtidige interaktioner på World Wide Web (www. )

Hvilken type cookies bruger vi?

 

De Essentielle: Nogle cookies er vigtige for, at du kan opleve den fulde funktionalitet på et websted. De giver os også mulighed for at opretholde brugersessioner og forhindre eventuelle sikkerhedstrusler. De indsamler eller gemmer ingen personlige oplysninger. Disse cookies giver dig f.eks. mulighed for at læse vores webside, på den skærm netop du bruger, på netop den browser du vælger. Uden denne type cookies, ville tekst og billeder sikkert ikke passe til din skærm.
computer Statistik: Disse cookies gemmer informationer som antallet af besøgende på webstedet, antallet af unikke besøgende, hvilke sider på webstedet der er besøgt, kilden til besøget osv.
Disse data hjælper os med at forstå og analysere, hvor godt webstedet fungerer og hvor det skal forbedres.
Marketing: Disse cookies vil blive brugt til at personalisere de annoncer, vi viser dig, så de bliver mere meningsfulde for dig. Disse cookies hjælper os også med at holde styr på effektiviteten af ​​disse annoncekampagner. Oplysninger, der er gemt i disse cookies, kan også bruges af tredjepart-annonce udbydere til at vise dig annoncer på andre websteder i browserens hovedskærm (dit søgefelt).
Funktionelle: Dette er cookies, der hjælper visse ikke-væsentlige funktioner på vores websted. Disse funktioner inkluderer indlejring af indhold som videoer eller deling af indhold på webstedet på stort set alle sociale medieplatforme. De er således ikke direkte vigtige for at websiden fungerer, men de hjælper dig, så din brug af websiden bliver lettere og hurtigere.
Præferencer: Disse cookies hjælper os med at gemme dine indstillinger og browser præferencer som sprogindstillinger, så du får en bedre og langt mere effektiv oplevelse ved fremtidige besøg på webstedet.
  

Nedenstående liste viser de cookies der benyttes på dette website.

CookieBeskrivelse
_pinterest_cmBliver brugt af Pinterest. Den sender oplysninger om deres brugere, om det materiale deres bruger vælger at dele, om ophavsret og fra hvilket domæne brugerens oplysning er hentet fra. Læs mere på pinterest: https://policy.pinterest.com/
cookielawinfo-checkbox-necessaryID af cookie bruger indstillinger (No=Vis kun nødvendige cookies, Yes=Cookie accept)
cookielawinfo-checkbox-non-necessaryGemmer cookie bruger accept eller afvisninger
PHPSESSIDCookie genereret af applikationer baseret på PHP-sproget. Dette er en generel brugeridentifikator, der bruges til at vedligeholde brugersessionvariablerne. Det er normalt et tilfældigt genereret nummer, hvordan det bruges kan være specifikt for webstedet, men et godt eksempel er at opretholde en logget ind-status for en bruger mellem sider. Denne cookie er MEGET nødvendig, uden denne, kan en browser ikke oversætte et websted.
viewed_cookie_policyFortæller om Cookie policy er læst
wfwaf-authcookie-6609....Denne cookie giver vores firewall mulighed for at registrere indloggede brugere og give dem øget adgang. Det giver også vores firewall mulighed for at registrere ikke-loggede brugere og begrænse deres adgang til sikre områder. Cookien lader firewall'en vide, hvilket adgangsniveau en besøgende har for at hjælpe firewall med at tage smarte beslutninger om, hvem de skal tillade, hvem der skal begrænses og hvem de skal blokere.
wp_google_apps_loginHvis du kan se denne cookie i din browser oversigt, så kan du logge ind på siden. Hvis du ikke kan se den betyder det at du ikke har fået en nøgle til hoveddøren 😉
wp_sec_6f1d67d68afcc0a85dSikkerheds cookie der beskytter os imod hacking, spyware og worms
WP_test_cookieEn cookie der tester de andre cookies
wp-settings-1Funktionel cookie, benyttes af websitet

Hvordan kan man kontrollere cookie-præferencer?

 

Hvis du beslutter dig for at ændre dine præferencer senere gennem din browsing-session, kan du klikke på fanen “Privatlivs- & cookiepolitik” på din skærm, under indstillinger (-i bunden af vores webside).
Dette viser meddelelsen om samtykke igen, så du kan ændre dine præferencer eller trække dit samtykke helt tilbage.
Derudover giver forskellige browsere forskellige metoder til at blokere og slette cookies, der bruges af websteder.
Du kan ændre indstillingerne i din browser for at blokere / slette cookies. For at finde ud af mere om, hvordan man administrerer og sletter cookies kan du læse mere under dokumentationen i din browser eller på wikipedia.org eller på www.allaboutcookies.org

Acta Odontologica Scandinavia

Acta Odontologica Scandinavia,

Sigvard Palmqvist, Associate Professor, odont. dr.

Björn Söderfeldt, Professor, phD et dr. Med. Sc.

Merete Vigild, Associate Professor, dr. et lic. odont.

Jakob Kihl, Dentist, Dental Surgeon

Introduktion til Dental metal keramik

© COPYRIGHT 1988, Odontologisk Boghandels Forlag, København

Forfatter: Tandlæge Jakob Kihl

Det Kongelige Bibliotek REX (KUB4-2013-1924)

 

Forfatter, Tandlæge Jakob Kihl: Introduktion til dental metal keramik | Odontologisk Boghandels Forlag | København |EAN/ ISBN-13: 9788774939719

Metal keramik | MK | Porcelain-Fused-to-Metal | PFM | VMK | Porcelæn påbrændings kroner.

Corona betingelser marts 2020

Alle planlagte rutinemæssige tandeftersyn udsættes tom juni.
Akut og kritisk behandling kan udføres og vil foregå under sterilt epidemiologisk beredskab,
som kræver meget tid mellem hver patient.
For akut hjælp skriv venligst på mail: tidsbestilling@jakobkihl.dk
Jeg vil naturligvis på den anden side af denne pandemi, gøre alt hvad der er muligt,
for at du hurtigst muligt bliver anvist en tid igen til normal tandpleje.
Vi må nok være realistiske omkring, at epidemiologisk beredskab foreløbigt fortsætter året ud.
Når rutinemæssige tandeftersyn, behandlinger mv. genoptages, vil dette nok kræve mere tid mellem hver patient!
Håber alt vel og at du og din familie forbliver sunde og raske!

Opdagelse af tidligt stadie af caries

Caries screening med både optisk lys (infrarød) og fluoroscerende lys.

De første tegn på caries er normalt ikke synlige med det menneskelige øje.

Ny teknologi giver en mulighed for at supplere den traditionelle kliniske undersøgelse. Teknologien er helt uden risiko, hvor fx brug af røntgen til screening af caries skal begrænses. Teknologien baserer sig på, at caries medfører et mineraltab i tandemaljen. Meget enkelt sagt kan man forestille sig, at tandemalje krystallerne i cariesområdet på tanden er blevet en anelse mindre. Dette bevirker en forholdsvis stor forøgelse af den samlede masse af mellemrum mellem de enkelte krystaller. Som følge heraf ændres tandemaljens optiske egenskaber.

Infrarød og fluorescerende lys

Dette er målbart optisk med: Fluorescerende lys (blå-violet) på 460 nm, der viser bakterier i cariesangrebet, hvorfra sværheden af caries kan beregnes (se foto nedenfor) og dels med en specifik optisk bølgelængde på 850 nm (infrarød), hvor caries i mellemrum kan opdages (se foto ovenfor). Infrarød stråling er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Navnet infrarød betyder “under rød” (fra latin infra, “under”).

Rød er den synlige lysfarve med den længste bølgelængde. Det er vigtigt at notere at måling med ovenstående lys er helt uden risiko. Hermed er det muligt uden skadevirkning at diagnosticere et cariesangreb tidligere.

Men hvad er baggrunden for, at man kan bruge lys til vurdering af hårdtvæv?

 

Tandemaljen, det yderste lag på tanden, er kroppens hårdeste bestanddel og består af næsten 100% mineral og opbygget systematisk af en masse små krystaller. Det betyder samtidig, at emaljen er gennemskinnelig, og når tænderne fx kan virke gullig/hvide i munden, er en stor del af forklaringen, at det mere knoglelignende tandben skinner igennem inden bag emaljen.

Den ensrettede lyskilde er god til at afsløre, hvis et materiale har forskellige lysmæssige egenskaber i forskellige retninger. Lysbrydningen kommer væsentligst fra emaljekrystallerne og mellemrummet mellem krystallerne.

Forestiller vi os nu, at der forsvinder ganske lidt mineral fra krystal sammensætningen, betyder det umiddelbart, at lyset brydes på en ny måde, fordi mellemrummene mellem krystallerne er blevet ændret, eller sagt på en anden måde, er emaljen blevet mere porøs. Og jo mere porøs, som følge af for eksempel et mineraltab ved cariesprocessen, desto mere ændret bliver den totale lysbrydning fra området. Porøsitetsændringerne kan derfor både måles og selvfølgelig visualiseres.

Min GDPR-politik

Jeg vil her give dig et overblik over, hvordan klinikken håndterer persondata jvf. GDPR persondataforordningen 🇪🇺
– og jeg gør mit bedste for at beskrive det så enkelt og overskueligt om overhovedet muligt!

Melodien er “Fy Fy skamme skamme” Fra det legendariske børne-TV-show “Nu Er Det Ikke Sjovt Længere”.

paragraf 1

Må man spørge ind til sygdom?

Må jeg skrive ”lortekunde”?

Kan jeg anonymisere ved at skrive ”hend’ den runde”?

Må jeg gemme sjove bil’der og vise til en frokost?

Må jeg ta’ en årsberetning og sende den med e-post?

Omkvæd:

Næ næ næ næ næ det må jeg ikke,

fy fy skamme skamme fy fy ah ah

slemme slemme fy fy næ næ nix nix

slut forbudt – men hva må jeg så?

paragraf 2

Må jeg vis’ patientens data?

til min sidemand i klubben?

Må jeg glemme en bevilling når jeg stavrer hjem fra pub’en?

Må jeg printe kørekortet som patienten sender til mig?

Og tegne overskæg og horn og ”se hvor er han bleg”?

Omkvæd:

Næ næ næ næ næ det må jeg ikke,

fy fy skamme skamme fy fy ah ah

slemme slemme fy fy næ næ nix nix

slut forbudt – men hva må jeg såååå?

paragraf 3

Må jeg skriv’ til Nicklas papfar?

Helt uden falbelade?

Må jeg bruge et journalblad når der har været ballade?

må jeg smæk et billed’ på facebook når vi har været en tur i skoven?

må jeg gemme sjove bil’der eller er det brud på loven?

Omkvæd:

Næ næ næ næ næ det må jeg ikke,

fy fy skamme skamme fy fy ah ah

slemme slemme fy fy næ næ nix nix

slut forbudt – men hva må jeg så?

paragraf 4

Må jeg lukke røntgenmappen?

Må jeg slukke for min pc?

makulere gule lapper når jeg skynder mig på wc?

Må jeg slette følsomt data? Og ting der er forkerte?

Og sørge for at trykke “slet” så ingen, ingen ser det?

Omkvæd:

Ja ja ja ja ja det må jeg gerne

næ sikke fint fint ja ja meget det blir

stort stort klap klap fint fint flot flot

det var godt – nå det må jeg goooodt!

Ringede du forgæves?

Det er ikke altid, jeg har tid til at besvare telefonen – jeg prioriterer patienten i stolen først!

Jeg ser typisk din besked via denne form med det samme. Det er dog ikke altid at jeg har tid nok til telefonopkald, på trods af de bedste intentioner.

Skriv derfor også din email adresse. Så har jeg bedre mulighed for at reagere på din henvendelse hurtigt.

Du behøver ikke, men har du brug for at sende mig en hurtig besked kan du skrive den her.

Personfølsomme data GDPR

Dine informationer behandles som fortrolige. Det er kun en sag mellem dig og mig. Ingen personfølsomme oplysninger om dig kan opsnappes på Internet eller ved en DVD bliver tabt på gulvet i et postkontor.

Det er muligt for dig at sende os en E-mail underskrevet digitalt, således at E-mail korrespondancen kan ske krypteret. Har du en digital signatur, kan du gemme tandklinikkens digitale signatur i din adressebog. Så kan du senere sende en E-mail krypteret tilbage til os. Vær opmærksom på, at emne linien ikke krypteres, hvorefter du skal undlade at skrive eventuelt CPR nr. hér. Kryptering af din E-mail beskytter personfølsomme data.

Jeg håber derfor, at du vil bruge tid på at tage de rigtige beslutninger om dine data, når du sender en E-mail på: tidsbestilling@jakobkihl.dk

Det sidste jeg ønsker, er at stå i vejen for hurtig og smidig kommunikation på nettet, men beskyttelse af dine sundhedsoplysninger SKAL tages meget alvorligt og i forhold til dokument opbevarelse, så er det mit ansvar at sikre dig bedst muligt.

Hvis du ikke allerede kender det nye EU-direktiv omkring data beskyttelsen, vil jeg opfordre dig til at læse vejledningen omkring, GDPR (GENERAL DATA PROTECTION REGULATION)

læs mere hér

 

Plastfyldning

Plast i tand

Plast til tænder (komposit plast) kom på markedet i 1960erne og plastmaterialerne til tandfyldninger har siden gennemgået en stor udvikling. Det tandplast der bruges mest i dag, er lys hærdende og færdigblandede. Tidligere stod tandlægen og blandede hærder og plast sammen, hvorved der forelå stor risiko for luftblærer og uens blanding.

Plast kemi

Færdigblandede tandplast leveres i lystæt sort kapsel klar til brug og består af :

  • Resin ( se nedenfor ) baseret på forskellige relativt hydrofobe dimethacrylatmonomerer (fx BisGMA, UDMA og TEGDMA) og som også indeholder et initiatorsystem til hærdning
  • En uorganisk filler bestående af glas-, kvarts- eller zirkoniumoxidpartikler og/eller amorft SiO2
  • En silanforbindelse der binder de forstærkende fillerpartikler til den hærdede resin

Komposit plast: Fyldstof + resin

Plast tandfyldninger er på linje med mange andre brugsgenstande et kompositmateriale. Et kompositmateriale består at et fyldstof, der giver en del af de ønskede egenskaber, fx mekanisk styrke og en matrice (noget lim), der holder sammen på fyldstoffet, der i plast kaldes resin.

I tandfyldninger er fyldstoffet et keramisk materiale, der skal give tandfyldningen mekaniske egenskaber, der minder om tandens. Samtidig skal tandfyldningsmaterialet være formbart, når det lægges i en kavitet (et hul i en tand) og stift når behandlingen er færdig.

Plast hærdes ( polymeriseres ) i tanden med lys

 

Tandfyldninger hærdes ved belysning, som bevirker at de molekyler matricen ( resin ) består af hærder (polymeriserer). Plastmaterialernes initiatorsystem består af en diketon og en amin. Den almindeligste diketon er camphorquinon. Ved belysning med blåt lys absorberer camphorquinonen strålerne og nedbrydes ved reaktion med aminen under dannelsen af frie radikaler. Disse radikaler starter hærdningen (polymerisationen) som fortsætter under dannelsen af et krydsbundet tredimensionelt netværk. Fotos stillet til rådighed af J Can Dent Assoc 2011;77:b9

Lyshærdning ( polymerisation ) af plast, er meget afhængig af kvaliteten af lyset i plast lampen

 

Da tandfyldninger hærdes ved belysning, er kvaliteten af den færdige plastfyldning i tanden meget afhængig af belysningen fra den lampe, der bruges til at hærde plasten (polymerisation).

 

Normalt anvendes halogen lamper til belysning af plast. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler og belysningstiden. Dertil skal lægges, at det ofte er vanskeligt tilgængelige steder, hvor belysningen skal anvendes. Den internationale standardiseringsorganisation ISO har 1,5 mm som minimumskrav til polymerisationsdyben af lyspolymeriserende plast.

En normalt anvendt halogen lampe giver 150-200 mW/cm² i lys styrke.
Tandlægeklinikken på Ulrikkenborg Plads anvender LED- (Light Emitting Diode) lamper. Udover at LED giver stærkere lys end de traditionelle halogen plast lamper, anvendes på Ulrikkenborg Plads høj-intensiv LED plast lamper, der afhængigt af programmering giver 1200 >5000 mW/cm². ☼
Med 5000 mW/cm² anvendes den dansk fremstillede FlashMax, der er verdens stærkeste hærdelampe til plast.

Den høje lysintensitet giver en større sikkerhed for gennemhærdning af plast.

 

Der opnås større sikkerhed ved de anvendte LED lamper på Ulrikkenborg Plads, idet den påkrævede belysningstid til hærdning af plast med en høj-intensiv LED-plast lampe er det halve af de 40 sekunder pr lag på 2mm, der normalt anbefales med en konventionel halogen plast lampe. For at sikre belysning og dermed hærdning af plastet, opbygges plastet i lag på højst 2 mm tykkelse. Da pære og lysleder kan forandre lysstyrke efter brug, kontrolleres plast lamper dagligt med måling af lysintensitet.

 

Plast binding til tand

Modsat sølv amalgam kan plast bindes til tanden. Denne binding opnås ved en forbehandling af tand-emaljen med syregel og forbehandling af tand-benet (dentin).

Yderligere information om syregel på tand-emalje æts.
Yderligere information om forbehandling af dentin på plast-dentin-binding .
Yderligere information om forbehandling af tand på bindingsmetode klinisk .

Eksempel på binding af plast (øverst) med tand (nederst) med tyndtflydende plast (bonding), der flyder ind i de små kanaler (dentintubuli) i tandbenet (dentin)
Eksempel på binding af plast (øverst) med tand (nederst) med tyndtflydende plast (bonding), der flyder ind i de små kanaler (dentintubuli) i tandbenet (dentin)

Lagvis opbygning af plast ved fyldning af tand

Det store tidsforbrug med at lave en plastfyldning i en tand beror bl.a. på at det som bekendt er nødvendigt at opbygge en større plastrestaurering lagvis, da polymeriseringslysets evne til at penetrere igennem plastet og hærde plastet er begrænset. Hvor langt lys af en given intensitet trænger ind i plastet, afhænger af flere faktorer, bl.a. plastets farve, indholdet af filler (små keramik korn) og belysningstiden. Generelt bør det enkelte plastlags tykkelse ikke overstige ca. 2 mm. Restaureringer af lyspolymeriserende plast skal opbygges i lag for at hærdning ( polymerisation ) af de dybere dele af tand-plast-fyldningen kan blive bedst mulig. Den lagvise opbygning er en særdeles tidskrævende procedure.

Plast er et ustabilt materiale at have på lager

 

Modsat sølv amalgam, som kan ligge i årevis uden at tage skade, er tand-plast før hærdning ( polymerisation ) som tandfyldning meget lager ustabilt. Det er følsomt overfor alder, lyspåvirkning og temperatur. Det er derfor meget vigtigt for den færdige tand-plastfyldnings kvalitet, at tand-plastet opbevares lystæt og køligt.
Da plastmaterialet trods betryggende opbevaring har begrænset holdbarhed, registreres på Ulrikkenborg Plads alt  plast med stregkodescanner, således at der digitalt er overblik over den enkelte plast kapsel, førend at den anbringes som plastfyldning i tanden.
Stregkode scanning giver oplysning om indkøbsdato, opbevaring og udløbsdato.
Dette sikrer mod brug af plast med reduceret plasticitet og styrke. Hvis udløbsdatoen er overskredet, skal materialet smides bort, hvilket betyder at vores plast altid er friskt. På Ulrikkenborg Plads er der dermed altid friske varer på hylden.

 

Plast i fremtiden

 

Alle eksisterende tand-plastfyldningsmaterialer på markedet har alle det problem, at de skrumper, når de hærdes – der er et polymerisationsskrump. Dette skrump kan forårsage at fyldningen løsner sig fra tanden. Der dannes en spalte. Spaltedannelse kan resultere i misfarvning eller endnu værre i nye huller og infektion af tandroden. Spaltedannelsen modvirkes ved binding til tanden ( se nedenfor ) og sammensætningen af plastmaterialet

Derfor er valg af den rigtige plast med den mindste dokumenterede skrumpning ved hærdning meget vigtig.

Et af funktionskravene til et tand-fyldningsmateriale er, at det det ligner en tand. Fx zirconia i store mængder ville forbedre materiale egenskaberne, men det ekspanderbare fyldstof, zirconia, spreder lys meget kraftigt. Kraftig lysspredning får materialet til at virke meget hvidt – lysspredning fra fedtpartikler er grunden til at mælk er hvid. Lysspredningen kan minimeres hvis partiklerne gøres meget små. Det er imidlertid ikke lykkedes at findele zirconia partiklerne samtidig med at evnen til at ekspandere er bevaret.

Der forskes fortsat i at forbedre plast fyldninger til tænder med tilsætning af stoffer, der giver plastet gode materiale egenskaber og samtidigt kan give tandfyldninger, som har et acceptabelt udseende.

Plast anvendt på tandklinikken, Ulrikkenborg Plads

Tandklinikken i Lyngby anvender plasttyper og plastbindingssystemer, som er NIOM (Nordisk Institut for Odontologisk Materialeprøvning) godkendt, og har udvist de bedste materiale egenskaber i forsøg publiceret i de internationalt anerkendte tidsskrifter og ved kliniske forsøg. Der anvendes materialer, der har udvist bedst evne mht. styrke, skrumpning, farve og allergi.

Tandklinik i Lyngby anvender nedenstående plast afhængigt af de ønskede egenskaber :

Plast bindingsmiddel uden allergi

Tandklinikken i Lyngby anvender nedenstående plast bindings system, idet miljø ikke kun er hensyn til den omgivende natur, men også til dig som patient. Der er lagt vægt på, at de kemikalier, som der fx bruges ved plastfyldninger, ikke giver risiko for allergi eller andre gener, hvor fx bindingsvæsker (bonding) til plast er alkoholbaserede, og ikke som normalt; acetonebaserede.
Ydermere udviser OptiBond den højeste bindingsstyrke til tand :

Plast i stedet for sølv amalgam

 

Udviklingen af plast til tænder er dog på nuværende tidspunkt så langt fremme, at der kan opnås smukke æstestiske resultater og samtidigt betydelig forbedring af muligheder og styrke i forhold til det gamle fyldningsmateriale; sølv amalgam.
Pr. 1. oktober 2008 skal plast erstatte sølv amalgam jfr. Sundhedstyrelsen
(Bek. Nr. 956 af 23. september 2008).

Priser på plast til tandfyldninger

 

Alle tænder inddeles i i alt 5 flader

Plastfyldninger prisfastsættes efter antal flader og kategori.

  • Fortænder og hjørnetænder (321± 123)
  • Præmolarer (små kindtænder 54±45)
  • Molarer (kindtænder 876±678)

Plastfyldninger i fortænder og hjørnetænder skelnes der udelukkende mellem :

  • Enkeltflade plastfyldninger ( kun éen flade ) 384 kr.
  • Flerfladeplastfyldninger ( mere end éen flade ) 1126 kr.

Plastfyldninger i små kindtænder, præmolarer  ( 54±45 ) og plastfyldninger i store kindtænder, molarer ( 876±678 ) prisfastsættes efter antal flader ( 1 > 5 ) og om det er en præmolar eller molar.

  • Fyldes 1 flade med plast i præmolar koster det : 860 kr.
  • Fyldes 1 flade med plast i molar koster det : 1057 kr.
  • Fyldes 2 flader med plast i præmolar koster det : 1656 kr.
  • Fyldes 2 flader med plast i molar koster det : 1692 kr.
  • Fyldes 3 flader med plast i præmolar koster det : 1766 kr.
  • Fyldes 3 flader med plast i molar koster det : 1820 kr.
  • Fyldes 4 flader med plast i præmolar koster det : 1866 kr.
  • Fyldes 4 flader med plast i molar koster det : 2031 kr.
  • Fyldes 5 flader med plast i præmolar koster det : 2098 kr.
  • Fyldes 5 flader med plast i molar koster det : 2198 kr.

2025 © Tandklinikken I Lyngby | Ulrikkenborg Plads 11, 2800 Kgs. Lyngby | jakobkihl.dk